Efter to dages hårde forhandlinger, der flere gange nærmede sig sammenbrud, kunne EU's regeringsledere i dag for første gang præsentere en aftale med konkrete tal på spørgsmålet om klimafinansiering.

I 2020 skal verdens fattige lande bruge omkring 750 milliarder kroner årligt til deres klimakamp, og heraf skal op mod halvdelen komme fra de rige landes statslige kasser, vurderer EU.

LÆS ARTIKELEU-ledere er enige om klimaftale

Aftalen betegnes som et gennembrud af EU's regeringsledere, men flere miljøorganisationer påpeger, at EU stadig ikke har sat konkrete tal på sit eget bidrag.

»Københavns-toget kører stadig, men det risikerer at køre af sporet. Vi befinder os i en dybt alvorlig klimakrise«, siger Jan Søndergård, politisk rådgiver i Greenpeace.

Miljøorganisationen anklager EU's ledere for løftebrud, da de på et møde i juni forpligtede sig til på oktober-topmødet at tage alle de nødvendige beslutninger omkring alle aspekter af klimafinansiering, skriver de i en pressemeddelelse.

»Ingen konkrete tiltag, svage formuleringer«
Også Verdensnaturfonden, WWF, anklager EU's ledere for at vedtage en svag aftale omkring klimafinansiering.

LÆS OGSÅLøkke og Brown i tæt klimaparløb

»Der er specielt frustrerende, at der ikke er blevet aftalt noget konkret europæisk finansielt tilbud til ulandene«, skriver organisationen i en pressemeddelelse.

»Kæmpemæssigt spin«
»Det er et kæmpemæssigt spin, vi er vidner til«, siger medlem af Europaparlamentet for Folkebevægelsen mod EU, Søren Søndergaard.

»Da økonomi- og finansministrene ikke kunne få konkrete tal på bordet for halvanden uge siden i Luxembourg, var det er stor fiasko. EU-lederne er ikke kommet længere end sidst, men aftalen bliver præsenteret som et stort gennembrud«, siger den danske europaparlamentariker.

EU's nye aftale angiver tal for den samlede støtte til de fattige landes klimakamp, man regeringslederne kommer ikke EU's eget bidrag nærmere, end at unionen vil påtage sig en »retfærdig« del af byrden.

»Man forsøger at give det indtryk, at EU giver penge til klimakampen, men der er stadig ikke penge på bordet. Vi ved stadig ikke, hvor meget EU vil bidrage«, siger Søren Søndergaard, der frygter, at EU's ledere forsøger at helgardere sig, så ulandene kan få skylden, hvis der ikke bliver vedtaget en omfattende aftale i København til december.