I fremtiden vil kun de færreste danskere være i stand til at stave sig igennem en spansk avis, se en tysk film uden undertekster eller læse franske forfattere på originalsproget.

For alle andre fremmedsprog end engelsk er på retur i det danske uddannelsessystem. Og desuden hænger sprogundervisningen i folkeskolen, gymnasiet og på universiteterne ikke sammen.

Derfor skal en arbejdsgruppe, der netop er nedsat af forskningsministeren og undervisningsministeren, nu komme med anbefalinger til, hvordan man styrker sprogfagene i hele undervisningssystemet.

De anbefalinger skal regeringen bruge, når der sidenhen skal udarbejdes en national strategi for uddannelse i fremmedsprog.

»Det er helt afgørende, at der er sammenhæng i sprogundervisningen mellem folkeskolen og gymnasiet, så man ikke har en fornemmelse af, at man begynder helt forfra, når man kommer i gymnasiet. Vi skal væk fra at betragte det som lukkede enheder og i stedet sørge for en fremgang i hele systemet. Og så er det meget bekymrende, at interessen for andre sprogfag end engelsk er vigende«, siger arbejdsgruppens formand, Bodil Due, dr.phil. og forhenværende dekan for Det Humanistiske Fakultet på Aarhus Universitet.

LÆS ARTIKELNy plan skal redde sprogfag

Læreruddannelser under lup
Prorektor på Roskilde Universitet og ph.d. i fransk Hanne Leth Andersen er forfatter til bogen ’Tysk og fransk fra grundskole til universitet’. Ifølge hende hænger sprogundervisningen i folkeskolen, gymnasiet og på universitetet ikke sammen.

»Man er simpelt hen ikke bevidst om, hvordan det ene niveau bygger op til det næste. Og det duer ikke. Sprog skal grundlægges i grundskolen og fortsættes i gymnasiet«, siger hun.

I 7. klasse kan de danske skoleelever principielt vælge mellem tysk og fransk som deres andet fremmedsprog. Men det er kun obligatorisk at udbyde tysk, og kun 20 procent af landets skoler udbyder fransk. Derfor kommer læreruddannelserne også en tur under luppen i arbejdsgruppen.

For som Bodil Due, der selv har græsk og latin som sine fag, siger:

»I 2008 blev fransk kun udbudt på ét seminarium i Danmark. Og hvis der ikke uddannes folk, der kan undervise i fransk, kan man jo heller ikke udbyde faget på skolerne. Medmindre man vil acceptere, at undervisningen varetages af nogen, der ikke har fransk som deres fag«.

Nordmand er med i gruppen
Ud over repræsentanter fra danske uddannelsesinstitutioner og det danske erhvervsliv sidder også den norske dr. phil. Steinar Nybøle i arbejdsgruppen.

Han er leder af det norske Nasjonalt senter for fremmedspråk. Allerede i 2003 formulerede Norge en langsigtet sprogpolitik og etablerede centret, som skal sikre, at nordmændene er stærke i fremmedsprog.

LÆS ARTIKELDanmark bør tage ved lære af norsk sprogmodel

I Norge er en del af planen, at befolkningen skal opfatte engelsk som et fremmedsprog, men et hovedsprog på linje med norsk og derudover skal de lære sig mindst ét fremmedsprog.

Engelsk er ikke nok
Og ifølge Bodil Due er det værd at overveje, om man ikke også i Danmark skal give engelsk en særstatus i stedet for at betragte det som et fremmedsprog.

»For en aktiv borger i en globaliseret verden er engelsk noget, man bare skal kunne. Derfor kan man overveje, om engelsk ikke skal behandles på en anden måde end de øvrige fremmedsprog. Måske ville det være en god idé, at der også var andre fag i skolen, hvor man delvis blev undervist på engelsk. På en række kandidatuddannelser på universiteterne foregår undervisningen på engelsk i dag. Man kan diskutere, om det er en god idé, men når det foregår, skal vi simpelt hen blive bedre til engelsk, end vi er i dag«.

LÆS OGSÅDanske elever skal lære kinesisk

Men engelsk er bare ikke nok. For lærer vi kun engelsk, lukker vi af for forståelsen af andre kulturer. Som Bodil Due siger:

»Som et lille land i en globaliseret verden er vi nødt til at kende noget til de andres måde at tænke på, og der er sprog den bedste indgang«, siger hun.

Udvalget skal aflevere sine anbefalinger senest i midten af juni.