Fejringen af kristusstatuens 80-års-dag har fået de nationalistiske bølger til at gå højt i Rio de Janeiro.

Selv om statuen er skabt af den franske art déco-skulptør Paul Landowski, har Rios borgmester udstedt et dekret, der fratager kunstneren rettighederne til værket. Borgmesteren anerkender i stedet en brasiliansk bygningsingeniør, Heito da Silva Costa, som ophavsmand til en af verdens mest berømte statuer.

»Tiden er kommet til at betale vores historiske gæld og anerkende Heito da Silva Costa som ophavsmand«, sagde borgmester Eduardo Paes i onsdags.

Den retmæssige ophavsmand
I mere end ti år har dokumentarfilminstruktøren Maria Isabel Noronha, barnebarn af den brasilianske bygningsingeniør, ført en kampagne for at få sin slægtning anerkendt som den egentlige skaber af kristusfiguren.

Hun har lavet dokumentarfilmen ’De Braços Abertos’ (’Med åbne arme’), der handler om hendes morfars ti år lange kamp for at realisere ideen om en kristusfigur på toppen af Corcovadobjerget.

Hun har også gravet i arkiver fra 1920’erne for at finde argumenter for, at hendes slægtning skal betragtes som den retmæssige ophavsmand.

Hvem var Heitor?
I onsdags skulle flyvevåbnet markere 80-års-dagen ved at udsende røg i det brasilianske flags farver rundt om statuen, men opvisningen måtte aflyses, da en tæt tåge allerede havde indhyllet ’O Cristo Redentor’ (’Kristus, frelseren’), som er statuens officielle navn.

Højdepunkterne blev i stedet en katolsk messe forrettet af ærkebiskoppen, en otte meter lang lagkage med et portræt af paven og afsløringen af en kobberbuste, der forestiller den brasilianske bygningsingeniør.

»Fra i dag vil enhver, der tager op til kristusstatuen, blive nysgerrig efter at vide, hvem denne Heitor var, og fordybe sig i hans historie«, sagde en bevæget Maria Isabel Noronha.

Gigantisk puslespil
Opførelsen af kristusfiguren var oprindelig tænkt til at skulle markere 100-året for uafhængigheden af Portugal i 1822.

Men så ønskede Brasiliens daværende ærkebiskop, at figuren også skulle symbolisere verdensfreden. Første Verdenskrig var netop afsluttet, og ærkebiskoppen mente, at Jesus skulle have en jordklode under den ene arm og et kors i den anden.

Den statue kom aldrig længere end til tegnebordet. I stedet blev det den franske art déco-kunstner Landowski, der fik til opgave at tegne en jesusfigur, som står med åbne arme og omfavner byen.

For at få statuen til se så livagtig ud som muligt valgte Landowski at lave gipsmodeller af ansigtet og hænderne i naturlig størrelse. Modellerne blev lavet i kunstnerens atelier i Paris og skibet til Brasilien, hvor formene blev fyldt med beton.

For at skabe så menneskeligt et ansigt som muligt blev der brugt et puslespil bestående af 50 gigantiske betonbrikker, som kom til at udgøre hovedet. Hver hånd bestod af otte dele, som tilsammen vejede flere ton. Og den 38 meter høje krop blev dækket af titusinder af mosaikstumper i fedtsten for at gøre den vejrbestandig.

»Kristusfiguren er verdens største art déco-skulptur«, siger Márcio Roiter, formand for det brasilianske art déco-institut.

’Limhamns-Jesus’
Projektets bygherre var den italienske ingeniør Heitor Levy. Han involverede sig så meget i kristusfiguren, at han undervejs konverterede fra jødedommen til katolicisme.

Inden indvielsen fik han i hjertet af skulpturen indmuret en glasflaske, hvor han havde skrevet navnene på sine forfædre og slægtninge.

Det var den verdensberømte franske ingeniør Albert Caquot, der foretog beregningerne af skulpturens holdbarhed, og cementen til den ti meter høje sokkel blev hentet i et kalkbrud i Limhamn uden for Malmø.

Det er derfor, svenske søfolk, der anløber Rio, kalder statuen for ’Limhamns-Jesus’.

Tåget indvielse
Da statuen skulle indvies 12. oktober 1931, næsten ti år efter hundredårsjubilæet for landets uafhængighed, tændtes dens 16 reflektorer via radiobølger fra Italien.

Det var den italienske nobelprisvinder Guglielmo Marconi, der ville teste, om det kunne lade sig gøre sende radiobølger over Atlanten for at tænde belysningen. Eksperimentet lykkedes, men det var ikke ret mange, der kunne se resultatet. På indvielsesdagen hang en tæt tåge omkring kristusfiguren i 710 meters højde.

Under indvielsen vandrede den daværende ærkebiskop rundt om fundamentet og stænkede vand. Han velsignede værket med ordene »Kristus hersker og leder og vil tilgive Brasilien alle dets synder«.

Sådan kom det nu ikke til at gå. Under den kokainkrig, der for nylig blev afsluttet efter at have krævet flere dødsofre end krigene i Jugoslavien og Irak, blev kristusfiguren en symbol på volden.

Den stående vittighed i Rios gader var: »Hvorfor står kristusfiguren deroppe med udstrakte arme? Han er stewardesse og peger på nødudgangene ud af byen«.

En anden populær vits var: »Hvorfor står Kristus med armene oppe? Han er lige blevet røvet«.

Byen sjæl
I dag, hvor det statslige olieselskab Petrobras har fundet olie ud for Rios kyst, og Den Olympiske Komite har udpeget Rio til vært for sommerlegene i 2016, er der ikke mange, der taler ilde om O Cristo Redentor.

»Statuen formidler et budskab, som også er byens sjæl. Vi tager imod alle med åbne arme«, sagde borgmesteren under fejringen forleden tilsyneladende uden at tænke over, at han netop havde udelukket det internationale team, der stod bag værket.

Symbol på det nye succesfulde Rio
I dag skal statuen ses som et symbol på det nye succesfulde Rio. Derfor blev skulpturen også udsat for en grundig opfriskning, blot få måneder efter at det under en seance i København blev offentliggjort, at Rio skal være vært for det første OL i Sydamerika.

Der blev rejst stilladser rundt om Kristus, og indtørret duelort blev fjernet fra hovedet og armene. En nat kravlede en ubuden gæst op på stilladset og malede graffititeksten »Når katten er ude, danser musene på bordet«.

Borgmesteren blev rasende og udlovede en dusør for oplysninger, der kunne føre til pågribelse af hærværksmanden, så han kunne blive sigtet for at skænde et nationalt vartegn.

Efter nogle dage meldte hærværksmanden sig selv til politiet. 26-årige Paulo forklarede, at handlingen skulle ses som en protest mod, at det tager så lang tid at opklare forbrydelser begået i Rio. Myndighederne erkendte beskæmmet, at graffitimaleren havde ret, og han blev løsladt.

Nu er renoveringen gennemført og Kristus er fyldt 80. Turisterne strømmer igen op ad bjerget. Det eneste, der endnu ikke er ryddet op i, er de illegale guider, der sværmer om frelserens fødder. Når køen til den gamle togbane vokser, sælger piratguiderne en plads i en minibus for 180 kroner per passager.

Rios største turistfælde
Myndighederne har flere gange lovet at rense ud i den transportmafia, der driver Rios største turistfælde.

Men det har hverken ærkebiskoppen, guvernøren eller borgmesteren hidtil haft held med. I stedet er der bestilt nye tog, der kan fragte flere passagerer op ad bjerget. Med de nuværende tog tager det 20 minutter at komme op.

Turen med de nye tog kommer blot til at tage 13 minutter. Målsætningen er, at de nye tog, der indsættes før VM-slutrunden i 2014, skal kunne transportere 600 passagerer i timen op ad Corcovado. Det er dobbelt så mange som i dag.

Oversættelse: Tonny Pedersen

FACEBOOKBliv ven med Politiken