Briterne vågnede lørdag op til store portrætter af George Harrison på forsiderne af alle store dagblade, og de helligede alle flere sider til den 58-årige Beatle, der døde torsdag i Los Angeles efter flere års kræftsygdom. De er alle enige om, at George Harrison ikke var gruppens mest markante musiker eller sangskriver, men han fik et mere værdigt liv end gruppens andre medlemmer, går det igen i flere kommentarer. Og den blændende nekrolog i The Times fastslår, at George Harrison fremstår som et eksempel, andre rockstjerner og kendte personligheder bør efterfølge. For han er et eksempel på en stor stjerne, som hele livet opførte sig ordentligt og formåede at administrere sin status som megastar uden at blive utålelig for sig selv og sine omgivelser. »Prøv at sammenligne Harrisons værdige tilbageholdenhed med de seneste og groteske begivenheder omkring Mick Jagger«, skriver Ben Macintyre i The Times. Berømmelsen Han minder om, hvordan den aldrende Rolling Stone i et desperat forsøg på at skabe opmærksomhed om sin seneste plade lod et pr-firma udsende nyheden om Jaggers nye affære ved navn Amanda de Cadanet, hvorefter han lod det samme firma udsende et rasende dementi. Baggrunden var den enkle, at Jaggers nye plade kun solgte 954 eksemplarer ved lanceringen trods en gigantisk reklamekampagne for pladen. »Han tog store mængder af LSD, og det var sikkert cigaretterne, som dræbte ham, men han blev aldrig afhængig af berømmelsens narkotika«, skriver Ben Macintyre. De øvrige nekrologer hæfter sig ved det samme karaktertræk. George Harrison nød livet som rockstjerne, men han formåede at tage et skridt tilbage og leve i overensstemmelse med sit temperament og sine egne grundholdninger. Det var helt i overensstemmelse med George Harrisons karakter, at han som en af de første organiserede velgørenhedskoncerter, skriver The Independent. Hans koncert for Bangladesh satte en standard for den slags begivenheder, hedder det i bladet, der endog helliger en ledende artikel til den stille dreng fra Liverpool, som helt tilfældigt blev en superstjerne. 'Beatles - hvorfor ikke' »Men når man nu skulle spille i et rockband, kunne det lige så godt være The Beatles«, som George Harrison engang udtrykte det, og denne mangel på imponerthed over gruppen og dens ledende personligheder gjorde det muligt for ham at få et liv efter de hektiske år. Bladet minder som de øvrige britiske medier om, at George Harrison nok blev musikalsk overskygget af John Lennon og vennen Paul McCartney. Men han skrev flere sange, som vi vil huske, når meget andet er glemt, hedder det i en række artikler. The Guardian nævner Frank Sinatra, som kaldte George Harrisons 'Something' for »de seneste 50 års største kærlighedssang«. Et ordentligt menneske Alt det var flot. Men George Harrison var først og fremmest et ordentligt og værdigt menneske. Og det er sjældent i de kredse, er det gennemgående træk i de britiske mediers omtale af den 'rolige' Beatle.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Det borgerlige Danmarks løgn må stoppe
-
Google kalder det den største ændring i 25 år. Og den skaber stor bekymring
-
Det var »punkrock«. Men nu er troen på Donald Trump begyndt at slå revner
-
Det Kongelige Teater har fundet sin nye skuespilchef
-
Alt er skønt ved feriecenteret, indtil børnene opdager et rum, der er gemt lidt væk
-
Rikke Smedegaard har betalt en urimelig høj pris for sit arbejde: »Jeg har det ikke særlig godt«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Carl Nielsen var ikke selv nogen god pianist. Men hendes udgivelse er en bedrift
Lyt til artiklenLæst op af Thomas Michelsen
00:00
Interview
Lægen kaldte hendes livsomvæltende symptomer naturlige. Så gik hun i gang med at undersøge mysteriet
Lyt til artiklenLæst op af Dorte Hygum Sørensen
00:00







