Tilbud: Få digital adgang og avisen leveret i weekenden for 199 kr./md.

Jørn Lunds sprogklumme: »Fortsat god dag« - hvordan kan du vide, at den er god?

Sprogprofessor. Jørn Lund skriver hver uge om sprog i Politiken. Foto Morten Langkilde
Sprogprofessor. Jørn Lund skriver hver uge om sprog i Politiken. Foto Morten Langkilde
Lyt til artiklen

Jeg syntes godt, vi kan være tilfredse med resultatet af 1. halvleg«. Fænomenet er ikke nyt, men det breder sig i takt med uvidenheden om grammatik. Længe har man kunnet udtale de to bøjningsformer synes og syntes ens: ’syns’, og det kræver lidt grammatisk sans at skelne i skriftsproget. Når formen med t breder sig, kan det skyldes, at mange opfatter den længste form som mest korrekt.

Det ser vi også i fremvæksten af lykkedes, hvor lykkes er det korrekte. »Jeg tror, han vil lykkedes med det«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle
Ingen menstruation, grundtræthed, hjertebanken, søvnbesvær, svimmelhed og træthedsbrud. Seriøse symptomer på, at Selma Siersteds krop skreg stop.​ Og hun er langtfra den eneste, det er sket for. Forskningen viser, at kroppen, hvis den belastes hårdt nok og ikke får den fornødne energi, lukker ned for vigtige funktioner. REM-S, relativ energimangel i sport, kalder forskerne det. Konsekvenserne spændt vidt. Fra nedsat fertilitet til knogleskørhed og psykiske problemer. Det ses hos elitesportsfolk – især kvinder – men også blandt helt almindelige supermotionister, som passerer os på cykelstien eller på løberuterne landet over.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her