Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

To Bodil-priser til 'Kunsten at græde i kor'

Peter Schønau Fogs debutfilm er med 25 nationale og internationale priser nu den mest præmierede danske debutfilm nogensinde.

Gem til liste

Den debuterende instruktør Peter Schønau Fog mestrer efterhånden kunsten at entre en scene for at modtage en filmpris.

Igen i aften måtte den sindige sønderjyde på scenen i Imperial-biografen i København for at modtage en Bodil for årets bedste film.

Og da Jesper Asholt samtidig fik prisen for bedste mandlige hovedrolle, rundede filmatiseringen af Erling Jepsens skæve incestroman 25 nationale og internationale filmpriser på halvandet år.

Det må siges at være helt enestående for en debutant med en film fra Sønderjylland, som er udstyret med 'danske' undertekster.

Bodil i æres- og særudgaver
Det var skuespillerne Louise Mieritz og Ditte Hansen, der guidede det festklædte publikum gennem årets Bodil-show. Hele 13 statuetter skulle fordeles i 11 forskellige kategorier. Heriblandt en række æres- og sær-Bodil'er, som det efterhånden er blevet mere reglen end undtagelsen at uddele.

Filmformidlerne Ib Monty, Margurete Engberg og Nils Jensen fik hver en æres-Bodil for deres entusiasme og store initiativ, som har været med til at skabe den filminteresse, som vi møder i dag.

Og 3D-effektfirmaet Ghost Digital Production House fik en sær-Bodil for effekterne til Nikolaj Arcels film 'De fortabte sjæles ø'.

Bodil til svensk skuespillerinde
Årets bedste kvindelige hovedrolle skal vi over Øresund for at finde. Svenske Noomi Rapace fik en smuk hvid Bodil med hinsidans for sin hudløse præstation i Simon Stahos 'Daisy Diamond', mens birollepriserne gik til Charlotte Fich for hendes præstation i Ole Bornedals 'Kærlighed på film' og Morten Grunwald for hans faderfigur i Jannik Johansens 'Hvid nat'.

I mange år blev filmfotograferne hædret ved årets Bodil-galla. Dog uden at få en figur med hjem. Det er imidlertid blevet ændret nu, så Dan Laustsen fuldt fortjent kunne tage Bodil med hjem for de to Ole Bornedal-film 'Vikaren' og 'Kærlighed på film'.

Pernille Rose Grønkjærs dokumentarfilm 'The Monastery' ('Klostret') blev også fundet værdig til en Bodil, mens de udenlandske Bodil'er for bedste amerikanske og ikke-amerikanske film blev sendt til hhv. Clint Eastwood for hans 'Letters from Iwo Jima' og Guillermo del Toro for hans 'Pans labyrint'.

PolitikenPlus
  • N. B. koncertkor og -orkester Også Christians Kirke slår i år dørene op for en opsætning af 'Messias'. Her er det dirigent og tidligere skuespiller, Niels Borksand, der svinger taktstokken.

    Pluspris 170 kr. Alm. pris 220 kr. Køb
  • Syngepigerne Oplev en forførende variete instrueret af den prisvindende teaterkoncertinstruktør Rolf Heim på Nørrebro Teater.

    Pluspris fra 150 kr. Alm. pris fra 295 kr. Køb
  • Juletræstog til Rosendal Besøg den hyggelige gård Rosendal i Nordsjælland og vend hjem med højt julehumør og selvfældet træ.

    Pluspris fra 168 kr. Alm. pris fra 168 kr. Køb
  • Forstå champagne og andre forførende bobler Oplev nogle af de vinområder der anses for at være de mest betydningsfulde i verden på nærmere hold.

    Pluspris 445 kr. Alm. pris 750 kr. Køb
  • Messias med Camerata Kammerkoret Camerata har med deres opsætning af 'Messias' i Holmens Kirke skabt en Københavnerfavorit, der plejer at få tilskuerne til at sidde tæt på kirkebænkene.

    Pluspris 190 kr. Alm. pris 220 kr. Køb