Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Kultur 13. mar. 2009 KL. 11.28

Simpson-pladeselskab angriber anmelder anonymt

Pladeselskabet brød sig ikke om anmeldelsen af Mikael Simpson-album på GAFFA's hjemmeside.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Anmelderen på musikmagasinet GAFFA er kritisk over for Mikael Simpsons nye album ’Slaar Skaar’, og det har fået kunstnerens pladeselskab 'A:larm music' på barrikaderne.

I et kommentarfelt under anmeldelsenskriver en anonym person med pseudonymet ’manne’:

»Spørgsmålet er så, om man skal stole på denne lidt sølle anmeldelse, hvor det skinner tydeligt igennem, at anmelderen har en personlig agenda og bare ikke kan li Mikael Simpson og ovenikøbet også er nødt til at håne hans fans for understrege sin pointe«.

»Frontal angreb på anmelder«
Men ’manne’ er ikke bare en ’anonym fan’, forklarer GAFFA i en efterfølgende kommentar:

»Det skal lige tilføjes for at holde debatten saglig, at den første kommentar i denne tråd ifølge vores brugerdatabase er skrevet af en medarbejder på ’A:larm music', der udgiver Simpsons plader«.

GAFFAs redaktør Peter Ramsdal mener, at medarbejderen på pladeselskabet er gået over stregen.

»Vi er pikerede over, at en medarbejder fra et pladeselskab anonymt kritiserer vores medarbejder. Vi vil ikke fremover hænge pladeselskabene til tørre offentligt, som vi gjorde denne gang, men det her var et frontal angreb på en af vores anmeldere«.

Står ved jeres kritik
Peter Ramsdal siger, at GAFFA gerne vil have debat og kritik.

»Men når folk har en professionel baggrund og har interesser involveret, må de stå åbent frem og ikke gemme sig bag et dæknavn, så de ikke fremstår som en almindelig fan«, siger Peter Ramsdal.

Han forklarer, at man efterfølgende har taget kontakt til medarbejderen på 'A:larm music' og understreget, at han ikke skal kommentere anonymt på pladeselskabets egne udgivelser.

»Det forstod han vist godt, men han var mest oprevet over, at vi havde afsløret hans identitet som ’medarbejder på A:larm music'. I bagklogskabens lys skulle vi måske ikke have afsløret det på hjemmesiden. Vi vil hellere klare kritikken ansigt til ansigt«, siger redaktøren for GAFFA.

Ikke første gang
Peter Ramsdal fortæller, at det ikke er første gang, at et pladeselskab benytter de anonyme kommentarfelter under artikler og anmeldelser til at rose deres egen kunstner.

»Siden vi gik over til den nye hjemmeside i efteråret 2008, hvor brugerne kunne kommentere på artikler og anmeldelser, har vi i alt to gange taget et pladeselskab i at hylde og forsvare deres egen kunstner«.

»Seneste eksempel er et pladeselskab, som roser et stort dansk navn, som for nylig kom med en ny udgivelse. Her ringede vi til dem og sagde, at det ikke var i orden. Men vi har ikke planer om at overvåge alle kommentarer. I stedet opfordrer vi pladebranchen til at stå åbent frem med deres kritik«, siger Peter Ramsdal.

Demokratisk, men til at misbruge
Han forklarer, at man stadig kan oprette en anonym profil fra sin egen computer, der har en privat IP-adresse, og der efter kommentere artikler og anmeldelser. Dermed kan GAFFA ikke kontrollere, hvem personen er.

»Det er en del af det nye web 2.0, som både har positive og negative effekter. Det demokratiserer anmeldelserne, fordi menigmand kan mene noget ligesom almindelige anmeldere, men omvendt kan det også misbruges, som vi her har set det med pladeselskaberne«.

Annonce
Annoncer
Medier
27. maj. KL. 00.18 opdateret KL. 00.23
Svenske Loreen satte sig tungt på stemmerne med sangen 'Euphoria'. Hun fik i alt 372 point, mens danske Soluna Samay kun fik skrabet 21 point sammen. - Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Suveræn svensk sejr ved Melodi Grand Prix

Svenske Loreen sejrede i Baku. Danmark skuffede fælt med en 23. plads.

Krigen mod Taleban
26. maj. KL. 22.56
Meditation. Krigsveteraner, der har krigstraumer, har indgået i et nyt banebrydende projekt med meditation, yoga og åndedrætsøvelser. Det hjælper dem til at slappe af, sove om natten og undgå for meget medicin. Forbilledet er et projekt i USA, som har haft store resultater. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Danske krigsveteraner skal meditere

Et nyt forsøg med åndedrætsøvelser, meditation og yoga har vist sig at hjælpe traumatiserede krigsveteraner. Omkring 3.000 veteraner skønnes at have psykiske skader.

Hjemsøgt. Mitt Romney ærgrer sig over, at flere af hans egne udtalelser skader hans valgkamp. - Foto: ZEUS

Romney føler sig »hjemsøgt« af sine egne kommentarer

Efter en række bommerter erkender Obamas udfordrer, at hans egne uheldige udtalelser skader ham.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

02:21

26. maj. KL. 23.54 TV Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen

debat lige nu

mest kommenterede