På politidirektørens kontor i København hænger noget så mærkværdigt som en tom plads.

I et andet lokale ville det måske bare være et stykke væg uden et billede, men blandt de mange guldindrammede portrætter af forhenværende politidirektører er der ingen tvivl om, at det er en tom plads.

Pladsen er reserveret til et portræt af Hanne Bech Hansen, der efter knap 14 år i spidsen for politiet i hovedstaden nu endegyldigt lægger taktstokken fra sig og indløser en enkeltbillet til pensionsland.

»Portrættet er færdigt og bliver offentliggjort 19. juni, hvor jeg har sidste arbejdsdag. Det er selvfølgelig lidt vemodigt, men jeg synes nu, at 70 år er en ret høj pensionsalder«, siger hovedpersonen selv.

I gang med den første krimi
»Jeg har besluttet mig for, at jeg nu skal til at skrive kriminalromaner og er så småt gået i gang. I første omgang en trilogi med en gennemgående figur, og derefter kaster jeg mig over almindelig skønlitteratur«, fortæller den vordende forfatter, der ikke lægger skjul på, at hun vil trække på sine oplevelser som chef for PET, statsadvokat og politidirektør.

»Ikke sådan, at man vil kunne genkende bestemte personer, men det er da klart, at jeg tænker på nogle konkrete sager, når jeg skriver. Det er virkelig sjovt - ja i grunden tror jeg aldrig, at jeg har haft det så sjovt«.

Salmer og neglelak
Der skal også være mere tid til musikken i livet efter korpset, hvor Hanne Bech Hansen i alle sin travle år som politileder altid har fundet plads til en daglig salme ved klaveret.

»Der var en overgang, hvor jeg gik med neglelak, og der spillede jeg altid en salme, mens neglelakken tørrede. Det passede lige. Nu er det uden neglelak, men jeg spiller stadig hver dag«, siger hun.

Masser af hårlak
Lak er der til gengæld stadig rigeligt af i det kortklippede mørke hår.

»Jeg kører en åben Audi TT, fordi jeg det er en kæmpe nydelse at køre en bil, hvor man kan få noget luft i hovedet. Det kræver en del hårlak at komme frem uden et krummet hår på hovedet, men det klarer jeg også«, siger hun.

Opsigtsvækkende åbenmundethed
Fagligt har Københavns første kvindelige politidirektør markeret sig med at åbne dørene til det ellers notorisk tilknappede politi i hovedstaden. Det har givet en del rygvind, men i flere tilfælde har politidirektørens egen åbenmundethed også vakt opsigt.

Senest kaldte hun regeringens bandepakke for signalpolitik.

»Men det var egentlig ikke nedladende ment. Jeg mener, at det er et godt signal, man sender ved at sige, at bandekriminalitet skal give dobbelt straf. Men samtidig tror jeg, at det bliver svært at bevise i retten, at en forbrydelse er del af en bandekonflikt, og så udebliver effekten. Det betyder jo, at den dobbelte straf ikke bliver udløst, og der mener jeg så, at man skaber en uberettiget forventning hos folk, som ikke kan indfries.

Perlemor
Også med den såkaldte Perlesag fik Hanne Bech Hansen sindene i kog, da hun, før eksperterne havde undersøgt det, konkluderede, at en betjent kaldte en mand med indvandrerbaggrund for 'perle' og ikke 'perker'.

»Jeg har aldrig helt fattet, hvordan folk kunne blive så ophidsede over, at jeg udtalte mig i Perle-sagen. For de var virkelig vrede. Men det må jo have været, fordi de troede, at jeg gjorde grin med dem eller løj for dem«.

Udtalelsen gjorde, at Hanne Bech Hansen fik tilnavnet Perlemor.

»Det slipper jeg nok aldrig af med, og det vil nok stå som en del af mit eftermæle. Jeg opfatter det nu mest som et kærligt øgenavn - en slags godmodigt drilleri«.

Vil huskes som et ordentligt menneske
På spørgsmålet om, hvad hun selv helst vil huskes for, spidser den rødmalede mund sig tænksomt, og øjnene søger kortvarigt mod loftet.

»Det er svært, synes jeg. Åbenhed måske? Eller måske bare for at have været et ordentligt menneske. Ja, det tror jeg - et ordentligt menneske«.