Helle Virkner har levet sit liv for øjnene af os, både som kunstner og som privatperson.

Trods en vis blufærdighed i sit væsen, opsøgte hun til det sidste offentlighedens søgelys ved at berette i billedbladene om den kræftsygdom, der nu har afsluttet et farverigt liv. Det varede i 83 år.

Helle Virkner sov ind i hjemmet i Charlottenlund, omgivet af sine nærmeste, datteren Søsser og sønnen Jens Christian.

SKRIV:Hvordan vil du huske Helle Virkner?

Danmarks førstedame
Det var i ægteskabet med Jens Otto Krag, først udenrigsminister, siden statsminister, at Helle Virkner spillede den store, offentlige rolle ved sin stilfulde og charmerende fremtoning.

Siden er rollen som Danmarks førstedame aldrig udført bedre.

Der var tilmed politisk dækning, for hun gik aktivt ind i Socialdemokratiet og blev medlem af kommunalbestyrelsen på Frederiksberg fra 1974 til 1982, hvor hun var en stemmesluger for sit parti.

Læs også:Preben Harris: »Hun var det modsatte af en diva«

På teater, film og tv opstod en mangfoldighed af karakterer fra den dårende dejlige Eva i den første danske farvefilm ’Kispus’ i 1956 til fru flyttemand Olsen i ’Huset på Christianshavn’ og den melankolske skyggetante Elisabeth Friis i ’Matador’, alle sat i scene af Erik Balling, som var den instruktør, der foldede talentet ud i alle facetter, så det fik folkelig storhed og en dybde, der ikke altid fungerede med tilsvarende overbevisning på teaterscenen.

Hun var først og fremmest filmstjerne.

Hånet af Price
Selv om Helle Virkner havde gennemgået Det Kgl. Teaters Elevskole og var klar til debut i 1945, var det ikke på nationalscenen, hun fik sit gennembrud, for her blev hun på det nærmeste hånet af tidens dominerende instruktør, John Price.

’Jeg må vel have afvist ham’, sagde hun mange år efter med et maliciøst smil. Gennembruddet kom først 10 år senere, da hun spillede hovedrollen i den franske dramatiker Jean Anouihl’s ’Vildfuglen’, hvor hun stik imod sin type spillede en trodsig, ung oprører, og på tværs af sin lysende skønhed var hun den grimme Sonja i Tjekhovs ’Onkel Vanja’.

Foto: Helle Virkner fra førstedame til tante Elisabeth

Titelrollen i ’Anne Franks dagbog’ i samme periode lå nærmere hendes væsen og talent.

Kysk og tiljublet
I de år, da Bodil Kjer var dansk teaters store, erotiske skuespillerinde, var Helle Virkner filmens mere kyske, men lige så tiljublede stjerne. Tiden havde to danske modeskabere af internationalt format, Holger Blom og Preben Birch. De havde hver deres yndlingsmodel.

Bloms var Bodil Kjer, Birchs var Helle Virkner. Damerne blomstrede begge i tidens Dior inspirerede haute couture, som kreatørerne draperede dem i.

Et forår forsynede Blom og Birch hver sin yndling med hver sin garderobe og inviterede dem til Venedig. Her præsenterede de fire dagligt privat opvisning på Markus Pladsens ’Café Florian’, hvor de slog sig ned med Dry Martini og Campari, når solen sænkede sig, lysene blev tændt og orkestret spillede.

Det må have taget pippet fra duerne og opmærksomheden fra Dogepaladset, selv om italienerne hverken havde set ’Kispus’ eller ’Mød mig på Cassiopeia’.

Sikker filmfornemmelse
Om Helle Virkners lange og anselige filmkarriere skriver Morten Piil i sin eminente portrætbog om danske filmskuespillere: ’Rummer den (filmkarrieren, red.) ingen uforglemmelige højdepunkter, vidner den til gengæld om både stor dygtighed og sikker filmfornemmelse, samt en spændvidde, der rækker fra det grå hverdagslige til det forførende glamourøse.’

Dog modtog hun en absolut velfortjent Bodil i 1962 for rollen som klogt ræsonnerende ægteviv til den svenske friherre, spillet af Jarl Kulle. Igen en Erik Balling produktion.

Lige fra de tidligste små filmroller spillede hun ofte sammen med Poul Reichhardt, og det er også ham, der som velhavende storcharmør danser hendes sypigedrømme ind i himmelske højder som en prins med en Askepot i Annelise Reenbergs velskabte film ’Hendes store aften’ fra 1954.

Feminim udstråling
Her var Helle Virkner på højden af sin skønhed og bevægende, feminine udstråling, og det var de ingredienser, Erik Balling pudsede op til højglans to år senere, da han drejede den første danske spillefilm i farver ’Kispus’.

Her var det imidlertid Henning Moritzen, der var prinsen i eventyret.

Et fint, harmonisk partnerskab opstod og blev videreført af Balling, da han så den oplagte mulighed i en filmversion af Jørgen Mogensens tegneserie klassiker ’Poeten og Lillemor’.

Hvor var de søde, digteren og hans muse, som pludselig får drømmen om det lille hus på landet opfyldt. Desværre bar substansen ikke igennem til en hel serie på tre.

Helle Virkner var nu en af de mest attraktive kvinder i Danmark med succes i metieren, men med et smuldrende privatliv i ægteskabet med et af dansk teaters store navne, den 15 år ældre Ebbe Rode.

En udramatisk skilsmisse var under opsejling, men ægteskabet havde på mange måder åbnet op for både politisk og intellektuelt engagement på den humanistiske basis, som Ebbe Rode stod for med venskaber i både åndsliv og politik, der havde rødder tilbage til modstandskampen under den tyske besættelse.

Mødet med Krag
Blandt mange andre mænd havde Helle Virkner charmeret landets statsminister, socialdemokraten H. C. Hansen, og det var gennem dette bekendtskab, at hun mødte sin skæbne, Jens Otto Krag, den begavede og komplekse up-and-coming mand i partiet.

Det skete ved en frokost på Langelinjepavillonen, hvor udenrigsministeren bragte stjernen hjem til Egernvej i ministerbil med aftale om, at han måtte ringe senere.

Det gjorde Krag en halv time senere, ifølge Bo Lidegaards biografi om ham, og her finder man også det bedste portræt, der overhovedet er skrevet om personligheden Helle Virkner:

Den nye fru udenrigsministeren var præsentabel i enhver betydning af ordet, og hun vidste – måske i virkeligheden bedre end ministeren selv – hvad der skulle til i en given situation. Hvad man kunne og ikke kunne.

Med sin insisteren på at fortsætte sin karriere blev hun et sindbillede på den loyale, men dog selverhvervende moderne kvinde. Smuk, dygtig, stilfuld og, vigtigst af alt, iøjnefaldende lykkelig.

Folkelig popularitet
Til overflod bragte Helle med sig ind i ægteskabet den folkelige popularitet, Krag kunne have svært ved at mobilisere. Hun havde stil og kendte musikken. Var scenevant, på hat og smil med offentligheden og gik rent ind hos både det socialdemokratiske bagland og fremmede statsoverhoveder.

De blev fra den første dag, deres forhold blev kendt, et celebert par, skriver Lidegaard.

Vielsen fandt sted i Vence på Cote d’Azure . Hemmeligt skulle det være, og nu skulle det være, for H. C. Hansen ville ikke have, at noget skulle slippe ud og røbe noget ’upassende’, da Krag var kendt for sine amourøse eskapader. Billedugebladene og dagspressen med var på kogepunktet.

Det var guf: stjernen og politikeren! Forholdet havde tydeligt forbillede med Kennedy-parret i USA, og Krag blev da også landets næste statsminister. Helle Virkner spillede med. Hun dansede med Lyndon B. Johnson i Det Hvide Hus, hun hilste på de Gaulle og Eisenhower, havde Khrustjov til frokost på Egernvej og bagte Ukraine brød, som blev solgt efter hendes opskrift i tonsvis hos københavnerbageren van Hauen.

Uhelbredelige sår
Familielivet blomstrede med de to børn og den efterhånden faste feriestation i Skiveren, men Krags store kærlighed afholdt ham ikke fra affærer, og lykken fik grundskud, som skabte uhelbredelige sår i alliancen, inden Krag døde så abrupt på Skiveren i 1978.

Helle Virkner var pludselig meget forhenværende, men hun var altid, som en kollega har sagt om hende ’flittig på en afslappet måde’. Hun vendte tilbage til både film og scene og drev en overgang ABC Teatret sammen med Erik Breiner. Tidligere havde hun haft en kort periode som leder af Allé Scenen (nu Betty Nansen Teatret) i partnerskab med Frits Helmuth.

Skyggetanten Friis
På både tv, film og teater gav Helle Virkner fortsat fine præstationer, mest mindeværdig vil skyggetanten Elisabeth Friis i ’Matador’ og fru flyttemand Olsen i ’Huset på Christianshavn’ stå for os, men hun opnåede også at spille en hovedrolle i det klassiske, danske scenerepertoire som Sarah Levin i ’Inden for Murene’ på en måde, der rørte og ramte.

Om sit brogede og omskiftelig liv skrev Helle Virkner i sine erindringer ’Hils fra mig og kongen’, der medførte en omfattende foredragsvirksomhed landet rundt, og her balancerede hun mellem sin naturlige diskretion og trangen til også at udlevere, f. eks. Krags kærestebreve og digte.

Hun bliver dog aldrig rå i sin udlevering, som Bettina Heltberg skrev i sin anmeldelse af erindringerne for 14 år siden:

»Når Helle Virkner er giftig, er hun det med et meget, meget sødt smil«.

Bogen blev en bestseller.