Joakim Eskildsen

Født i København 1971.

Uddannet hos Rigmor Mydtskov og ved University of Art and Design, Helsinki i 1998.

Har haft talrige udstillinger både i Danmark og udlandet. Modtog i 2009 legat fra Statens Kunstfond.

Har udgivet flere bøger, heriblandt ’iChickenMoon’ (1999), som i 2000 fik prisen ’Bedste udenlandske bog’ i Photo-Eye Books & Prints Annual Awards.

Samt fotobogen ’The Roma Journeys’, som bl.a. er blevet udmærket med Amilcare Ponchielli Award og Deutscher Fotobuchpreis 2008.

Fotografen Joakim Eskildsen, er aktuel med en stor udstilling om Romaer, i kunsthallen Nikolaj i København.

Joakim Eskildsen. Arkivfoto: Torben Stroyer

Danmark under forvandling:
I alt 14 kunstfotografer deltager i projektet, som er danmarkshistoriens største fotoprojekt.

Projektet undersøger forandringer i landskabet og skal vise, hvad kunstfotografiet i Danmark kan.

I 2010 munder projektet ud i en bog og en udstilling.

Da Joakim Eskildsen var 14 år, hang skolen ham ud ad halsen.

Lærernes forventninger om færdiglavede matematiklektier, slaveriet foran bøgerne og de evindelige prædikener om pengenes velsignelse ...

»Er det det, livet går ud på?«, tænkte han.

»Et rotteræs?«.

I stedet vendte han sig mod kameraet, væk fra skolen – og skabte sin egen verden.

Havde savnet det regnfulde
Fyldt med lys og tåge. Alle billederne fra Joakim Eskildsens tidlige virke som fotograf er halvmørke at se på.

Fyldt med dis, spædt lys og tåge. På marker, mellem træer og i haver.

25 år efter at Joakim Eskildsen startede sin karriere som fotograf, er han vendt tilbage til udgangspunktet.

»Jeg ville gerne fokusere på det, der inspirerede mig allerførst som fotograf. Da jeg fik tilbuddet om at bidrage til ’Danmark under forvandling’, var jeg netop flyttet tilbage hertil efter tretten år i Finland. Og da jeg kom hjem igen, kunne jeg mærke, at jeg netop havde savnet det her helt utrolige regnfulde, tågede, uklare lys, som er sjældent i Finland, men som findes i Danmark«.

Udforskning af barndomslandskab
Hvordan vil du beskrive dine billeder af Danmark?

»Efter alle år i udlandet havde jeg en længsel efter det særlige danske lys og fik nu mulighed for at se på de omgivelser, jeg er opvokset i, med nye øjne. I mine billeder har jeg udforsket en slags barndomslandskab, både mit eget omkring Lejre, som jeg vendte tilbage til, men også mine børns. Og i modsætning til tidligere var det nu en naturlig ting at inkludere mennesker i billederne fra Danmark«.

»Min søn Seraphin er med på flere af billederne. Og jeg har forsøgt at spejle barnets oplevelse af landskabet i billederne. Når man er lille, er en regnbue, som der er på det ene billede, enormt spændende. Billederne må gerne give en magisk, eventyrlig stemning. Det skal minde mere om et indre univers end noget særligt konkret i Danmark«.

Arbejdsmetoden er spontan
Hvordan arbejder du?

»Jeg har koncentreret mig om at arbejde i mine umiddelbare omgivelser, så jeg har fotograferet, hvor jeg har haft min base, omkring Midtsjælland, Sydsjælland og nord for København. I dette projekt arbejder jeg meget spontant og tager øjeblikket i agt, når det lige har styrtregnet, eller når der er specielt tyk tåge. Men oftest opdager jeg bare situationen og løber ind efter mit kamera. Billedet med regnbuen og Seraphin blev taget en dag, hvor Seraphin var løbet ud i haven med et tæppe. Da han sprang tilbage, så jeg billedet foran mig. Og skyndte mig at tage et fotografi«.

Hvordan kan man se Danmarks forvandling i dine billeder?

»Jeg har forholdt mig mere personligt til forvandlingen i mine billeder. At fotografere i barndomslandet efter at have været i udlandet i så lang tid er som at opdage Danmark på ny – og jeg er ikke længere så uforbeholden entusiastisk. Der er mange ting i den nuværende danske virkelighed, som jeg er kritisk over for, og udviklingen går i en skræmmende retning«.

Stemninger er tabu
»Men mit projekt er helt befriet for alle de her praktiske, konkrete ting, der er i livet. Til gengæld kan det være, billederne kan få beskueren til at tænke på følelser i stedet for. At de kan mærke, hvilke følelser og stemninger de har i sig selv, når de lukker øjnene«.

»For tiden er det næsten forfærdeligt at lave billeder, som har en form for stemning. Det er næsten tabubelagt. Det hele skal være meget konkret og informativt«.

»Sådan har jeg det ikke. For mig er fotografi meget forbundet med at arbejde med lyset. Og det kan måske give en særlig stemning. Det er ikke, fordi jeg bevidst vælger at lave billeder med en speciel stemning, så folk skal føle et eller andet bestemt. Men hvis billederne alligevel giver beskuerne et eller andet, er det herligt. Jeg tror, at mange mennesker vil kunne nikke genkendende til sådan nogle stemninger, som jeg laver«.