Bæredygtighed er det store dyr i tidens arkitektur.

Hvordan griber man det an? Fyrre procent af al den energi, vi forbruger, går til at bygge og drive vores bygninger. Der er klimaforbedringer at hente i at gøre det anderledes.

Den almindelige måde at lave huse på er at lukke naturen ude med al dens uforudsigelighed. Sådan har vi gjort i mere end 100 år, lavet lukkede kasser og så ellers brændt energi af til at justere indeklimaet.

Det er sådan set stadig måden megen såkaldt grøn arkitektur fungerer på. Den benytter sig bare af kompliceret teknologi og alternative energiformer til at justere indeklimaet i en endnu stærkere isoleret kasse.

Gode huse kan hæve energiniveauet
Men i Japan blev 43-årige Hiroshi Sambuichi fra Hiroshima udnævnt til årets arkitekt (af begge landets ellers historisk uenige arkitektforeninger) for sit vedholdende arbejde med at gøre det modsatte. Hans huse er åbne.

De arbejder med og ikke mod naturen. Han lukker stedets lokale klima indenfor og indretter huset, så vind og sol af sig selv regulerer indeklimaet uden brug af anden energi.

LÆS OGSÅ Tegnestue i Hiroshima laver bæredygtig arkitektur

Hans resultater var ikke interessante, hvis ikke også hans huse var behagelige, smukke og langtidsholdbare. Det fik jeg mulighed for at opleve på egen hånd, da jeg i efteråret besøgte en række af de bygninger, boliger, erhverv og museer, han har fået opført i det vestlige Japan.

At han derudover har en særlig beundring for og forbindelse til dansk arkitektur skal vi kun være glade for. Han har en lektie at lære os, som forhåbentlig kan oversættes til det besværlige danske klima. Men her vil det detaljerede danske bygningsreglement måske blive en større udfordring.

Arkitektur  med natur. Observatoriet på toppen af Rokko- bjergene ved Kobe er bygget til, at rimfrost kan gro lange frostnåle på dets spindelsvævskuppel. Bassinerne bruges til at høste is, som lagres under jorden. Arkitekten bag er japaneren Hiroshi Sambuichi. Foto: Jens Lindhe (PR-foto)
Gode huse kan også hæve energiniveauet i en bydel. Altså det sociale. Det gjorde Cobe og Transforms fremragende guldhus i Nordvest, da det blev indviet i foråret. Huset rummer bibliotek og kulturhus og ligger i et etnisk sammensat kvarter med beboelse, småindustri og ungdomshus.

Det er stærkt oplevelsesrigt, fuldt af varierede rumligheder og specialdesignede interiører, som løfter traditionen fra den tidlige velfærdsstats gennemdesignede offentlige byggerier ind i en ny æra.

Et hus fuldt af overskud og hemmelige kroge, hvor man uhøjtideligt kan give sig i kast med bøger og computere. Huset er klædt i gyldent strækmetal, og med Schønherrs forplads, der i 2012 åbner ud til Tomsgårdsvej, bliver det et naturligt centrum i Københavns boblende bydel.

En af de største solobedrifter i dansk arkitektur
Også Københavns Indre By fik et projekt, der ændrede byen. I hvert fald for gourmeter.

Torvehallerne er en af de største solobedrifter i dansk arkitektur initieret og drevet frem af den beskedne, men vedholdende arkitekt Hans Peter Hagens. Her kan man som i gamle dage atter købe mad på et marked fra små stader.

Torvehallerne.  Foto: Jens dresling (arkiv)

Arkitekturen er underspillet, men veldesignet, proportionerne er de helt rigtige, så her altid føles livligt. Trods en uheldig grafik gør husene ikke meget af sig selv, men træder i baggrunden for funktionen.

LÆS OGSÅTorvehallerne rammer endelig byen - med 14 års forsinkelse

Hallerne er en stor succes om end mikset af importerede luksusmadvarer ikke helt giver plads til de mange små producenter fra Københavns opland, det fødevareopdragende projekt ellers lagde op til. Der er plads til forbedringer.

Socialt engagerende for de velorienterede var også Aarhus’ nye ikon. Olafur Eliassons regnbuepanorama på toppen af kunstmuseet ARoS er et væsentligt arkitektonisk værk.

Aros.  Foto: Lars Aarø og Ole Hein Pedersen/ARoS

Det afrunder ikke blot Schmidt Hammer Lassens indadvendte murstenskassekunstmuseum med en farverig udadvendt glasglorie, cirkelgangen giver også et svar på, hvordan man med en folkelig attraktion meningsfuldt og spektakulært kan indtage rummet over en by i en tid, hvor tanken om tårne og højhuse klinger hult.

Meningsfuld arkitektur
Med en tredobling af arealet skabte Lundgaard og Tranberg Arkitekter en brillant udvidelse af Sorø Kunstmuseum. En ny længe fuldender museet som et gårdanlæg, der fremhæver byens klassiske struktur med gårdhuse.

Ankomsten sker nu fra hovedgaden gennem porten til gården, hvor den ny bygning afslører sig i sit ualmindelig appetitvækkende materiale. Fra tagspids til sokkel er det beklædt i vanvittig smukke nyudviklede teglsten, der er en videreudvikling af de sten, tegnestuen fik lavet til Skuespilhuset.

LÆS OGSÅ Anmelder om nyt museum: Så bliver mursten vist ikke smukkere

Om det er ved at invitere naturen indenfor, skabe fælles oplevelsesrige rum i byerne eller ved at udvikle og udnytte kendte materialer i nye sammenhænge, så er det fælles for de her fremhævede projekter, at de skærper sanserne.

Det er meningsfuld arkitektur, der på forskellig vis knytter sig til sine omgivelser, peger på sammenhænge i verden og understøtter, at mennesker mødes og forundres.

FACEBOOKBliv ven med Politiken