Thorvald Staunings skæbne er nærmest den inkarnerede socialdemokratiske grundfortælling om mennesket, der vokser op i små kår, men som i kraft af fagbevægelsen overvinder fattigdom og uretfærdighed. Det er den fortælling, som socialdemokratiske historikere siden har overført til at gælde hele landet.

Det er blevet til historien om et land præget af fattigdom og uretfærdighed, som blev forvandlet til et velstående demokrati takket være Partiet. Her indtager Stauning rollen som den dobbelte helt, der først tog ansvaret for sin egen skæbne og dernæst landets.