En karismatisk, anfægtet, udfordret, kontroversiel og farlig præst med to sønner, en dejlig hustru og seriøse lig i lasten. Dertil uforløste ambitioner, misbrug, svigt, snyd og traumer. Pakket ind i adskillige lag religiøs symbolik af mere eller mindre genkendelig slags og isprængt alskens brudstykker af bibelske fortællinger, lige fra syndefaldsfortællingen og historien om Kain og Abel til den fortabte søn samt den brændende busk og selveste ofringen af menneskesønnen på nådens alter. Med adskilligt mere.
Det er den rodebunke af indtryk, karakterer og historier, man sidder tilbage med efter første ombæring af ’Herrens veje’. Som skulle være en serie om tro, men som mere endte med at blive første aftapning af en saga om en gennem flere generationer dysfunktionel familie. For det religiøse i almindelighed og kristendommen i særdeleshed har skam spillet en væsentlig rolle som tematisk bærende og mental kulisse; men man kunne sagtens forestille sig, at ’Herrens veje’ havde handlet om en familie, der drev en malingfabrik, uden de store ændringer. Så havde den måske bare heddet ’Familiens farver’ og udspillet sig i Holbæk.
