Støtten til litteraturen står til at miste et stort millionbeløb i de kommende år.

I hvert fald hvis regeringens finanslovsudspil bliver vedtaget.

Normalt ville en stærkt formindsket litteraturstøtte mobilisere en samlet front af forfattere, men sådan det ikke gået i denne omgang.

Åbent brev til ministeren
I stedet har det affødt højlydte protester over, hvordan litteraturstøtten fordeles, og hvem der giver penge til hvem.

Selv om protesterne tilsyneladende kun kommer fra et mindretal af forfattere, har det fået Dansk Forfatterforening til at sende et åbent brev til Per Stig Møller.

I brevet foreslår foreningen, at kulturministeren iværksætter en undersøgelse af støtten og dens fordeling.

LÆS ARTIKELForfattere sender appel til regeringen

»I den aktuelle debat er der fremsat en række anklager mod den måde, litteraturstøtten forvaltes på. Vi har behov for støtte til de dele af litteraturen, der ikke kan klare sig på markedets præmisser. Men vi kan ikke leve med en støtte, der er omgærdet af myter om misbrug og kulturel indavl«, skriver Dansk Forfatterforening.

Den samme klike af forfattere
Foreningens formand, Lotte Garbers, mødte blandt andet kritikken af litteraturstøtten søndag aften i DR 2-programmet ’2. sektion’, hvor Leonora Christina Skov og Susanne Staun begge udtalte sig stærkt kritisk om den danske litteraturstøtte.

LÆS ARTIKELLeonora Christina Skov: Nutiden er gotisk

Susanne Staun har tidligere her i avisen i Kronikform skrevet, at genrelitteratur som thrillere, gysere eller krimier ikke har store chancer for at få del i den officielle litteraturstøtte, og på det seneste har forfatter og kritiker ved Weekendavisen Leonora Christina Skov fremført, at litteraturstøtten konstant går til den samme klike af forfattere, som i mange tilfælde har en fortid på Forfatterskolen.

STAUN-KRONIK Ensidighed i Statens Kunstfond

Mange af dem har siden siddet i statslige litteraturudvalg, hvor de i en tidsbegrænset periode har uddelt legater. Leonora Christina Skov har gennemgået uddelingerne af legater siden 1993 og fundet, at en række forfattere får penge igen og igen.

Det er navne som Kirsten Hammann, Katrine Marie Guldager, Pablo Llambías, Nicolaj Stochholm og Carsten René Nielsen.

Gennemsigtig støtteordning
Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra kulturminister Per Stig Møller, som var på vej til Nordisk Råds session i Reykjavik, men Socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen, støtter fuldstændig forslaget om en analyse af støttesystemet.

INTERVIEW MED STAUN Barsk krimiforfatter tør ikke gå ud om natten

Det er et emne, han vil bringe op, når han på onsdag har Per Stig Møller i samråd om litteraturstøtten i Folketingets Kulturudvalg.

»Jeg er klar til at tage en debat om, hvorvidt kunststøttesystemet fungerer hensigtsmæssigt. Der er folk, der har en vis årsindkomst, selv om den måtte være beskeden, og nogen spørger, om de folk så skal have yderligere støtte«, siger Mogens Jensen.

»Jeg kan godt forstå spørgsmålet, men vi forlanger jo, at støtten går til de bedste, og kunststøtte bliver aldrig retfærdig eller demokratisk. Men jeg støtter, at vi får en udredning, for alle har en interesse i, at der er en gennemsigtighed i, hvad vi støtter, og hvorfor vi gør det«, siger han.

Her er han helt på linje med Lotte Garbers, som mener, det skal være tydeligt, hvorvidt man i uddelingen af støtte til forfatterne skeler til deres indtægtsforhold eller ej.

Ikke kunstnerløn
»Enten har man det kunstsyn, der siger, at man kun ser på værket, eller også ser man på, at vi har nogle kunstnere, vi gerne vil holde en kærlig hånd under økonomisk. Men hvis man bruger støtten som en slags kunstner-borgerløn, hører støtten slet ikke hjemme i Kulturministeriet, men i Socialministeriet. Derovre har de formentlig også flere penge, men jeg tror ikke, kunsten har godt af det«, siger Lotte Garbers.

Hun har meget svært ved at se, at der noget som helst nyt i det, der for øjeblikket bliver sagt om litteraturstøtten.

Alt har efter hendes mening ligget åbent fremme i årevis, blandt andet, hvem der har siddet i udvalgene, og hvem modtagerne af legaterne har været.

LÆS ARTIKEL Spørg, hvad du kan gøre for Bjarne Reuter

»Det eneste nye i litteraturdebatten lige nu er, at støtten bliver væsentligt mindre, hvis ikke vi igen får de 16,3 mio. kr. tilbage på finansloven«.

Hvis der ikke er noget nyt, hvorfor handler diskussionen så om alt mulig andet end den faldende støtte?

»Litteraturen er et ekstremt følsomt og meget lille miljø, men jeg må også sige, at det er meget få røster, der taler imod«, siger Lotte Garbers.

Protestoplæsning
På lørdag mobiliserer de to forfatterforeninger mere end 230 forfattere, som læser op på hovedbibliotekerne i Århus og København.

Det gør de dels for at markere en tilfredshed med mange års støtte til litteraturen, dels for at markere en utilfredshed med, at bevillingen svinder markant ind de kommende år.

»Til oplæsningerne kommer der også forfattere, som er helt enige i nogle af de kritikpunkter, der er blevet fremført af litteraturstøtten, men de kommer alligevel, fordi de synes, det er vigtigere, at vi får nogle midler at rutte med, end at vi får sat navn på, hvem man synes burde skamme sig«, siger hun.

Blandt deltagerne ved lørdagens oplæsning er Christian Jungersen, som siger, at uden litteraturstøtten var han roman ’Undtagelsen’ aldrig blevet skrevet, for det tog ham fire år på fuld tid at arbejde på den.

LÆS ARTIKELOndskabens orm gnaver

For Ib Michael har litteraturstøtten betydet, at den gjorde det muligt for ham at fortsætte med at skrive på et tidspunkt, hvor det ellers så håbløst ud. For Katrine Marie Guldager har litteraturstøtten været altafgørende.

»Uden litteraturstøtten ved jeg slet ikke, om jeg var blevet forfatter. Man skal jo leve«, siger hun.