Tóroddur Poulsens 24. digtsamling, ’Udsigt’, er et gennemført godt bekendtskab og en fuldstændig plausibel kandidat til den nordiske pris.

Poulsen skruer sine digte sammen af iagttagelser i den nordatlantiske natur, klipper, fjorde, fisk, både, kombineret med almenmenneskelige tilstande som at være udenfor, at tænke på døden, at længes og at digte.

Han skriver uanstrengt, med en velgørende ro. Bogen begynder sådan: »har aldrig været ude på vandet/ vi havde ikke båd/ og jeg modtog ingen invitationer/ fra nogen ejer af en båd/ der kunne rumme mig/ og mit rødhårede hoved«.

Altså måtte han blive på land og iagttage. Det er han god til.

Et af hans indtagende greb er at forskyde størrelsesforhold: »det grimme hav/ gyngede i barnesindet/ når han dagdrømte om at være om bord på det lille skib/ inde i flasken«.

Fra dette lillebitte skib ville han sende flaskepost med sig selv i, så han kunne komme ud i verden, når nu ingen inviterede ham til at komme om bord.

Men så tabte han flasken på gulvet, den gik i stykker, og han skar sig på glasskårene. I et andet digt laver han samme tryllekunst med det hellige hus: »tager kirken op af lommen/ holder den op for øjet«.

Han kigger ind ad kirkevinduet, og degnen kommer ud og inviterer ham ind for at synge med på salmerne. Men han mener ikke, han kan være inde i kirken.

Degnen må nøjes med at få hans stemme derind, »og så går min stemme i kirke/ og jeg står stum tilbage med kirken i hånden«. Det store bliver småt og det lille stort.

Det er som et maleri af Klee eller en roman af Swift, både humoristisk og yndefuldt.

Han kan udføre det samme nummer under vand, ved at gøre sine ord til et trawl og sig selv til en ål eller en hundestejle for at slippe gennem maskerne.

Der kommer en torsk og æder hundestejlen, og torsken bliver fanget og hængt til tørre i bogstavrækkerne.

Der hænger den, til den bliver virkelig velhængt. Siden kommer litteraturhistorien forklædt som fiskeriekspert og gransker klipfisken for at sortere saltvandsdigte fra ferskvandsdigte.

Fiskerikontrollen kan ved samme lejlighed konstatere, at Poulsens digte holder. Der er ikke undermålere imellem.