Annonce
Bøger 1. feb. 2012 KL. 14.13

Forfattere vil gerne sponsoreres af reklamebranchen

Senest har Lene Kaaberbøl skrevet en rost børnebog med forlæg i en tv-reklame.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Lene Kaaberbøl

Bærfolket

Forfatteren Lene Kaaberbøl er bl.a. kendt for sine børne- og ungdomsbøger om Skammeren og for Vildheks-serien. Børnebogen 'Bærfolket' udkom 19. januar.

Den er skrevet på opfordring af marmeladeproducenten Den Gamle Fabrik.

Historien er udviklet på baggrund af fabrikkens tv-reklamer.

»Det er Lene Kaaberbøls store talent, at hun kan vække nysgerrighed og sprede stemninger selv i et jordbærbed«, skrev Steffen Larsen og uddelte fem hjerter i Politiken.

Reklamebranchen vil i stigende grad trække på forfatternes evne til at fortælle historier.

Det seneste eksempel er forfatteren Lene Kaaberbøls videreudvikling af en tv-reklame for marmeladefabrikanten Den Gamle Fabrik til børnebogen ’Bærfolket’, og seniorkonsulent Gaute Parbo Niemann fra PR-bureauet Essencius mener, der vil komme mere af det.

»Der er store potentialer i de spændingsflader, der findes mellem erhvervslivet og kulturen, og jeg håber, Lene Kaaberbøls eksempel vil få andre til at afprøve noget lignende«, siger han.

Formanden for Dansk Forfatterforening, Jo Hermann, har ingen problemer med et øget samarbejde med erhvervslivet.

»De kan bare henvende sig. Jeg kan sagtens se perspektiver i sådan et samarbejde. Det er selvfølgelig ikke alle forfattere, der vil være interesserede, men nogle vil givetvis være det. Vi er ikke bange for bestillingsopgaver, og vi ser heller ikke noget odiøst i det. Vi kan sagtens selv finde ud af at sige nej, hvis vi synes, det er pinagtigt«, siger Jo Hermann.

Tegning:  Mette DreyerDa Lene Kaaberbøl fik tilbuddet om at skrive en børnebog med forlæg i Den Gamle Fabriks tv-reklame om Bærfolket, havde hun ikke de store betænkeligheder, da det viste sig, at hun ville få helt frie hænder til at skrive sin historie. Faktisk gik hun straks i gang med at digte de første historier.

»Det var også en del af overvejelsen, for jeg var allerede nået så langt, at jeg havde været nødt til at skrive historien, uanset om jeg havde sagt ja eller ej«, fortæller Lene Kaaberbøl.

I løbet af kun et par måneder kunne forlaget Alvilda derfor præsentere en 144 sider lang fortælling med illustrationer af Anders Walter, og som opmærksomme Politikenlæsere måske har opdaget, gik eksperimentet godt. Steffen Larsen uddelte hele fem hjerter i sin anmeldelse.

Provokationen
Lene Kaaberbøl er fuldstændig klar over, at der i dele af kulturlivet bliver set lidt skævt til samarbejder med erhvervslivet, og det har også været en del af hendes motivation for at sige ja.

»Lige præcis på det punkt kan jeg nok ikke lade være med at provokere, for der er nogle gange ubegrundet forskrækkede holdninger til den slags samarbejder, hvorimod ingen spørger en fodboldspiller, om han har det dårligt med at have en ølreklame på trøjen«.

Samarbejdet med Den Gamle Fabrik er lidt usædvanligt på den måde, at man faktisk kan få Lene Kaaberbøls bog helt gratis som en applikation til en iPad. Det får man, hvis man skanner en såkaldt QR-kode med sin mobiltelefon fra låget af marmeladeglassene fra Den Gamle Fabrik.

I de tilfælde får man både en digital version af bogen plus muligheden for at få den læst op som lydbog af Sebastian Klein. Kun den trykte bog koster penge. 150 kr. Men det har tilsyneladende ikke hæmmet salget af papirbogen.

Tegning:  Mette Dreyer»Der gik ikke lang tid, før Alvilda var nødt til at sætte et nyt oplag i trykken. For mig er det også vigtigt, at jeg her måske kan nå ud til nogle læsere, som jeg ikke har nået før. Jeg er også barnlig nok til at gå ind i supermarkedet og lede efter marmeladeglas med QR-koder på«, siger Lene Kaaberbøl.

Hun mener, at lignende samarbejder måske også kan blive attraktive for andre forfattere.

»Det er ret ensomt at skrive, og det trives jeg selv med, men andre har større sociale behov, og for dem kan det måske være fristende at søge andre samarbejder i de digitale medier, hvor de samtidig kan få lov at fortælle deres historier«, siger Lene Kaaberbøl.

Det rigtige match
Som ny formand for Dansk Forfatterforening vil Jo Hermann prøve at udvikle nye samarbejder med bl.a. erhvervslivet, så man her bliver klar over, hvilke ressourcer forfatterne ligger inde med.

»For os handler det om at finde nogle indtægtsmuligheder, for det er svært at leve af at være forfatter, og nogen vil måske hellere lave forfatterrelaterede typer af arbejder end for eksempel stå i butik«.

På Den Gamle Fabrik har man helt bevidst valgt at samarbejde en forfatter som Lene Kaaberbøl. Produktchef Maja Fogt Sørensen har bl.a. sagt, at man i en tid, hvor der ellers er masser af computerspil og tv-underholdning for børn, er det helt rigtige match for virksomhedens kerneværdier netop en klassisk historiefortælling.

Svær balancegang
Seniorkonsulent Gaute Parbo Niemann, som har stået for samarbejdet med Lene Kaaberbøl for Den Gamle Fabrik, er helt klar over, at det kan være risikofyldt at kombinere reklamebranchen og de kreative erhverv.

»Folk ser i dag mere afslappet på et samarbejde mellem kunstnere og kommercielle virksomheder, men det afgørende er, at kunstneren bevarer sin integritet. Hvis kunstneren undervejs bliver presset, vil forbrugeren kunne mærke det, og så er effekten negativ for både kunstneren og virksomheden. Man vil jo have kunstnerens troværdighed, og derfor skal den bevares intakt«, siger han.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Annonce
Annoncer
Medier
27. maj. KL. 00.18 opdateret KL. 00.23
Svenske Loreen satte sig tungt på stemmerne med sangen 'Euphoria'. Hun fik i alt 372 point, mens danske Soluna Samay kun fik skrabet 21 point sammen. - Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Suveræn svensk sejr ved Melodi Grand Prix

Svenske Loreen sejrede i Baku. Danmark skuffede fælt med en 23. plads.

Krigen mod Taleban
26. maj. KL. 22.56
Meditation. Krigsveteraner, der har krigstraumer, har indgået i et nyt banebrydende projekt med meditation, yoga og åndedrætsøvelser. Det hjælper dem til at slappe af, sove om natten og undgå for meget medicin. Forbilledet er et projekt i USA, som har haft store resultater. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Danske krigsveteraner skal meditere

Et nyt forsøg med åndedrætsøvelser, meditation og yoga har vist sig at hjælpe traumatiserede krigsveteraner. Omkring 3.000 veteraner skønnes at have psykiske skader.

Hjemsøgt. Mitt Romney ærgrer sig over, at flere af hans egne udtalelser skader hans valgkamp. - Foto: ZEUS

Romney føler sig »hjemsøgt« af sine egne kommentarer

Efter en række bommerter erkender Obamas udfordrer, at hans egne uheldige udtalelser skader ham.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

02:21

26. maj. KL. 23.54 TV Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen