Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Bøger 12. okt. 2006 KL. 09.00

Kulturkløften er vejen til hæder

Indisk-britiske Kiran Desai får årets Bookerpris for roman om den svære kunst at slå sig ned i en fremmed kultur. I dag uddeles årets Nobelpris i Litteratur og blandt forhåndsfavoritterne er også her forfattere, der beskriver mødet mellem Øst og Vest.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Tirsdag aften blev 35-årige Kiran Desai den hidtil yngste kvinde, der har modtaget den prestigefyldte Bookerpris.

Hun fik prisen for sin roman ’The Inheritance of Loss’ (Arven af tab), der forsøger at indkredse betydningen af at leve mellem øst og vest, som tilfældet er med mange indere, der slår sig ned i f.eks. USA.

Med Bookerprisen, der ikke alene giver en halv million kr., men også et kæmpestort bogsalg, har Kiran Desai i sit første forsøg opnået det, som gang på gang ikke er lykkedes for hendes mor, den kendte forfatter Anita Desai. Tre gange har Anita Desai været i finalefeltet om Bookerprisen, og hver gang er prisen gået til en anden.

Ved prisuddelingen tirsdag gjorde Kiran Desai det også klart, at familiebåndet mellem de to bestemt ikke er uden betydning for hendes eget forfatterskab.

»Min gæld til min mor er så dybtliggende, at jeg føler, denne bog i lige så høj grad er hendes, som den er min«, sagde Kiran Desai.

Syv år undervejs
Når alt kommer til alt, er det imidlertid datteren selv, der har brugt de seneste syv år af sit liv på at skrive den prisvindende roman, hvor handlingen dels foregår i et fjernt hjørne af Indien, hvor nepaleserne er en del af virkelighedsbilledet, dels i Manhattans asfaltjungle, hvor illegale indvandrere forsøger at skaffe sig føden uden at blive fanget af myndighederne.

»Jeg kunne ikke have skrevet den uden at være vokset op i Indien, men jeg kunne heller ikke have skrevet den uden at have forladt Indien eller uden erindringerne fra de mennesker, der i tidligere generationer rejste til England«, sagde Kiran Desai i et interview tidligere i år.

Hun boede selv i Indien, til hun var 15, men lige siden har hun holdt forbindelsen til hjemlandet ved lige gennem årlige besøg, og ligesom sin mor har hun på egen krop følt den splittelse, som mange indere oplever, når de slår sig ned i et vestligt land.

Den britiske forfatter John Sutherland, som var formand for Bookerkomiteen sidste år, har da også sagt om ’The Inheritance of Loss’, at den på linje med romaner fra f.eks. Salman Rushdie udsender et ekko af det nye årtusinds multikulturalisme.

Outsider
Forud for prisuddelingen var Kiran Desai kun nævnt som en outsidermulighed blandt bookmakerne. Oprindelig var Sarah Waters storfavorit blandt de seks finalister til at vinde prisen for sin roman ’The Night Watch’ (Nattevagten).

Til sidst var odds beskedne 5/4, hvis hun skulle vinde. Også selv om en bookmaker lige før lukketid observerede, at der var en del sidsteøjebliks-indskud på Kiran Desai som vinder.

Også i 2005 gik prisen til en anden end storfavoritten, som dengang var Julian Barnes. I stedet gik prisen til irske John Banville for romanen ’The Sea’.

Nobelprisen i dag
Hverken Banville, Desai eller Waters er blandt de navne, som på forhånd har været på tale til årets Nobelpris i Litteratur, der uddeles i dag kl. 13. Til gengæld er der blandt forhåndsfavoritterne også her forfattere, som på den ene eller anden måde beskriver mødet mellem forskellige kulturer. Tyrkiske Orhan Pamuk giver odds 6:1 og japanske Haruki Murakami giver odds 9:1 hos bookmakerfirmaet Ladbrokes. Pamuk beskriver især mødet mellem Tyrkiet og Vesten, mens Murakami skriver sin egen særlige blanding af litteratur, der ganske vist er ærkejapansk, men også inspireret af amerikansk litteratur.

Størst favorit ifølge Ladbrokes er den syrisk-libanesiske digter Adonis. Han har flere gange været nævnt af litterære spåmænd, der forsøger at se en linje fra den verdenspolitiske scene til den svenske priskomites uddelinger. Ifølge formanden for priskomiteen, Horace Engdahl, kan man godt glemme enhver snak om den slags, eftersom prisen udelukkende gives for litterære bedrifter.

I offentligheden har der dog bredt sig det indtryk, at Nobelprisen ofte gives til forfattere, hvis navn de færreste har hørt om før – og i hvert fald ikke ville være i stand til at udtale. Eksempelvis Gao Xingjian (2000), Wislawa Szymborska (1996) eller Elfriede Jelinek (2004).

Skulle man blive i den tradition, kunne det i år være en mulighed med den polske forfatter og journalist Ryszard Kapuscinski (odds 11:1) eller den koreanske digter Ko Un (odds 11:1). Blandt de mere kendte, som anses for at være mulige bud, nævnes Joyce Carol Oates, Thomas Tranströmer, Philip Roth og danske Inger Christensen. Og så er der også J.M.G. le Clezio, den franske forfatter, der gang på gang imponerer kritikerne og vil give pengene 13 gange igen, hvis han vinder.

Annonce
Annoncer
Medier
27. maj. KL. 00.18 opdateret KL. 00.23
Svenske Loreen satte sig tungt på stemmerne med sangen 'Euphoria'. Hun fik i alt 372 point, mens danske Soluna Samay kun fik skrabet 21 point sammen. - Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Suveræn svensk sejr ved Melodi Grand Prix

Svenske Loreen sejrede i Baku. Danmark skuffede fælt med en 23. plads.

Krigen mod Taleban
26. maj. KL. 22.56
Meditation. Krigsveteraner, der har krigstraumer, har indgået i et nyt banebrydende projekt med meditation, yoga og åndedrætsøvelser. Det hjælper dem til at slappe af, sove om natten og undgå for meget medicin. Forbilledet er et projekt i USA, som har haft store resultater. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Danske krigsveteraner skal meditere

Et nyt forsøg med åndedrætsøvelser, meditation og yoga har vist sig at hjælpe traumatiserede krigsveteraner. Omkring 3.000 veteraner skønnes at have psykiske skader.

Hjemsøgt. Mitt Romney ærgrer sig over, at flere af hans egne udtalelser skader hans valgkamp. - Foto: ZEUS

Romney føler sig »hjemsøgt« af sine egne kommentarer

Efter en række bommerter erkender Obamas udfordrer, at hans egne uheldige udtalelser skader ham.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

02:21

26. maj. KL. 23.54 TV Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen