Norge er fyldt med gode tegnestuer for tiden, og Reiulf Ramstad Architects er bestemt en af dem. Hans arbejde handler om at iscenesætte hverdagens drama, skriver bogens redaktør. Lysets bevægelser, skyggerne, indramningen af landskabet er en luksus for det urbane menneske, der ikke længere skal leve af naturen, men bliver genudsat for at nyde den. Og det er nemt at blive misundelig på Norge. Hvor man end bygger i landets formidabelt kuperede terræn, har det næsten altid i forvejen karakter.
LÆS OGSÅ Udkantsnorge bliver iscenesat som dogmefilm
Alt er tydeligt orienteret på forhånd, så man skal ikke først til at opfinde landskabet, man skal ’bare’ artikulere det, der allerede er. Og selvfølgelig er der stor forskel på arkitekternes evner og de budgetter, de får lov at lege med.









