På et højskolekursus hos den karismatiske Liv Ladegaard omvendes sygeplejersken Katrine til den gennemøkologiske livsstil NT, Ny Tradition, som hun herefter systematisk terroriserer sin familie med, så sønnerne fratages fodboldens og computerspillets glæder, mens manden, den godmodige gymnasielærer Bjørn, tvinges ud i utroskab.
Det kan sådan set undre, at Henrik Dahl har valgt at udstyre sine personer med noget, der ligner indre liv og synsvinkel, når de ret beset bare er brikker i hans debatindlæg mod sekterisk økologisme og hysteriske mødre.





