Bjørn Lomborg har skrevet en debatbog ’Køl af’ om den globale klimatrussel, hvor hovedtesen er, at klimaforandringen er reel nok.

Væk er Lomborgs tidligere skepsis over for beviserne om en menneskeskabt opvarmning af kloden og hans anbefaling af Henrik Svensmarks såkaldte solpletteorier. Men problemet er stærkt overdrevet af fanatiske forskere, politikere og miljøfolk. En stigning i temperaturen på 2,6 grader celsius og en stigning i havenes vandstand på 29 cm i dette århundrede er ikke noget problem sammenlignet med så mange andre.

Hvis man vil afvende den globale opvarmning, kommer det til at koste uhyrlige summer, virkningen vil være højst tvivlsom, og der er ingen politisk vilje til at ofre noget. Kyoto er værre end ingenting. Brug hellere pengene på at bekæmpe sygdom og sult i den fattige verden. Vi har ikke råd til både at være gode mod de fattige og mod klimaet! Dog kan det være fornuftigt, mener Lomborg, at bruge flere penge på forskning og udvikling af relevant teknologi for senere – når det er blevet billigere – måske at gøre noget aktivt ved klimaforandringen.

’Køl af’ har allerede fået sin hyldest af konservative anmeldere, men blandt fagfolk tegner dens skæbne sig lige så hård som den medfart, Lomborgs tidligere bog, ’Verdens sande tilstand’, fik for seks år siden.

Det kan gå helt galt
Den menneskelige civilisation, som er cirka 10.000 år gammel, har hvilet på et fundament af et stabilt klima. Temperaturerne har varieret meget, men aldrig mere end én celsiusgrad op og én celsiusgrad ned. Nu forudser klimatologerne, at dette udsvingsbælte vil blive sprængt i dette århundrede. Selv de mest optimistiske taler om to grader, hvis vi gør alt det rigtige nu.

Begyndelsen af det 21. århundrede har været dramatisk. Hvor udledningen af klimagasser årligt steg med én procent i 1990’erne, er den siden 2000 steget med tre procent om året. Samtidig viser en række studier, at vi hurtigt kan nærme os en række ’tipping points’, hvor det kan gå helt galt. Verdenshavenes evne til at absorbere CO{-2} er forringet af klimaforandringerne. Amazonas afgiver ikke kun store mængder af CO{-2} på grund af afskovning, men de stigende temperaturer fører af sig selv til større udledninger.

Afsmeltningen af indlandsisen går stadig hurtigere på grund af, at isens ’hvidhed’ (og dermed dens evne til at afvise solens varmestråler) er mindsket mærkbart som følge af temperaturstigningerne. Og der kommer mere metan, når permafrosten smelter. Disse selvforstærkende mekanismer kan føre til dramatiske ændringer i klimaet og til massive tab af arter og biologisk mangfoldighed. Nordisk Råds miljøvinder, professor Bogi Hansen, taler om en bil på vej mod en ukendt afgrund, hvor føreren blot øger farten.

Sligt interesserer ikke Lomborg. Han forholder sig kun til temperaturstigninger på 2,6 grader. Hvad hvis de bliver 3,5 – 4 – 5 – 6, og den virkelige økologiske katastrofe indtræffer?

Citerer FN's Klimapanel
Lomborg kan ikke lide Gore og Stern. Til gengæld har han pludselig taget FN’s Klimapanel til sit hjerte (selv om bogen er fuld af knubbede ord også om det). Han citerer dog kun panelet, når det passer ind i hans forehavende. Klimapanelet har udsendt tre rapporter i år. Lomborg citerer fra den første, mens han negligerer rapport nr. 2 om de drastiske konsekvenser for arters overlevelse og for den fattige del af verden som følge af klimaforandringer.

Endelig er der kun et par enkelte sætninger om rapport 3, der lodret modsiger alle hans påstande om de store omkostninger ved at bremse op for de store klimaforandringer. Verdens førende klimaøkonomer er i denne rapport enige om, at en helhjertet indsats kun vil reducere væksten i verdensøkonomien med 0,12 procent om året. Er det for høj en pris at betale for civilisationens overlevelse, som vi kender den?

Lomborg er ikke forsker eller videnskabsmand. Han er en debattør, der beskæftiger sig med væsentlige spørgsmål. Desværre har han skabt sig et navn ved hjælp af de forkerte svar, og hans skriverier er blevet et godt påskud for denne verdens Fogher og Busher til både at skære på klimapolitikken og ulandshjælpen! Hvis ’Køl af’ skal læses, bør det ske med forsigtighed.

P.S. Sproget i den engelske udgave er langt mere spændstigt end i den danske udgave, fordi Lomborg har ladet sig oversætte i stedet for selv at skrive den på dansk. Hvorfor?

Svend Auken er folketingsmedlem (S) og fhv. miljø- og energiminister