Hvorfor har du valgt en dyster fortælling? Jeg synes egentlig ikke, det er så dystert. Det er et drama og et eventyr, og et eventyr handler jo i sagens natur om store emner som kærlighed, bedrag, loyalitet og begær. Der er meget lidt ironi, for man skal kunne tro på, at personerne mener det, de siger og gør. Jeg har været en smule træt af, at tingene altid bliver distanceret, så emnerne bliver tandløse, fordi man ikke tager dem alvorligt. Emnerne bliver ikke taget alvorligt, hvis der kommer en ionisering fem sider længere henne i historien. For på den måde slipper læseren for at spørge sig selv, hvordan han eller hun egentlig har det med mord, utroskab eller noget andet. Hvorfor blander du eventyret med den moderne fortælling? »Jeg var i Irland op til flere gange, inden jeg besluttede at skrive bogen, og der mødte jeg flere omrejsende skjalde, dvs. omrejsende historiefortællere, og jeg blev fuldstændig betaget af dem. Jeg ville gerne indlemme den type historier i en moderne fortælling, for det havde jeg aldrig set før. I et eventyr kan man udtrykke følelser, som man ikke så let kan i en moderne historie, uden at man bliver beskyldt for, at det er for meget«. Hvorfor er Jim så god til at manipulere? »Han har en vanvittig stor fortælleiver, og han formår at pejle sig ind på, hvad andre mennesker ønsker sig. Det kan alle store psykopater. Han har evnen til at få andre mennesker til at føle sig særlige. Det er et stort talent, og han bruger det til at intimidere mænd, men også til at charmere og forføre kvinder. Han er så intens, at man føler, at solen kun skinner på én, når han taler til én. Han sejrer hver gang, han bevæger folk rundt på et skakbræt. Jeg tror, det keder ham en smule, at folk er så nemme, og hans største udfordring er at finde en værdig modstander«. Hvorfor har du selv valgt at oversætte bogen fra engelsk til dansk? »Hvis du forestiller dig, at jeg ikke gjorde det, ville det jo næsten virke krukket. Når man læser det, jeg skriver, kan man måske få det indtryk, at jeg skriver, som jeg gør, fordi jeg har oversat direkte fra engelsk til dansk. Men jeg skriver ens på begge sprog. Jeg skriver ikke mundret, og jeg oversætter ikke direkte fra engelsk til dansk. Jeg har folk, der kigger mig over skuldrene og holder øje med, om der er nogle anglicismer, der kan fjernes. Udtrykkene opfinder jeg bare. Som f.eks.: Hun er dum som en pose hår. Det hedder det jo heller i USA, men det finder jeg på, fordi jeg synes, det er sjovt. Jeg tager udtrykkene fra det engelske manuskript og finder en dansk pendant, som jeg synes passer. Der er meget af det, der er selvopfundet«.