Er fugle nulevende dinosaurer? Eller taler vi blot om søstergrupper forbundet via deres fælles stamform?

Tro ikke, svaret er en ligegyldig krusning på verdenshavene.

I Sissel-Jo Gazans intet mindre end formidable krimi ’Dinosaurens fjer’ trækker det op til orkan fra nordvest, når zoologerne krydser klinger om spørgsmålet.

Anna Bella Nor skriver biologispeciale om den gamle, men stadigt verserende kontrovers. Hendes vejledere, de nørdede vertebratmorfologer Lars Helland og Erik Tybjerg, ser fjer fundet på en fossileret Sinosauropteryx som bevis på, at fuglene over Fælledparken er nutidige dinosaurer.

Dødsfald og dinosaurer
På den anden side af Atlanten har ornitologiprofessor Clive Freeman derimod i over 30 år stædigt afvist slægtskabet som det rene nonsens.

Hadet mellem kombattanterne gløder – og ikke uden grund. For under den ellers civiliserede meningsudveksling i alverdens naturvidenskabelige tidsskrifter spiller prestige og forskningspenge en afgørende rolle. Det handler ganske enkelt om overlevelse.

Men hvem har ret?

Mens Anna forsøger at skille skæg fra snot med en videnskabsteoretisk tættekam, falder professor Helland pludselig død om med afbidt tunge og kroppen fuld af parasitter.

Inden ugen er omme, må hendes gode ven og kontormakker Johannes også lade livet. Hvordan hænger dødsfaldene sammen? Og hvad har de med fuglefjer og dinosaurer at gøre?

En gedigen starut
Det vil en mild kriminalkommissær med meget brune øjne gerne have svar på. Og gerne med assistance fra Anna. Med et bagkatalog fuld af vrede er Anna imidlertid socialt handikappet.

Hun afviser hans udstrakte hånd og igangsætter sin egen efterforskning ind i det københavnske goth- og fetichmiljø og langt bag om glansbillederne i sin personlige livshistorie, der, hvor dørene er sømmet til.

Gazan leverer en gedigen starut, der langt overtrumfer, for ikke at sige overstråler, hvad der ellers er udgivet det sidste år på den danske krimifront.

Det fængende krimiplot er – som det sikkert fremgår – sovset grundigt ind i specialviden. Umiddelbart fatter man ikke en bjælde.

Men det gør mindre, når nu Gazan uforfærdet skemader én med små, pædagogiske portioner af pensum fra sin egen uddannelse.

Peter Høeg har gjort det. Og Dan Brown. Og Jed Rubenfeldt blot med psykoanalyse som dåseåbner. Vi tale om intelligente krimier med ordentlige kalorier langt ud over det momentant underholdende.

Enorm stilsikkerhed og kompositorisk overblik
Under krimiplottet tager romanen desuden livtag med store eksistentielle temaer som kærlighed, død, anger og tilgivelse.

I en parallel bevægelse tumler skeletterne ud af skabe og skuffer, efterhånden som Anna får systematiseret den videnskabelige kontrovers’ forskellige argumenter.

Alle omkring hende er fulde af løgn.

Fuldstændig tilpansrede skubber de hemmeligheder foran sig som eksistentielt nødværge mod svigt og dårlig samvittighed. Ikke mindst hendes egne forældre.

Gazan skriver med enorm stilsikkerhed og kompositorisk overblik uden slinger og genveje.

Hun har et fast greb om sine figurer, der foldes ud gennem selvstændige portrætter, hvor de nuancerede psykologiske tegninger skaber krop og troværdighed og desuden spejler Gazans kærlige engagement i sit mangfoldige persongalleri.

Man er ikke mange sider inde i værket, før man selv hænger om halsen på de skæve nørder og seriøst overvejer at dele køjeplads med den brunøjede kriminalkommissær fra Bellahøj.

Gazan har leveret filmmaterialet. En eller anden: Skaf pengene!