Når man nu alligevel er i SuperBrugsen for at købe mælk, kartofler og et kilo hakket kalv og flæsk, kan man vel også lige lægge Stieg Larsson eller Hanne-Vibeke Holst med ned i indkøbsvognen.

Og det gør vi åbenbart hellere end gerne: Siden 2001, hvor det blev tilladt også at sælge bøger i supermarkeder, kiosker og på nettet, og hvor de frie priser gjorde deres første, spæde indtog på bogmarkedet, er det blevet meget lettere at købe bøger, og det har ikke bare stimuleret danskernes lyst til at købe flere bøger, men også lokket helt nye bogkøbere til.

Det konkluderer Konkurrencestyrelsen i sin årlige konkurrenceredegørelse, som offentliggøres i dag.

En stigende tendens i bogsalg
Undersøgelsen er lavet ud fra telefoninterview med 1.000 repræsentative danskere samt de gængse statistikker om bogmarkedet. Blandt andet fremgår det, at godt en tredjedel af forbrugerne køber flere bøger i dag end for tre-fem år siden.

Ni ud af ti af de voksne adspurgte fortæller, at de køber mindst én bog om året.

LÆS OGSÅKulturminister afviser krise i bogbranchen

Desuden er der kommet en tilgang på 4 procent helt nye bogkøbere, oplyser Konkurrencestyrelsen. Og hvorfor er de så begyndt at købe bøger? Jo, hver tredje nye bogkøber siger, at det er, fordi de har fået mere tid; 15 procent anfører, at det er, fordi priserne er faldet, og 11 procent siger, at det er, fordi de nu kan købe bøgerne andre steder end hos boghandleren.

Og apropos boghandlere viser undersøgelsen også, at der ikke er noget, der tyder på, at antallet af boghandlere, der har måttet dreje nøglen om, er større end før 2001, hvor de havde bogsalget for sig selv.

Alt i alt, skriver Konkurrencestyrelsen, viser salgsstatistikken fra de danske forlag en stigende tendens i bogsalget fra 2001 til 2007, ikke mindst i salget af skønlitteratur.

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) er da heller ikke sen til at konkludere, at det er liberaliseringens fortjeneste.

»Vi har fået et mere dynamisk bogmarked, hvor salgsstederne i højere grad er tilpasset forbrugernes behov. Dem, som ønsker det, kan stadig gå til boghandleren og få gode råd og vejledning, mens andre forbrugere foretrækker at tage en bog ned af hylden i supermarkedet, når de alligevel er ude at handle«, udtaler han.

»Gætværk«
Mere skepsis er der imidlertid at finde hos Boghandlerforeningens direktør, Olaf Winsløw, som ikke mener, at det billede, Konkurrencestyrelsens undersøgelse tegner, er »retvisende«.

Han undrer sig for eksempel over, hvordan styrelsen kan konkludere, at bogsalget er stigende, når der ikke findes fuldstændige statistikker over de senere års bogsalg.

LÆS OGSÅ Forlag tvivler på frie bogpriser

»Vi ved, at der er solgt færre bøger de sidste to år, så det er gætværk at fremstille det, som at i dag er der stadig et stigende salg af bøger«, siger han.

Så Konkurrencestyrelsens undersøgelse er ufuldstændig?

»Ja, de baserer sig på noget statistik, som ikke findes. Vistnok fordi de har fået tal fra supermarkederne, som postulerer, at de har et jævnt stigende tal, men det findes der ingen officiel statistik over«.

Statistikken er ikke retvisende
Olaf Winsløw undrer sig også over, hvordan Konkurrencestyrelsen kan konkludere, at 34 procent af forbrugerne køber flere bøger i dag, når det ikke er baseret på statistiske oplysninger, men i stedet på de interviewede forbrugeres egne udsagn.

LÆS OGSÅ Bogpriserne slippes helt fri

»Det er da positivt, at der er flere, der mener, at de køber mere i dag end for tre-fem år siden, men problemet er, når statistikken ikke rigtig tyder på det, så kan man jo tro, at alting er godt, men det er det ikke helt. Der er i hvert fald en betydelig usikkerhed forbundet med det«.

»Hvis jeg skal bruge den her undersøgelse til noget, er det til at sige: Sådan er det, når man ikke har en ordentlig statistik; så spekuleres der for meget. Og det er et problem, hvis man mener, at man skal lave politik ud fra et ikke retvisende billede«.