Annonce
Faglitteratur 19. dec. 2010 KL. 15.36

Professor: Hitlers sprogbrug var dybt uoriginalt

Endelig har vi fået en oversættelse af Victor Klemperers mesterværk 'LTI'.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden

Anmeldelse LTI, Lingua Tertii Imperii. Det Tredje Riges sprog

Politiken synes
Politiken synes
Info Oversat af Henning Vangsgaard. Tekst og Tale Forlag, 396 sider, 350 kroner
Forfatter Victor Klemperer
Undertitel En filologs notesbog
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Da Adolf Hitler overtog magten i Tyskland i 1933, var Victor Klemperer 52 år og professor i romanske sprog i Dresden.

Klemperer var jøde, men hans kone, Eva, var af tysk afstamning. Hans ’blandingsægteskab’ udsatte atter og atter den død, der var ham vis. Da også han omsider skulle ’hentes’ efter 13. februar 1945, blev Dresden bombet til aske af de allierede.

AFSLØRINGHitler sov længe og spiste marmelademadder

I det almindelige kaos lykkedes det Klemperer at flygte sydpå og overleve.

Med livet som indsats førte Klemperer en omfattende dagbog, der blev udgivet i 1995, 35 år efter forfatterens død. Den udkom på dansk ved Henning Vangsgaard i 2000. Dette uforglemmelige skrift var en professionel læsers notesbog.

Ord vædet i blod
Blandt Klemperers iagttagelser var også den nazistiske sprogbeherskelse af Tyskland. Efter krigen, i 1947, samlede Klemperer sine tanker i en bog med titlen ’LTI’, en forkortelse for det latinske Lingua Tertii Imperii, altså ’Det Tredje Riges sprog’. Den er nu endelig kommet på dansk – også ved Henning Vangsgaard.

Den latinske titel passede til en afhandling, og sådan er bogen også i vid udstrækning tænkt. Nemlig som en teori om, at magt er en åndsvidenskab. Men ingen interesseret læser vil fortryde sin nysgerrighed.

LÆS OGSÅStor biografi viser Thomas Manns sande ansigt

Gennem nazisternes talemåder og tegn vækker Klemperer en epokes tænkemåde og virkelighed til live og folder dem ud i en gru, der ikke står tilbage for slagmarkens.

»Ord er tykkere end blod«, minder Klemperer os om. Men de er også vædet i blod. Lyt blot til ord, der emmer af død:

Blod og jord. Endelig løsning. Folkesjæl. Gengæld. Ghetto. Hagekors. Jødisk. Kadaverudnyttelse, Koncentrationslejr. Lavere racer. Lydighed. Magtovertagelse. Menneskemateriale. Nedmeje. Omvæltning. Overmenneske. Raceskænding. Straffeekspedition. Tilintetgørelseskrig. Udradere. Undermennesker. Verdensherredømme.

Gennemført uoriginalt
Det totalitære tysk, LTI, er gennemført uoriginalt, forslået, fordrejet og fattigt. Dets drivkraft er antisemitismen. Ord fra racelæren, bygget over begrebet ’art’ som for eksempel i udarte, afarte, vanarte eller degenerere, har en biologisk betydning, vi har glemt i dag.

Dengang trak ordene en knivskarp grænse mellem ven og fjende, liv og død.

Hitlertysk henter udtryk fra sportens verden. Herfra glider de over i et kasernesprog, der uniformerer og mekaniserer et perverst præstationssamfund. Nazismen opfatter sig selv som en bevægelse.

LÆS OGSÅJøder får japanere til at fjerne nazikostumer

Ord som dynamik, fører, fortrop, følge, opbrud, storm, gennembrud, invasion, lynkrig og omvæltning skildrer det grænseoverskridende og uforbeholdne.

Nazismens tid er evig. Den er efter Adolf Hitlers og dr. Goebbels’ opfattelse enestående og historisk. Det er et tusindårsrige og en permanent revolution uden hverdag.

Ingen undslipper magtsproget
Her må moral og fornuft vige for instinkt, følelse, spontanitet, begejstring og fanatisme. Klemperer viser, hvordan hadet til humanisme, til forstand og oplysning, ja til selve det at tænke, går hånd i hånd med troen på massernes ubegrænsede fordummelse.

Klemperers dagbøger bærer et skræmmende vidnesbyrd om, at det totalitære sprog ender med at tænke og tale for tyskerne.

Lyt blot til ord, der emmer af død: Blod og jord. Endelig løsning. Folkesjæl. Gengæld. Ghetto. Hagekors. Jødisk. Kadaverudnyttelse, Koncentrationslejr. Lavere racer ...

Ingen kan undslippe det.

Heller ikke Klemperer. Han var kommunist og blev i DDR.

Et par steder i bogen søber han af den kål, han selv har spyttet i, når han vil hævde, at der er en afgrund til forskel på Lenin som sjælens ingeniør og Hitler.

Vigtige ord i parentes
Klemperer var også kulturjournalist. Han kunne skrive. Hans sprog er legende let. Læseren mærker intetsteds, at hans rundvisning i nazismens afstumpede univers samtidig lægger grunden til totalitarismens sprogteori.

Klemperers ironiske, til tider sarkastiske stil ydes ikke altid fuld retfærdighed, men oversætteren Henning Vangsgaard skal være tilgivet. Han præsterer det mesterstykke at fordanske det sproglige affald fra nazismens skraldespand. Vigtige ord gengives i parentes på tysk, så læseren ved, hvor vi er.

Vangsgaard giver os i tilgift et glimrende noteapparat og et lærd efterord.

Tak til engangsforlaget Tekst og Tale og de fonde og foreninger, der har bidraget til, at denne fantastiske bog nu er tilgængelig på dansk!

Annonce
Annoncer
Medier
27. maj. KL. 00.18 opdateret KL. 00.23
Svenske Loreen satte sig tungt på stemmerne med sangen 'Euphoria'. Hun fik i alt 372 point, mens danske Soluna Samay kun fik skrabet 21 point sammen. - Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Suveræn svensk sejr ved Melodi Grand Prix

Svenske Loreen sejrede i Baku. Danmark skuffede fælt med en 23. plads.

Krigen mod Taleban
26. maj. KL. 22.56
Meditation. Krigsveteraner, der har krigstraumer, har indgået i et nyt banebrydende projekt med meditation, yoga og åndedrætsøvelser. Det hjælper dem til at slappe af, sove om natten og undgå for meget medicin. Forbilledet er et projekt i USA, som har haft store resultater. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Danske krigsveteraner skal meditere

Et nyt forsøg med åndedrætsøvelser, meditation og yoga har vist sig at hjælpe traumatiserede krigsveteraner. Omkring 3.000 veteraner skønnes at have psykiske skader.

Hjemsøgt. Mitt Romney ærgrer sig over, at flere af hans egne udtalelser skader hans valgkamp. - Foto: ZEUS

Romney føler sig »hjemsøgt« af sine egne kommentarer

Efter en række bommerter erkender Obamas udfordrer, at hans egne uheldige udtalelser skader ham.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

02:21

26. maj. KL. 23.54 TV Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen