Tegner. Kurt Westergaard er - som sine gumpetunge tegninger, der klart er bedst uden politiske pointer - hverken intellektuel eller særligt skarpt argumenterende. - Foto: OLESEN PETER HOVE

Den nu 75-årige jyske bladtegner Kurt Westergaard – siden 2005 kendt for en avistegning af en vred mand med bombe i turbanen – er en såre almindelig repræsentant for sin kultur, sit køn, sin generation og sin klasse, der kom i klemme i et kultursammenstød, der efter hans mening måtte ske før eller siden.

Og det har han sikkert ret i.

’Manden bag stregen’, der er yderst dilettantisk redigeret, med grelle sprog- og navnefejl, utallige gentagelser og ingen plan, er Kurt Westergaards erindringer, men den kan ikke engang blive enig med sig selv om, hvorvidt den er skrevet af ham eller forlægger John Lykkegaard – det er en ynk.

LÆS OGSÅDansk Supermarked siger nej tak til Westergaard-biografi

Vi følger i jeg-form Westergaard fra barndommen i et meget beskedent midtjysk landsbykøbmandshjem, en uddannelse som skolelærer efter lidt kort snusen til et par universitetsstudier, skilsmisse fra den første kone, år som forvirret enlig far, et barn på gule plader, forsøg på den senere karriere som bladtegner, nyt ægteskab og rummelig storfamilie med sammenbragte børn, børnebørn, udenlandske svigerbørn og vennebørn.

Uskarp argumentation
Med andre ord en meget typisk, skikkelig, tolerant og demokratisk sindet, jævn dansk mand.

Det typiske er faktisk med til at gøre hans erindringer om ikke andet moderat antropologisk vedkommende, trods deres elendige form.

pennefører.  Selvportræt fra bogen. Tegning: Kurt WestergaardKurt Westergaard er – som sine gumpetunge tegninger, der klart er bedst uden politiske pointer – hverken intellektuel eller særligt skarpt argumenterende.

Han ævler såmænd indimellem, men mange af hans jordnære betragtninger er fornuftige.

Selv er han hverken bigot eller snæversynet, og han står – ikke uden tapperhed – inde for, hvad han gjorde.

Men han bør bestemme sig for, om han er ateist eller kristen, for samtidig med at han afviser al religion som personligt irrelevant, fremhæver han hele tiden den kristne ideologi på bekostning af den islamiske.

Stringens i argumentationen er i det hele taget ikke hans stærke side.

Som typisk tresserpædagog har Westergaard rejst i socialistiske lande. Fra Albanien har han haft et vennepars datter boende, som nu er dansk gift; det er hende, Sabina, der leverer det smukkeste af en håndfuld sidelys på manden Kurt Westergaard.

Eksponent for det typisk danske
Det var Sabinas lille datter, han passede, da den somaliske øksemand angreb nytårsdag 2010, og man er efter at have læst hendes vidnesbyrd ikke i tvivl om, at Kurt Westergaard gjorde det rigtige ved at flygte alene ud i sit sikrede badeværelse.

Så de, der siger noget andet, skylder ham en undskyldning.

Og de, der synes, at Kurt Westergaard – der i sin bohemestil tydeligt efterligner idolet Hans Bendix – fører sig for meget frem, skal vide, at det er terapi for ham at tale med journalister og holde foredrag.

LÆS OGSÅWestergaard: »Jeg vil gerne dø med pennen i hånden«

Den terapi skal være ham vel undt, selv om han går påfaldende let hen over sin dumme gæsteoptræden på DF’s landsmøde.

Kurt Westergaard har aldrig været ortodoks inden for nogen ideologi. Han har flydt med tidens strøm på alle måder, og nu er han altså – med personlige omkostninger – blevet eksponent for det typisk danske, på godt og ondt.