Seks bankende hjerter til en bog, der forekommer mig at kunne ændre hele arbejdspladser.

Anmelderen er selv en ret gennemsnitlig ledertype, men bogen her har i nogen grad transmogryffet hans hjerne.

Øjeblikkets potentiale
Men allerførst lidt om forfatterne. Douglas Conant har været administrerende direktør for Campbell Soup Company siden 2001. Den 11. leder i rækken i denne ikoniske virksomheds 141 år lange historie. Tomatsuppe, tænker vi på dansk, helt ærligt. Det er nok derfor, vi aldrig rigtig forstår de store virksomheders logik.

Men Campbell har gennem de seneste seks år (anmelderen har selv tjekket det) leveret et samlet akkumuleret afkast til aktionærerne, der ligger helt i toppen af den globale fødevareindustri.

Douglas Conant har oven i hatten opnået et medarbejderengagement i verdensklasse, nemlig en såkaldt Gallup-ratio på 17:1, hvilket vil sige 17 begejstrede medarbejdere for hver utilfreds. Så holder man op med at fnise ad suppe.

Mette Nørgård er lige så spektakulær, men nærmest ukendt. Ph.d., MBA og gennem årtier bosat i New York. En dansk hemmelighed, tør man sige, der som selvstændig konsulent har rådgivet Microsoft, GE Capital, Harley-Davidson og Canadian Mounted Police. Altså en dansk ledelsesrådgiver med stjerner på skuldrene.

Dem har hun fortjent. Wow for en bog i strømmen af buzzwords og almindeligheder. En koncis og gennemhæderlig lille sag på 195 sider, det uden tvivl har taget år at skrive.

Bogens grundpointe er følgende iagttagelse: at hvert eneste øjeblik rummer potentialet til at blive et af dagens højdepunkter – eller lavpunkter – for en anden person. Hver eneste kontakt udgør en lejlighed til at opbygge tillid, tilføre energi og påvirke begivenhedernes forløb, hvis man altså vil.

Overfloden af afbrydelser
For at være konkret med et af de malende eksempler fra bogen: Klokken nærmer sig 15.30. Man er fanget på kontoret, hvor man forsøger at lægge sidste hånd på et forslag, der er af helt afgørende betydning for en selv, afdelingen og firmaet.

Så banker en medarbejder på døren for at spørge en til råds om et vanskeligt problem. Hvordan reagerer man? Giver man efter for den gnist af irritation, man føler over at blive afbrudt, og beder vedkommende komme igen senere? Eller lægger man det til side, man er i gang med, og hjælper medarbejderen med det samme?

Ej, man kender det jo godt. Som leder træffer man den slags valg hele tiden, hver evig eneste dag. Der bliver ’banket på’ igen og igen i form af telefonopkald, sms’er, e-mail. Spørgsmål, der skal besvares, betænkeligheder, der skal tages hånd om, problemer, der skal løses, og ildebrande, der skal slukkes.

Store spørgsmål og små spørgsmål, planlagte møder og overraskelser, der kommer i en lind strøm og fra alle sider.

Nogle dage føles det, skriver forfatterne, som om vor tids overflod af information blot medfører en overflod af afbrydelser.

Godt set og sagt.

Hvordan kan jeg hjælpe?
Endnu bedre er anbefalingen: Hvad nu, hvis man kunne træde et skridt tilbage og betragte alle disse kontaktsituationer fra et helt nyt perspektiv og for det, de i virkeligheden er: muligheder?

Hvad nu, hvis vi i denne fortravlede, leddeløse verden greb de enkelte, forstyrrende øjeblikke og gjorde dem til latente ledelsesøjeblikke? Hvad, hvis alle disse forstyrrelser i virkeligheden var løsningen på selve ledelsesproblemet i vores travle verden?

Og hvordan så det? Ved hjælp af tre toner, som man skulle kunne ramme i selv det korteste øjeblik for at være til nogen som helst hjælp.

Den første tone er det magiske spørgsmål: Hvordan kan jeg hjælpe? Den anden tone ’rammesætter’ sagen, dvs. sætter situationen ind i en meningsfuld sammenhæng. Den tredje tone bringer sagen videre: Hvilke skridt skal tages og af hvem?

Tre toner, der ifølge forfatterne kræver logik, hjerne og hjerte. Og frem for alt vilje til at perfektionere det touch, der skaber god kontakt. Tænk over det, siger forfatterne. Hvor mange kontaktsituationer har vi egentlig? De fleste ledere har mere end 70 om dagen, kantinen og e-mail indbefattet. Det giver 25.000 muligheder i løbet af et år.

Inden for ledelseslitteraturen tales der en hel del om de grandiose beslutninger, der udvikler store virksomheder. Bogen her siger noget andet: At det er de mange tusinde øjeblikke, der i sidste ende former både ledere og organisationer.

At mestre de tusinde øjeblikke begynder med et simpelt spørgsmål: Hvordan kan jeg hjælpe?