Den britiske psykoanalytiker Donald Winnicott har engang sagt, at »der findes ikke noget som det, vi kalder et spædbarn«.

På sin karakteristiske paradoksale måde får han givet udtryk for en central udviklingspsykologisk pointe, nemlig at der altid er en mor (eller anden omsorgsperson) i relation til et spædbarn. De to hænger sammen og er gensidigt afhængige af hinanden.

»Barnet ser sig selv, når det ser moderen, og når moderen ser barnet (…) identificerer hun sig med det«, fortsætter han.

Genetisk programmering
Barnet er genetisk programmeret til at knytte sig følelsesmæssigt til andre. Ellers ville det ikke kunne overleve. Moderen er ligeledes biologisk disponeret til at reagere på spædbarnets tilknytningsadfærd, og hendes reaktioner er med til at skabe et specifikt samspil mellem moder og barn, der skaber nogle indre psykiske strukturer hos barnet, som har stor betydning for dets personlighedsdannelse og måder at forholde sig til andre mennesker senere i livet.

Interaktionen med moderen skaber således nogle indre modeller af forholdet til omverden, og når disse modeller bliver stabile, danner de grundlaget for barnets relationer ikke bare til moderen, men også til alle andre mennesker. Det er derfor bogen hedder ’Fra interaktion til relation’.

I de seneste årtier har vi fået en masse viden om, hvordan dette tidlige samspil er med til at forme barnets hjerne, i og med at der sker en lagring i hjernens hukommelsesnetværk.

I løbet af 1990’erne har den nye teknologi gjort det muligt at undersøge de hjerneprocesser, der aktiveres ved tilknytning, og det er en pointe, at udviklingen af en lang række psykologiske processer er helt afhængig af en omsorgsperson, der giver barnet stimulerende, trygge og stabile rammer.

Førende teorier
Psykologerne Susan Hart og Rikke Schwartz har samlet en håndfuld af de førende teoretikere, der har arbejdet ud fra tilknytningstankegangen, og det er der kommet en meget spændende bog ud af.

Psykodynamikerne Bowlby, Winnicott, Stern, Schore og Fonagy har det tilfælles, at de alle opfatter en tryg tilknytning mellem mor og barn som en form for bærebølge for den videre udvikling.

John Bowlby er tilknytningsteoriens fader, og han var den, der i 1950’erne formulerede, hvordan barnets angst og behov for en tryg base kunne aktivere dets tilknytningsadfærd. Tilknytningsadfærd er f.eks. gråd eller smil, der er med til at fange moderens opmærksomhed og dermed opretholde nærheden mellem dem.

Donald Winnicott har bl.a. formuleret sig om barnets behov for en næsten fuldstændig tilpasning fra moderens side – en tilpasning, som selvfølgelig må ændre sig med alderen, fordi barnet efterhånden selv kan klare opgaver, som moderen tidligere måtte tage sig af.

Hvis ikke det mødes af en ’god nok’ mor, risikerer barnet at udvikle et falsk selv som en facade, der er tilpasset til omverden, men på bekostning af spontanitet og evne til at mærke sig selv.

Den trygge tilknytning
Daniel Stern, der var en af de første udviklingspsykologer, der videofilmede interaktionen mellem mor og spædbarn, har et skarpt blik for bl.a., hvordan den tidlige tilknytning udvikler sig og skaber nogle indre modeller af verden hos barnet, der spiller en stor rolle for dets fornemmelse af sig selv og for dets kontakt med andre.

Peter Fonagy har undersøgt betydningen af en tryg tilknytning for udviklingen af barnets evne til mentalisering – evne til at forstå sig selv og andre – og affektregulering, og Allan Schore har i detaljer beskrevet, hvordan hjernens udvikling og funktion i løbet af de helt tidlige år er helt afhængig af en tryg tilknytning.

De valgte teoretikere hører alle til de mest anvendte i disse år, hvor man stort set har forladt den klassiske freudianske driftsteori, når det gælder forståelsen af mere komplekse psykologiske fænomener.

Bogen viser, hvordan psykodynamisk teori tænkes sammen med neuropsykologi i moderne teorier.

De forskellige forfattere har fokus på hver deres område i den psykologiske udvikling, men bygger på det samme grundlag, nemlig de oprindelige bowlbyske ideer om en tryg tilknytning som en væsentlig forudsætning for et udfoldet liv.

’Fra interaktion til relation’ er skrevet af to forfattere, der tydeligvis har et indgående kendskab til deres stof.

Imidlertid er den ikke let at læse. Det er en fagbog for fagfolk, men den fortjener positiv omtale, fordi den redeligt og tro imod de forskellige teoretikere formidler, hvor kompleks vores udvikling starter.