En domstol i Norge har hældt nyt brændstof på diskussionen om, hvorvidt man kan tillade sig at digte og dynge en tekst til med litterære virkemidler samtidig med, at man kalder det journalistik.

Ifølge Oslo Tingrett er det ikke nogen god idé.

SE ARTIKELKendt journalist skal betale erstatning for Afghanistan-bog

Retten dømte forleden journalisten og forfatteren Åsne Seierstad til at betale 125.000 norske kroner i erstatning til Suraia Rais, som er gift med manden, der var hovedperson i ’Boghandleren i Kabul’. En bog, som er solgt i talløse eksemplarer over den halve verden.

Knusende for Seierstad
Bogen krænker privatlivets fred, fastslår retten, som også dømte forlaget Cappelen Damm til at betale 125.000 norske kroner til Suraia Rais.

»Oplysningerne om Rais’ tanker og følelser er sensitive. De er tillagt hende som sande og publiceret, uden at Seierstad og forlaget kan anses at have handlet i god tro for at sikre, at de er rigtige og nøjagtige. Rais er ikke kilde til oplysningerne og kan ikke siges at have medvirket til dem«, udtaler retten ifølge norske Dagbladet.

Suraia Rais er begejstret for dommen. Hun mener, at store dele af Åsne Seierstads bog er det pure opsind. Og hendes advokat Per Danielsen lægger heller ikke fingrene imellem:

»Dommen er efter min mening knusende for Seierstads journalistik. Det er nu konstateret, at hun har digtet for at tjene penge på omtale af andres privatliv«.

LÆS OGSÅBoghandlerens kone stævner Seierstad

Truet af blodhævn
Åsne Seierstad dækkede som journalist krigen i Afghanistan i 2001 og rejste året efter tilbage og boede fire måneder hos boghandler Mohammad Rais i Kabul.

Bogen om boghandlerens familie i centrum udkom i 2002. Mohammad Rais var nødtørftigt kamufleret som ’Sultan Khan’, og da han fik lejlighed til at læse den engelske oversættelse, gik han til angreb på Seierstad.

Rais hævdede, at den norske forfatter havde trådt på hans ære. At hun havde udspredt løgne, så hele hans familie blev truet af blodhævn og måtte flygte fra Kabul.

LÆS ARTIKELBoghandleren i Kabul er flygtet

Åsne Seierstad udgav i 2006 bogen ’Englen i Groznij’ om det gruopvækkende postkrigshelvede i Tjetjenien. Og endnu en gang blev hun beskyldt for at pumpe begivenheder op på den lovlig digteriske måde. Kunne man overhovedet stole på hende? Sådan spurgte flere kritikere.

Hidtil har hun fnysende afvist alle anklager og insisteret på, at hendes research var i orden. Kun den litterære reportage kan for alvor bringe læserne helt tæt på uhyrlighederne, har hun argumenteret.

LÆS OGSÅÅsne Seierstad: Historien skal føles som et åbent sår

Seierstad har også fortalt i et interview, at hun aldrig tager notater, når hun snakker med folk. Den teknik har hun lært af en af den narrative journalistiks mestre, polakken Ryszard Kapuscinski. Han sagde engang:

»90 procent af det, folk siger, er alligevel ikke interessant. Det, der er tilbage – de interessante ti procent – det er det, man husker«.

Hukommelsen snyder
Åsne Seierstad har selv erkendt, at hukommelsen godt kan snyde. At man »kommer til at glemme«.

Hendes advokat Cato Schiøtz er overrasket over dommen og anbefaler hende helt klart at anke den. Dommen er baseret på en fejlagtig forståelse af loven, mener Schiøtz.

Hans modpart, boghandleradvokaten Per Danielsen, mener, at det bedste ved dommen fra Oslo Tingrett er, at resten af den afghanske familie nu også kan kræve erstatning. Hvilket de givetvis vil gøre.

Læs flere kulturnyheder på pol.dk