Nyoversættelse. Astrid Lindgrens (billedet) historie "Der er ingen røvere i skoven" genudgives nu i en nyoversat udgave. - Foto: Jacob Forsell/PR

I 1949 – altså i Pippi-årene – udsendte Astrid Lindgren sin fortælling ’Ingen rövare finns i skogen’. Da den kom på dansk i Ellen Kirks oversættelse, hed den ’Der findes ingen røvere i den grønne skov’. Underligt! For handlingen foregår om natten, hvor alle katte som bekendt er grå.

Nu genudgives historien i Kina Bodenhoffs nyoversættelse og med et orgie af farver fra hustegner Ilon Wikland. Gyldendal har forvaltet Astrid Lindgrens værker med omhu. Over årene er de større romaner blevet sprogligt restaureret af Kina Bodenhoff.

Støv er pustet bort, og tidsbestemte formuleringer er ændret. I virkeligheden var Astrid Lindgrens oversættere Anine Rud og Ellen Kirk både kompetente og omhyggelige for deres tid. Pippi i Frankrig – se nedenfor – var aldrig hændt på dansk. Faktisk var det ret grænseoverskridende i slutningen af 1940’erne at udsende bøgerne om Pippi, som var autonom før de autonome.

Justeringer
’Der findes ingen røvere i skoven’ er historien om drengen Peter, der forsvarer sig til sidste træsplint mod røveren Fiolito og hans fyrretyve medkumpaner, der vil stjæle dukken Mimmis perlekrans. Den er fuld af dejlig uhygge.

LÆS OGSÅ Astrid Lindgrens liv bliver til film

Og altså nu opfrisket med ændringer som der, hvor Mimmi siger »Det kan de slå dig i backen på«. Tidligere var det »Det kan du bande på«, men da dukker ikke bander, har Kina Bodenhoff omgjort det til: »Det kan du bide dig selv i næsen på«. Og »oskattbart« bliver ændret fra »uvurderlig« til »umådelig«.

Respekt for justeringerne, men hvorfor skal bogen være så dyr?

Forskelle fra land til land
Den klassiske historie om en oversættelse, der er helt ude i den grønne skov, handler om den franske udgave af Pippi Langstrømpe. Den udkom i to bind i tresserne, og allerede her burde nogle have studset, eftersom Pippi-bøgerne er i tre bind.

LÆS OGSÅ Var Emil fra Lønneberg syg i hovedet?

Det viste sig, at oversætteren konsekvent havde fjernet kapitler, der gjorde grin med f.eks. politi og autoriteter. Tilmed var Pippi gjort ejegod og helt uden brod. Først i slutningen af sidste århundrede kom den komplette udgave. Måske!

Men oversættelse af bøger for børn og unge står også over for den udfordring, at omgangstone, opførsel og respekt for autoriteter m.m. er forskellig fra land til land.

Ændret slutning
En god historie kan blive hamrende ’yesterday’, hvis den skurrer i rillen, som det f.eks. var tilfældet med engelske Benjamin Zephaniahs ungdomsroman ’Gangstarap’ (2009), der trods en vedkommende historie fra musikmiljøet falder igennem på sit velmenende tonefald.

Forlaget Hjulet udgav engang en ungdomsbog fra Kenya, ’Farligt venskab’ af Meja Mwangi. Den kunne dronning Victoria have skrevet.

LÆS OGSÅAstrid Lindgrens 'Madicken' er guld værd

Det er helt klart billedbøger, der har lettest ved at krydse grænser. Men alle parter skal have øjnene åbne, for der kan også blive pillet ved både tekst og tegning. Og Stian Holes nye billedbog om drengen Garmann med to nøgne børn, der bader i skovsøen, vil næppe nå Amerikas kyster.

Engang ændrede et norsk forlag i slutningen til Irene Hedlunds ’Kælegrisen’ (1993). I den danske udgave skulle den slagtes, i den norske levede den videre som »gammel gris«. Irene Hedlund grinede og ønskede, at hun selv havde fundet på den slutning.