Med Altinget bidrog Island jo til udvikling af en nordeuropæisk civilisation, men måske som nødvendigt låg på et modsat og lige så sejlivet træk af Islands liv: Den enkeltes hensynsløse frihedstørst.

Treo-tabletten imod anarkiets tømmermænd blev demokratiet? Eller måske fortællingen?

I spændet mellem total frihed, senest for 2000-tallets finansielle ’ekspansionsvikinger’, og et fællesskab så snærende tæt, at alle delte vidtløftig bankrådgiver med en ’viking’, dér eksisterer i hvert fald fortsat, tusind år efter sagaernes tid, en enestående frodighed af fortællekunst.

Forrest i rækken af forfattere oversat til dansk – fra Sigurdardóttir og Baldursdóttir over Kárason og Helgason til Sjón og flere endnu, bare inden for seneste tiår – står Einar Már Gudmundsson, 60 til næste år og oversat til over 30 sprog, belønnet med både Nordisk Råds litteraturpris (for ’Universets engle’, 1993) og sidste år Det Svenske Akademis nordiske pris.

Tro på alfer og konjunkturparametre
Nu har han skrevet en slægtsroman om tre generationer Knudsen.

Frihedselskende drukmåse, horebukke og entreprenører, i egen selvforståelse små konger.

'Stamfaderen’ er Runolf Knutssons søn Fridrik Runolfsson, som efter studier i København på Christian VII’s tid vendte hjem til fiskerflækken Tangavik uden eksamen men fordansket med slægtsnavnet. Arnfinn Knudsen hedder hovedpersonen – fisker, smugler, matematikgeni og skolelærer uden eksamen, født under »verdenskrisen« og død under »finanskrisen«.

Altså et liv, der spænder fra faren Astvald, fiskerflækken Tangaviks største tyr og stifter af et fisker- og rederiimperium , til sønnen Jonatans luftige spekulationer og hele landets bankerot for fem år siden:

»Folk, der førhen troede på alfer og spøgelser, tror nu på konjunkturparametre og inflationsbarometre. Og nu kan det lade sig gøre at pantsætte fiskene i havet og tage lån i dem. Sådan er vores økonomi endt som mystik, stor trolddom er på færde, måske en magisk realisme. Men samtidig med at humoren aftager, bliver alting mere latterligt«, lyder her et ekko af forfatterens essays om krisen på Island, ’Hvidbogen’ og ’Bankstræde nr. 0’.

LÆS ANMELDELSE

Sammen med Felix Krull

Men ’Islandske konger’ er en fuldblodsroman, myldrende af fantasifulde transaktioner og kostelige hændelser mellem svindlerne og deres stoute ægteskabsbrydersker for ikke at nævne deres enfoldige bastardbørn.

Figurgalleriet læner sig lidt ind i farcens forenkling, men som helhed er fortællingen undfanget som et frugtbart gadekryds mellem skrønens dødsforagtende humør og sagaens livslystne alvor.

LÆS OGSÅ Guðmundsson: Island kan ende som Nordens Cuba

Den lakoniske humor genkender vi især fra Laxness’ ’Frie mænd’, ligeledes om den individualistiske selvbjærgnings møde med sin tvilling, den nådesløse kapitalisme.

Einar Már vedkender sig stolt denne arv & gæld og nævner også, uden falsk beskedenhed, Fieldings gavtyveroman ’Tom Jones’ og Thomas Manns storsvindler ’Felix Krull’. Han kunne have tilføjet fortællinger af Kazantzakis, Heinesen, Borges m.fl.: Fiskerlejets ’Islandske konger’ hører hjemme i verdenslitteraturens samme lattermilde første division.

fortsæt med at læse

Danske Jørgen bliver til islandske kong Jörundur i mesterligt fortalt roman