Bent Haller har skrevet en dejlig bog om en flok tumper og fattiglemmer i sinkeklassen på Bangsbostrand Skole engang i 50'erne. Man får det klare indtryk af romanen, at forfatteren gerne ville have gået der selv. Eller rettere: Besidde den ro i verden og klogskab på livet, som man kan have, når der ikke er nogen, der regner én for noget. De har ikke en brik at flytte med i sinkeklassen, de driver lærerne til vilde slag og vanvid, og har de det ikke sjovt hele tiden, så er de dog sluppet for at lære, hvad a-b-e betyder eller 12 plus 2. Fortælleren hedder Børge. Han kommer forbi sin gamle skole på sin gamle cykel nu 50 år efter. Børge er vist lidt af en farende svend, og så opregner han drengene i klassen - også den usynlige - så man ser dem og lugter og forstår dem. Der er mange brikker i omløb i sinkeklassen. Børge kommer vidt omkring hos de markante Bangsbostrand'er, der leverer børn til denne klasse. Han er lidt af en kigger. Sjov veksler med store følelser, som da hele klassen knæler foran Jomfru Maria - selv jøden - for at bede for ham, de kalder 'Poul sine høns'. Alle børnene hedder mere end én ting undtagen Gakhode, der skal dø, før de finder ud af, han har et rigtigt navn. Børge kører ham igennem byen på en trillebør helt til sygehuset i Frederikshavn, men det hjælper ikke.
Under dumpegrænsen
Lyt til artiklen
