Jeg stejler automatisk med ’The Story of Forgetting’ i hånden.

Hvordan skal en fløs på 26 år kunne skrive en roman om at blive offer for sygdommen Alzheimers? Men jeg er lettere benovet bagefter.

Der er ikke noget galt med hverken indlevelsesevnen, indsigten eller skrivekuglen hos den unge texaner Stefan Merrill Block. Hans imponerende debutroman markerer ankomsten af et vigtigt nyt talent.

Naturvidenskabelig tankegang
Det er der flere gode grunde til.

Den mindst vigtige er ikke, at Block som en af de få formår at inkorporere naturvidenskabelig tankegang og erkendelse i en roman med en litterær naturlighed, som jeg sjældent er stødt på siden Richard Powers i 1991 skrev ’The Gold Bug Variations’.

Sygdommen i ’The Story of Forgetting’ er tidlig Alzheimers. En særlig variant af Alzheimers, som rammer de uheldige i en langt yngre alder, end det ellers er almindeligt at blive senil.

En genetisk disponeret sygdom, som lag for lag skræller hukommelsen af og nedbryder den syge, indtil kroppen til sidst ikke engang kan huske, hvordan man holder sig i live.

En uafvendelig proces, som selvfølgelig er voldsomt udmarvende at følge for den nære familie, når offeret måske kun er 35 eller 50 år gammel.

Tre spor
Romanen udspiller sig i Texas og følger tre spor.

Den gamle Abel Haggard er en pukkelrygget særling, der har levet som eneboer, siden den arvelige Alzheimers gjorde det af med hans ellers på mange måder mere ’velskabte’ bror.

I den anden ende af livet kæmper den kejtede teenager Seth Waller med at blive klogere på sygdommen, der har forvandlet hans mor til en gådefuld fremmed.

Det tredje spor er fortællingen om den sagnomspundne verden Isidora. En slags vandrehistorie, som viser sig at være en rød tråd for en slægt, der ellers på mange måder igen og igen har mistet hukommelsen.

Abel og Seths to ensomme historier nærmer sig langsomt hinanden i bogens overordnet elegante komposition. De indskudte eventyr om Isidora er ikke inkorporeret med helt samme naturlighed, men har til gengæld en vigtig funktion.

Vi er fortsatte fortællinger
Mens Seth som selvbestaltet videnskabsdetektiv stædigt eftersporer Alzheimer-variantens genetiske stamtræ, udgør Isidora-fortællingerne en slags mental pendant.

For nogle år siden var begrebet ’memer’ en kort overgang i vælten. Hvor gener er kroppens fysiske ’hukommelse’ fra generation til generation, er memer nedarvede erfaringer. Et ikke-fysisk sidestykke til dna.

Isidora er i bogen et symbolsk udtryk for memer. Det kan godt være, skriver Block mellem linjerne, at vi arver defekter, sygdomme og andre gode og dårlige anlæg via vores gener.

Men vi er andet end fysik og knyttet sammen af andet og mere end skavanker og hårfarver. Vi er fortsatte fortællinger. Tobenede vandrehistorier.

Det er dette diskrete oprør imod den biologiske determinisme, der ellers er romanens benhårde bundlinje, som gør den smukt fortalte ’The Story of Forgetting’ til så bevægende en forløsningsroman midt i sine texanske tragedier.