Den italienske tegneseriekunstner Hugo Pratt er kendt og elsket for sine fortællinger om Corto Maltese.

Den romantiske sømand, som svævende mellem drøm og virkelighed udforsker tidløst mytologisk gådestof omgivet af Første Verdenskrigs mange, blodige konflikter.

I bøgerne om Corto Maltese er krigene og soldaterne rammen omkring den rodløse vandrings- og sømand, men i en række andre tegneserieværker var det soldaterne, der indtog hovedrollen.

Fortællinger fra det afrikanske kontinent
Groft sagt faldt Hugo Pratts livsværk i to hovedgrupper: Fortællingerne om Corto Maltese og så Soldaterhistorierne.

Corto Maltese rejste kloden rundt, mens flertallet af soldaterfortællingerne udspillede sig på det afrikanske kontinent. 'Cato Zulu’, der udkom i to dele i 1984 og 1988 og nu udkommer samlet på dansk, er en af dem.

Hugo Pratt, der døde i 1995, havde en livslang fascination for soldaterlivet og dets grej.

Uniformer, insignier, våben. Alt skulle være korrekt. Men ville være uinteressant uden soldatens evigt underliggende dilemmaer. Forholdet mellem pligt og frygt, troskab og forræderi, mod og fejhed, brutalitet og menneskelighed.

Personlig interesse
Især det engelske imperiums soldater optog Pratt. De engelske kolonihære havde ligesom vagabonderne Corto Maltese og Hugo Pratt hele verden som sit krigsteater. De eksotiske muligheder var uudtømmelige.

Samtidig rummede netop denne hær en skjult dramatik.

I de britiske bataljoners rækker fandt man typisk mange soldater fra Irland, Skotland og kolonierne. Fattigfolk som bag faneeden kunne have deres egne mere eller mindre forbandede, blandede følelser i forhold til det engelske verdensherredømme og hærens hierarkiske strukturer.

Pratts soldater-interesse var i sit udgangspunkt personligt. Som man kan læse i ’Hugo Pratt – Périples imaginaires’ var hans far Roland professionel soldat i den italienske hær og var med på felttoget, da Mussolini med moderne kampfly og hiv og sving tilegnede sig Etiopien som den neo-romerske koloni Abessinien.

År i fangelejr
I 1937 sluttede den 10-årige Hugo sig med sin mor til faderen i Afrika.

Som 14-årig blev han af sin far tvunget til at lade sig indrullere i kolonipolitiet. Mussolinis stormagtsdrømme fik en brat ende. Et af ofrene blev Roland, Pratts far, der blev taget til fange af briterne i 1941 og døde af sygdom i en krigsfangelejr året efter.

Også sønnen og hustruen kom til at tilbringe år i en fangelejr i Nordafrika. Her lånte Hugo tegneserier af vagterne for at få tiden til at gå.

I forvejen havde den italienske dreng fra Venedig foruden sine jødiske og tyrkiske bedsteforældre også en engelsk bedstefar.

Med faderens død i en allieret fangelejr og de uimodståelige tegneserier klistret til øjeæblerne var fundamentet til et sammensat billede af en italiensk drengs syn på de engelske soldater støbt i ørkenens sand.

De rene soldaterfortællinger dominerede især i de tidlige år, inden Hugo Pratt opfandt Corto Maltese i 1967.

Historierne om ’Sgt. Kirk’, ’Ernie Pike’, ’Anna i Junglen’ og ’Wheeling’ myldrede med soldater.

I 1959-60 boede Pratt i London og levede af at tegne krigstegneserier. Senere lavede han fornemme akvareller til digte af det britiske imperiums hofpoet Rudyard Kipling.

Blodig trekantskonflikt
Uanset hvor populær Corto Maltese blev, slap Pratt aldrig soldaterlivet. De fremragende historier om ’Ørkenens skorpioner’ hører til i den senere del af Pratts karriere, og det samme gør den aktuelle ’Cato Zulu’, der udspiller sig i Sydafrika i 1879.

Mere end 100 år efter genskabte Pratt en episode fra tiden, da briterne, boerne og zuluerne var involveret i en blodig trekantskonflikt.

En række slag og træfninger, der først knækkede de stolte zuluer og senere skulle føre frem til Boerkrigen, hvor det engelske imperium på en måde led sit symbolske Waterloo.

Tegnekunstnerisk er Pratts helt personlige fortolkning af arven fra sit amerikanske forbillede Milton Caniff i ypperlig balance. På forbløffende måde formår Pratt at skabe nærvær og liv i de historisk omhyggelige kulisser. Hemmeligheden er selvfølgelig, at den historisk præcise Pratt var tegnedigter og ikke nidkær illustrator.

Et mellemspil
I hovedpersonen Cato Milton med fjæs som et andenæb er der konturer til et spændende bekendtskab. Men de forbliver konturer.

Som dramatisk fortælling er de to episoder i ’Cato Zulu’ et mellemspil. Måske var den tænkt som en ouverture til Cato Miltons fortsatte eventyr? Det ser på en måde sådan ud. Men i så fald forblev de på sindets tegnebræt.

Til gengæld nåede Pratt at rette sit blik imod skyerne, hvor barndommens elskede krigsflyvere og den moderne historiske sagnhelt St. Exupéry stadig fløj rundt et sted deroppe. Hvilket nok var meget godt.

Tegnekunstnerisk er ’Cato Zulu’ som eksotisk afsnit af Hugo Pratts kunstneriske verdensomsejling helt på omgangshøjde, men det er, som om hjertet ikke helt var med ham i dette tilfælde.

Udstyrsmæssigt er der igen tale om en flot udgivelse fra Faraos Cigarer, hvor for- og efterord denne gang begrænser sig til at kridte den historiske bane op.