Annonce
Skønlitteratur 11. apr. 2009 KL. 13.39

Hårdkogt debutroman fra amerikansk læge

’ExGangster’ er hot news. Den udkom på amerikansk i begyndelsen af året og strøg direkte ind på bestsellerlisterne.

Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden

Skønlitteratur ExGangster

Info Oversat fra amerikansk af Mich Vraa. Hr. Ferdinand, 249 sider, 299 kroner
Forfatter Josh Bazell
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Læger er vel det tætteste, vi kommer på guder i vore dages sekulariserede vestlige verden.

Og krimier vel det nærmeste, vi kommer på et egentligt evangelium, idet genren alene forkynder en ting, nemlig dødens uundgåelighed. Derfor er det klart og som ind i helvede cool, når medicinere fravælger lægegerningen til fordel for en dont som kriminalforfattere.

En sådan medicinsk renegat er Josh Bazell, der i en forholdsvis ung alder har kastet sig over skriverierne – og således nu kun får blod på fingrene i overført betydning.

På bestsellerlisterne
’ExGangster’ er hot news. Den udkom på amerikansk i begyndelsen af året og strøg direkte ind på bestsellerlisterne. Og nu forefindes den også på dansk i en velfungerende oversættelse.

Man forstår godt begejstringen. For det er en fængende historie, fortalt i en sardonisk sort tone med en hovedperson, man ganske enkelt må vide noget mere om. Han er nemlig reservelæge på et skodhospital, og for at holde humøret og energireserverne ved lige fylder han sig med et væld af stoffer, faktisk alle dem, han kan komme i nærheden af. Så han er altså ikke en hvilken som helst læge, denne dr. Peter Brown. På det bestemteste ikke, viser det sig. Han har nemlig en usædvanlig fortid som lejemorder for mafiaen; men standsede karrieren og kom under det såkaldte vidnebeskyttelsesprogram og fik en ny identitet. Samt altså en uddannelse, som gav ham retten til at bære kittel og skære i andre mennesker.

En presset reservelæge
En dag dukker der imidlertid en patient op på hospitalet, som meddeler ham, at enten redder han hans liv, eller også sørger han for, at de gamle venner fra den organiserede kriminalitet får nys om hans whereabouts, som man siger.

Det er lidt af en opgave at sætte en i forvejen presset reservelæge på. Men der er kun en ting at gøre: æde nogle flere piller og så ellers gå på med krum hals.

Historien er fortalt i to spor. Det første er nutidsforløbet om den pressede unge læges kamp mod uret og truslen. Det andet er historien om, hvordan han i sin tid kom i kløerne på mafiaen samt hvorledes hans særlige familiære omstændigheder udstyrede ham med følelsesmæssig hård hud.

Sproget er rapt og kvikt. Fortælletempoet højt som i en moderne actionfilm. Og man fræser igennem med usvækket læselyst. Men så er der heller ikke mere. For lige så flot underholdende og spændende den er, lige så forglemmelig er den også, selv om der er rigeligt med blod helt frem til slutningen, der kombinerer elementer fra ’Taxi Driver’ og gyserserien Saw på den mest skamløst kulørte facon.

En sikker debut, som vi næppe undgår at se filmatiseret. Og en oplagt idé til en forårsweekend i sommerhuset.

Annonce

POLITIKEN – Dagens overblik, analyser og det bedste fra sportens verden

Læs Politiken hver dag BESTIL I DAG

- Få dine daglige kulturnyheder på mail

Annoncer
Gældskrisen
13. feb. KL. 10.30
URO. Masser af grækere var på gaden i går i protester mod den sparepakke, som det græske parlament nu har stemt igennem. - Foto: Nikolas Giakoumidis/AP

Ekspert: Det er som at tisse i bukserne for grækerne

Redningspakken sætter ikke gang i hjulene i Grækenland, vurderer lektor.

Uddannelse
13. feb. KL. 09.24

Rektorer: Studerende kan bare læse pensum igen

Rektorer afviser studerendes ønske om mere tid med underviserne.

Sport
13. feb. KL. 10.42 opdateret KL. 11.15
Debutant. Stævnet i Panama var Lance Armstrongs første i Ironmanserien, som World Triathlon Corporation står bag. - Foto: Arnulfo Franco/AP

Armstrong undgik dopingkontrollen

Rasmus Henning undrer sig over at top 3 ved triatlonstævnet i Panama ikke blev dopingtestet.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

01:15

13. feb. KL. 10.34 TV Se Whitney Houstons sidste optræden