Det er ikke kun krimigenrens grundelementer, som hovedpersonen Bess i Pia Juuls nye roman ’Mordet på Halland’ giver en kort og præcis karakteristik af, men også det fix, den giver os krimijunkier:
»Overskueligheden gjorde godt. Et mord, ikke for bestialsk, derefter: detektiv, måske et par af detektivens personlige problemer, men ellers: offerdetaljer, gåder, uregelmæssigheder, opgaver, spor, vildspor, opklaring, løsning«. Hvorpå Bess, som er forfatter, lakonisk kommenterer: »Aldrig som i ens eget liv«. Juuls vandmærke Isak Winkel Holm har en gang bemærket, at det kriminalistiske motiv er en slags vandmærke i Pia Juuls værk, også i lyrikken, og denne gang behøver man bestemt ikke holde teksten op mod lyset for at se det. Romanen – Pia Juuls første siden ’Skaden’ fra 1990 – begynder med, at Bess’ samlever skydes ned ved daggry, uden vidner, mulige gerningsmænd eller tænkelige grunde til drabet.
