The laughing boy af Leif Sylvester
Skulpturen ’Laughing Boy’ kan ikke hedde meget andet, end den gør. For ikke bare storgriner den nye figur i stentøj, som kunstneren Leif Sylvester har lavet, klik her for at se mere...
Pluspris 999 kr.
Alm. pris 1249 kr
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
Pluspris 1285 kr.
Alm. pris 1600 kr
|
|
Pluspris 295 kr.
Alm. pris 370 kr
|
|
Pluspris 1285 kr.
Alm. pris 1600 kr
|
|
Pluspris 500 kr.
Alm. pris 600 kr
|
'Revolutionary Road' er blændende som bog
At Richard Yates med mange års forsinkelse bliver oversat til dansk, er en regulær litterær begivenhed.
Seneste Nyt
Seneste TV
TV Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen
TV Kim Skotte: Cannes har haft mere til hovedet end til hjertet
TV Se de bedste og vildeste bud på en ny Rådhusplads
TV Ny vinkel: Se stuntmanden styrte mod jorden uden faldskærm
TV Bagsiden gav frit lejde til at returnere statens ejendom
TV Er den politiske debat for overfladisk?
TV Nydansker: Vi er en kyllingegeneration
TV SFU-formand: Derfor er finansskatten nødvendig
I dag
I går
Seneste uge
Skønlitteratur Revolutionary Road
Send artikel
(E-mail, adskil flere med komma)
Fra (E-mail): Besked:Cannes 2012
Cannes Film Festival nr. 65. finder sted 16.-27. maj 2012. 22 film kæmper i hovedkonkurrencen om Guldpalmen.
BESØG det officielle Cannes-site (eksternt link)
Se filmen, læs bogen.
Det er ikke en ukendt model, når man skal udnytte den såkaldte synergi-effekt til at sælge både bøger og film.
Imidlertid er det tilsyneladende lidt af et tilfælde, der gør, at den danske oversættelse af Richard Yates’ debutroman fra 1961 udkommer ganske kort tid efter premieren på ’Revolutionary Road’.
Sam Mendes’ både prisbelønnede og alligevel lidt oversete filmatisering af ’Revolutionary Road’ med Kate Winslet og Leonardo DiCaprio i hovedrollerne.
I hvert fald kan man konstatere, at denne bogudgivelse ikke har meget tilfælles med de i huj og hast oversatte billigbøger, der tit ledsager en filmpremiere.
Både hvad angår udstyr og oversættelse er denne roman en udgivelse, der kan stå mål med den litterære begivenhed, det vitterlig er, at Yates med mange års forsinkelse nu omsider udkommer på dansk.
Næsten i glemmebogen
En udgivelse, som forlaget truer med kun er den første af flere. Hvilket man efter endt læsning kun kan forholde sig stærkt forventningsfuld til.
Yates, der døde 66 år gammel i 1992, udgav syv romaner og to novellesamlinger.
Et forfatterskab, som fra starten blev rost til skyerne af Yates’ kolleger, men aldrig rigtigt fik et større publikum og var gået temmelig meget i glemmebogen indtil de senere års gradvise genopdagelse.
Kurt Vonnegut kaldte ’Revolutionary Road’ for sin generations ’Den Store Gatsby’. Store ord! Men noget er der altså om snakken.
Præcise portrætter
’Revolutionary Road’s metodiske afklædning af efterkrigstidsgenerationens artigt-desperate tilpasning til det skindøde familieliv i de funklende nye forstæder placerer Richard Yates som en slags missing link mellem F. Scott Fitzgerald, Tennessee Williams og Raymond Carver.
Som disse mestre portrætterer også Yates sin generations håbløse slægter med nådesløs psykologisk præcision.
Man kan konstatere, at Sam Mendes har lavet en både loyal og glimrende filmatisering.
Hvad angår fortællingens utilpassede sandhedsvidne, den psykisk syge John, har han faktisk forbedret den. Men ellers må man skynde sig at slå fast, at en god oplevelse i biografmørket her bestemt ikke er nogen hindring for at sætte sig til rette med bogen. Tværtimod.
Ond nydelse
Romanen har så mange nøje afstemte detaljer og er i besiddelse af sit eget toneleje i en grad, så man nyder den som den oversete amerikanske klassiker, den er.
Men det er en nydelse, som kræver at man sætter pris på et godt glas malurt.
’Revolutionary Road’ er historien om April og Frank Wheeler.
To unge mennesker, der vader lige i fælden med åbne øjne. De mødes i New Yorks bohememiljø.
Han synes, hun er smuk. Hun synes, han er vittig og fascinerende. Hun vil være skuespillerinde. Han skal nok blive til noget stort.
Men så får de børn og begynder at gøre alt det, de nu engang føler, man bør gøre. Flytter til forstæderne i et sødt lille og lidt for dyrt hus.
Den grimme sandhed
Får forpligtelser og alt for mange cocktails med alt for få mennesker.
Det kedelige job bliver alligevel ikke kun en overgang. Og langsomt toner den grimme sandhed frem. April og Frank føler sig som mennesker fra en stoltere race, men sandheden er, at de ikke er et hak mere dybe end deres naboer.
Historien placeret i 1955 har med garanti forekommet skarpere dengang i 1961, hvor den nye hastigt voksende middelklasse var et fænomen, der råbte på beskrivelse.
Man kan sige, at den nu mere er historisk interessant, men det er blændende godt skrevet, og så betjener Yates sig af et greb, som gør romanen højst relevant i en tid, hvor selvfremstilling er blevet alles svøbe.
April har en drøm at blive skuespiller. Romanen åbner med en mareridtsagtig skildring af en amatørforestilling, hvor alt går galt.
Det elendige skuespil er romanens gennemgående psykologiske metafor. Vi er alle sammen skuespillere på livets scene, hvor stykket er dårligt skrevet og spillet hos de fleste slemt utroværdigt.
Hjerteløs afklædning
April og Frank er ikke usædvanlige mennesker.
De er to temmelig almindelige mennesker, der spiller åh, så usædvanlige.
Både i deres egne og naboernes øjne funkler de udefinerbart bohemeagtigt.
Den systematiske og nådesløse afsløring af manglen på substans i dette rollespil er dramaet i ’Revolutionary Road’.
Richard Yates’ psykologiske realisme er mesterlig, efterhånden som afgrunden mellem skuespillet og virkeligheden åbner sig.
Men hvis man skal finde en forklaring på, at Yates aldrig fik status som en af de helt store og havde en tendens til at blive overset, så er forklaringen måske dér.
Skal man være så giftig og præcis som Yates, så vil man normalt skulle balancere det med en grundlæggende solidaritet med sine hovedpersoner. Her kan Yates godt forekomme en knivspids for hjerteløs.
Men det er helt sikkert med velberået hu.
Cannes 2012
22 film deltager i kampen om Guldpalmen 2012 i Cannes.
I takt med at de 22 film er blevet vist i Cannes, har de fået en anmelder-kvotient - et gennemsnit af vurderingerne fra syv toneangivende danske anmeldere i Cannes. De giver mellem én og fire stjerner til filmene. P'erne er anmeldernes bud på en palmevinder.
Thomas Vinterberg: 'Jagten' - 3,9 P
Leos Carax: 'Holy Motors' - 3,6 P
Michael Haneke: 'Amour' - 3,1 P
Carlos Reygadas: 'Post tenebras lux' - 3,0 P
Jeff Nichols: 'Mud' - 3,0 (3 af syv anmeldere) P
Wes Anderson: 'Moonrise Kingdom' - 2,9
Andrew Dominik: 'Killing Them Softly' - 2,7
Ken Loach: 'The Angels' Share' - 2,7
Walter Salles: 'On the Road' - 2,7
Ulrich Seidl: 'Paradise: Love' - 2,7 P
Jacques Audiard: 'De rouille et d'os' - 2,6 P
Matteo Garrone: 'Reality' - 2,6
Sergei Loznitsa: 'In the Fog' - 2,5 (6 anmeldere)
Lee Daniels: 'The Paperboy' - 2,1
John Hillcoat: 'Lawless' - 2,1
Abbas Kiarostami: 'Like Someone In Love' - 2,1
Sangsoo Im: 'Taste of Money' - 2,0 (6 anmeldere)
David Cronenberg: 'Cosmopolis' - 1,9
Christian Mungiu: 'Beyond the Hills' - 1,7
Yousry Nasrallah: 'After the Battle' - 1,4
Alain Resnais: 'Vous n'avez encore rien vu' - 1,4 (5 anmeldere)
Sangsoo Hong: 'In Another Country' - 1,3 (4 anmeldere)
Anmelderne:
De syv anmeldere er Kim Skotte, Politiken, Bo Green Jensen, Weekendavisen, Christian Monggaard, Information, Per Juul Carlsen, DR, Claus Christensen, Ekko, Kristian Lindberg, Berlingske samt Nanna Frank Rasmussen, Jyllands-Posten.
Der har været 20 danske film i hovedkonkurrencen siden 1946:
2012 'Jagten' - Thomas Vinterberg
2011 'Melancholia' - Lars von Trier (Bedste kvindelige hovedrolle)
2009 ’Antichrist’ – Lars von Trier (Bedste kvindelige skuespiller)
2005 'Manderlay' - Lars von Trier
2003 'Dogville' - Lars von Trier
2000 'Dancer in the Dark' - Lars von Trier (Den Gyldne Palme og bedste kvindelige skuespiller)
1998 'Idioterne' - Lars von Trier
1998 'Festen' - Thomas Vinterberg (Juryens specialpris)
1996 'Breaking the Waves' - Lars von Trier (Grand Prix)
1991 'Europa' - Lars von Trier (Juryens specialpris og juryens tekniske pris)
1988 'Pelle Erobreren' - Bille August (Den Gyldne Palme)
1984 'Forbrydelsens element' - Lars von Trier (Juryens tekniske pris)
1969 'Manden der tænkte ting' - Jens Ravn
1967 'Den røde kappe' - Gabriel Axel (Hædrende omtale/juriens tekniske pris)
1966 'Sult' - Henning Carlsen (Bedste mandlige skuespiller)
1962 'Harry og kammertjeneren' - Bent Christensen
1960 'Paw' - Astrid og Bjarne Henning Jensen
1957 'Qivitoq' - Erik Balling
1946 'Brevet fra afdøde' - Johan Jacobsen
1946 'De røde enge ' - Bodil Ipsen og Lau Lauritzen (Grand Prix)
2 danske instruktører har fået priser for udenlandske produktioner:
2011 'Drive' (USA) - Nicolas Winding Refn (bedste instruktør)
1992 'Den goda viljan' (Sverige) - Bille August (Guldpalmen)
Research: Politikens Bibliotek
Juryformand Nanni Moretti, italiensk skuespiller, instruktør og producent
Hiam Abbass, palæstinensisk skuespiller og instruktør
Andrea Arnold, britisk instruktør og manusskriptforfatter
Emmanuelle Devos, fransk skuespiller
Diane Kruger, tysk skuespiller
Jean Paul Gaultier, fransk designer
Ewan McGregor, britisk skuespiller
Alexander Payne, amerikansk instruktør, manuskriptforfatter og producent
Raoul Peck, haitisk instruktør, manuskriptforfatter og producent
Danskere der har været medlemmer af juryen
Bille August, instruktør (2002)
Research: Politikens Bibliotek
15 priskategorier - ikke alle uddeles hvert år
Guldpalmen for bedste spillefilm
Juryens Grand Prix
Juryens pris
Juryens særpris
Bedste instruktør
Bedste manuskript
Bedste kvindelige skuespiller
Bedste mandlige skuespiller
Pris for bedste tekniske kunstner (Vulcain Prize)
Pris for en livslang indsats for filmkunsten
Den Gyldne Palme for bedste kortfilm
Specialpris til kortfilm
Certain Regard-priser
Cinéfondation - sidekonkurrencen
Det Gyldne Kamera for bedste debutfilm
Research: Politikens Bibliotek
Det er 65. gang, Cannes Film Festival afholdes.
1939: Cannes Film Festival etableres - på grund af Anden Verdenskrig blev den første festival først afholdt i 1946 i det tidligere Casino de Cannes.
1948 og 1950 er de to eneste år, festivalen ikke har været afholdt på grund af manglende finansiering og problemer i den franske filmindustri.
1952: Siden det år har festivalen fundet sted i maj.
1955: Guldpalmen bliver uddelt første gang til filmen 'Marty' af Delbert Mann. Indtil da hed prisen Grand Prix du Festival International du Film.
1968: Festivalen bliver afbrudt på grund af politisk tumult, da blandt andre den franskschweiziske instruktør Jean-Luc Godard anklager festivalen for at gå filmkøbmændenes frem for filmkunstens ærinde.
1983: Bygningen Palais des Festivals på Georges Pompidou Esplanades tages i brug til festivalen.
1993: Guldpalmen uddeles for første og seneste gang til en film af en kvindelig instruktør - newzealænderen Jane Campions 'The Piano'.
Research: Politikens Bibliotek
3.878 journalister og 327 fotografer blev akkrediteret til festivalen 2010.
På 40 år er antallet af akkrediterede journalister femdoblet.
1 dansker har modtaget Cinéfondation (konkurrencen for filmskoleafgangsfilm)
2004: 'Happy Now' - Frederikke Aspöck
5 instruktører har modtaget hovedprisen, Guldpalmen, to gange siden 1955:
Francis Ford Coppola, USA: 'Aflytningen' (1974) og 'Dommedag nu' (1979)
Bille August, Danmark: 'Pelle Erobreren' (1988) og 'Den gode vilje' (1992)
Emir Kusturica, Serbien: 'Far er på forretningsrejse' (1985) og 'Underground' (1995)
Shohei Imamura, Japan: 'Balladen om Narayama' (1983) og 'Ålen' (1997)
Luc og Jean-Pierre Dardenne, Belgien: 'Rosetta' (1999) og 'Barnet' (2005)
Lande med flest Guldpalmer:
USA 15
Italien 9
Frankrig og Storbritannien 7
Danmark og Japan 3
Belgien, Grækenland, Jugoslavien, Polen og Vesttyskland 2
Cirka 150 millioner kroner udgør festivalens budget - hvoraf halvdelen stammer fra offentlige midler, byen Cannes og andre lokale myndigheder.
Derudover bidrager en lang række virksomheder og institutioner sammen med festivalens 15 officielle partnere f. eks. Air France, Renault og L'Oreal.
Det faste personaleteam på festivalen udgør omkring 30 mennesker, der gradvis vokser i løbet af året til at nå op på omkring 850 under selve festivalen og omkring 300 til Marché du Film, som er det kommercielle filmmarked, der kører sideløbende med festivalen.
4.000 film ser en udvælgelseskomité for at kunne skabe programmet for festivalen.
9 gange har to film delt Guldpalmen.
19 grene har Guldpalmen - den er af 24 karat guld.
964 film blev der i alt vist på festivalen i 2010. Danske filmanmeldere ser i gennemsnit omkring 25-30 film på festivalen, mens Weekendsavisens Bo Green Jensen plejer at nå omkring de 40.
26.881 fagfolk deltog i festivalen i 2011. Distributører er de bedst repræsenterede med 4.499 deltagere. Frankrig er det land, der bidrager med flest fagfolk, nemlig 11.465 personer.
2000 ’Dancer in the Dark’ – Lars von Trier
2001 ‘La stanza del figlio’ (‘Sønnens værelse’) - Nanni Moretti
2002 ‘The Pianist’ (‘Pianisten’) – Roman Polanski
2003 ‘Elephant’ – Gus van Sant
2004 ‘Fahrenheit 9/11’ – Michael Moore
2005 ‘L’enfant’ (’Barnet’) – Luc og Jean-Pierre Dardenne
2006 ’The Wind That Shakes the Barley’ – Ken Loach
2007 ‘4 luni, 3 saptamâni si 2 zile’ (‘Fire måneder, tre uger og to dage’) – Cristian Mungiu
2008 ‘Entre les murs’ (‘Klassen’) – Laurent Cantet
2009 ‘Das weisse Band’ (‘Det hvide bånd’) – Michael Haneke
2010 'Lung Boonmee Raluek Chat' (’Onkel Bonmee der kan huske sine tidligere liv’) - Apichatpong Weerasethakul
2011 'The Tree of Life' - Terrence Malick
Research: Politikens Bibliotek
Se også
Grandprix-Soluna: »Nå, okay. Den havde jeg ikke lige set komme«
En skuffet Soluna Samay er overrasket over sølle 21 point.
Uidentificeret person er død i bilbrand på Sydsjælland
En person er død i bilbrand i Haslev. Politiet formoder, at der er tale om en ulykke og undersøger brandårsag.
Regeringen vil hæve bankskat
Bankerne skal betale mere i skat i den kommende skattereform. Det giver plads til at droppe den forhadte iværksætterskat.
Zornig stopper som børnerådsformand
Lisbeth Zornig Andersen vil efter tre år i spidsen for Børnerådet gøre en indsats for de mest udsatte familier. Hun glæder sig over, at børn nu får et sted at klage.
Danske krigsveteraner skal meditere
Så er Danmarks OL-hold på langt over 100 deltagere
Stjerne fra 'Borgen' og 'Forbrydelsen 2' vil helst ikke genkendes i bussen
Mikael Birkkjær ventede med at blive kendt tv-skuespiller.
Romney føler sig »hjemsøgt« af sine egne kommentarer
Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen
Seneste nyt
Mest læste i dag
Kultur Seneste nyt
Sport Seneste nyt
IBYEN Seneste nyt
Tjek Seneste nyt
Seneste Film
Tophistorier Kultur
Seneste IBYEN