Annonce
Annonce
Skønlitteratur For abonnenter

Knausgårds roman er ren læsefryd

Glem hypen omkring ’Min kamp’, og læs den som den fremragende roman, den er.

Livet er en gamp, sagde kællingen – hun kunne ikke sige k«. Det er et af den slagfærdige farmors tilbagevendende bonmots i den norske dreng Karl Oves barndom.

Nu er han som 30-årig næsten nygift tilbage i Kristiansand, hvor farmoderen, nu enke og plejehjemsmoden, bor i det store hus, sønnesønnen så ofte har besøgt som dreng.

Det er forvandlet til en ildelugtende svinesti, for her er hans far lige død af årelang målrettet druk med deraf følgende ukontrolleret afføring.

Farmoderen, der magtesløst har set til, er konfus og en skygge af sig selv, men siger stadig de lakoniske ord.

Betænkeligt reklamestunt
Der har været skrevet meget om Knausgårds prisbelønnede projekt, hvor han siges at beskrive sit liv dokumentarisk i alle detaljer. Det er noget vrøvl – eller sådan virker det efter læsningen af første bind af ’Min kamp’, som nu foreligger på dansk.

Den bog er hverken mere eller mindre fiktion end så mange andre erklærede og ikke-erklærede selvbiografiske værker. Familiens forulempelse er Knausgårds private tragedie.

Resten ligner betænkeligt et reklamestunt. Det er så nogenlunde det eneste negative, jeg har at sige om ’Min kamp’.

LÆS OGSÅ Norsk wonder boy er en våd anmelderdrøm

Titlen, som der også har stået blæst om, er velvalgt og dækkende. Dels som en hilsen til farmorens udsagn, dels fordi alt i unge Knausgårds liv er en kamp. I hvert fald i hans egen optik.

Læser man kun fakta om hans opvækst, har den på mange punkter været tryg, nogenlunde velstillet og intellektuelt tilpasset. Storebror var og er en støtte, mor kunne han tale om alt med.

Abonnér og få fuld adgang til artiklen, samt alt på politiken.dk for 66 kr. per måned.

Allerede abonnent? Log ind

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce