Flere ærværdige og estimerede svenske embedsmænd findes myrdet rundt omkring i Stockholm og omegn.

Mordene synes allegoriske og rituelle og drejer sig om forfærdelige hændelser i Sveriges historie.

Konger, som sveg skæbnesvangert, adel, som krystede sig som kujoner, mens driftigt borgerskab skabte millioner på at kapitalisere og industrialisere ’gamla Svea’.

Enevælde blev til Folkehjem og mistede så alligevel kongedømmet Finland, Olof Palme blev skudt, og bilfærgen Estonia sank.

Pippi med blåt blod
Nu er flere mordere løs i en form for broderskab, der kværker, radbrækker og spidder på både den mest bestialske og aristokratiske facon.

Datteren af en friherre, den snarrådige og smækre vicekommissær Johanna Tott, gift med en ’velour papa’, svensk for en blød, sød og ’død’ mand, tager affære, samtidig med at andre strømere og visse journalister modarbejder, bagtaler og fyrer hende.

Men Johanna kan selv, og snart er vor blåtblodige Pippi Langstrømpe i gang med at rense ud og op i den svenske overklasses drøm om et Storsverige med Jan Guillou som ny monark med vilje og jernnæve.

Spøg til side.

Svensk pølseret
Niklas Ekdals ’I døden dine mænd’ er en mærkværdig omgang svensk pølseret, en ret, der som bekendt består af kogte kartofler og røde pølser sovset ind i tomatpure, chili og skandinavisk spleen og smerte.

Eller rettere sagt på genrens kogebogspræmisser, Dan Brown og Stieg Larsson mødes i noget, som stundom er spændende, men mestendels en meget lang time i Sveriges kongerække, adelskalender og stormagtsfortid.

Ekdal skriver ikke dårligt, og hans hovedperson, Johanna med tvillinger og en mand, som ikke kan koge et æg uden en kogebog, er et sympatisk bekendtskab.

Lider af »kronikisme«
Ligeledes historiens obligatoriske bøsse med løse håndled, den frigjorte overklassemokke og homomagnet i en Ford Mustang, plus en revolverjournalist, hvis tre relationer hedder bestikkelse, forbindelser og villige, billige blondiner.

Men som tidligere journalist har forfatteren en skidt tendens til at falde ned i ’kronikisme’ – at skrive hele kapitler, som om det var en kronik om netop hans emne og ekspertise.

Ekdal er dybt fascineret af svensk adel.

Bortset fra Ungarn kender jeg ikke nogen nation, der går så meget op i et ’von’ eller et ’de’ foran efternavnet, der endelig helst skal ende på ’crantz’ eller ’skjold’ eller noget andet flot, der (be)viser, at forfædre engang har konspireret mod enten Karl XII eller Gustav III for så siden at ende med et epitaf i Riddarholmskyrkan i Gamla Stan.

’I døden dine mænd’ er således mere et interessant kuriosum som krimi end en vellykket version af slagsen, hvor fortidens adelige frimurere bliver til nutidens ækle mordere.