Annonce
Skønlitteratur 9. feb. 2010 KL. 09.05

Digtsamling oser af sprogtalent

Marius Nørup-Nielsen får ord til at skifte betydning undervejs.

Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden

Anmeldelse Og pludselig forstod vi et levende suk

Politiken synes
Politiken synes
Info Samlerens Forlag. 64 sider, 150 kroner
Forfatter Marius Nørup-Nielsen
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Man bliver i godt humør fra første side af denne bog. Man er på en fodboldbane, nej, uden for den, der hvor kun selvhentere når hen. Noget »er videnskabeligt«, og det lyder jo godt.

Men næste linje lyder »fuldstændig umuligt«, og hvad der er videnskabeligt umuligt, er jo ikke så godt. Men linjen efter lyder: »at udelukke«, og så kommer det forrige til at betyde det stik modsatte. Det, der var umuligt, var ikke bare muligt, men umuligt at udelukke.

’Enjambement’ er det tekniske ord for sådan en manøvre. Linjen bliver brudt på et sted, der får to linjer til tilsammen at betyde noget andet, end den første betyder alene. Der findes en enklere betegnelse for denne fremgangsmåde: poesi, simpelthen.

Det er i hvert fald en af versekunstens hemmeligheder at få ord til at betyde noget andet undervejs på turen gennem digtet, end da de blev hentet ud af ordbogen.

Et helt lille drama
Marius Nørup-Nielsen kan den teknik og en hel del til. Ikke så mærkeligt, at hans bog munder ud i en ode til FPJ(ac), en af mestrene i kunsten at sproge. Nørup laver ikke som Jac sine egne ord. Han laver sine egne vendinger. Her kommer et lidt længere eksempel på, hvordan han laver poesi.

Streg.  Portræt af forfatteren fra bogen. Omslag: Ingen Frygt. Digtet hedder ’Men vi skal da også have lidt musik’. Scenen er en rockkoncert. Det er et helt lille drama. På rollelisten står poeten og hans kæreste. »Skatter«, siger han, så ved vi, hvem der taler, og hvem de refererede replikker kommer fra:

»Vi skal altid stå forrest. Altid lige foran/ guitaristen. ’Det manglede da bare, vi var her først.’ Nærmest./ Men jeg bliver så vemodig, når du bøjer dig forover,/ ’læner dig ind i musikken’ og af din lille stramme/ top, tilbyder endnu en guitarist, midt i ’hans livs solo’, et par nye/ patter at/ falde/ til«.

Prøv engang at studere de fire sidste ord, der udgør de tre sidste linjer, og se, hvordan linjebruddene får betydningerne til at skifte.

Metoden fungerer for ham i det nære og hjemlige. Et afsnit om New York kommer der for mange klicheer i. Ret beset er det også temmelig lige ud ad landevejen, hvad han har at sige om det hjemlige. Men talentet for sprog er fuldstændig overbevisende.

Annonce

POLITIKEN – Dagens overblik, analyser og det bedste fra sportens verden

Læs Politiken hver dag BESTIL I DAG

- Få dine daglige kulturnyheder på mail

Annoncer
Gældskrisen
13. feb. KL. 06.16

Græsk ja til spareplan løfter aktiemarkeder i Asien

Investorerne i Japan og Sydkorea sender aktiekurserne op, efter det græske parlamentet vedtager spareplan.

Penge & Bolig
13. feb. KL. 03.00

Voldsom forskel på pris og kvalitet af eleftersyn

Det dyreste eleftersyn er mere end tre gange så dyrt som det billigste.

Musik
12. feb. KL. 21.30
Foto: ELISE AMENDOLA/AP

Afstemning: Læserne elsker 'I will always love you'

53 procent har soundtracket fra 'The Bodyguard' som deres Whitney-favorit.

Annoncer
Annoncer