Annonce
Kunst 21. feb. 2012 KL. 07.51

Mand tilbageholdt for at tegne Lennon

Mystisk optrin ved John Lennon-udstilling i København rejser fornyet debat om ophavsret.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

En fredelig udstillingsdag på Hotel Crowne Plaza udviklede sig til en større scene forrige weekend.

Det præcise sagsforløb varierer, alt efter hvem man spørger, men sikkert er det, at alle de involverede følte sig truet, og at der opstod en situation, hvor manden i centrum for balladen følte, at han blev tilbageholdt på hotellet mod sin vilje.

Alt sammen på grund af nogle tegninger.

Tvunget til at udlevere skitser
Udstillingens arrangører ville nemlig tvinge manden til at udlevere de skitser, han lavede på udstillingen, da de efter deres opfattelse brød ophavsretten. Det afviser eksperter i ophavsret dog er tilfældet.

Men lad os tage den fra begyndelsen. Jan Mortensen er kunstner og bor i Helsingør, men forrige weekend havde han bevæget sig til Hotel Crowne Plaza i København for at se udstillingen af John Lennons tegninger, som denne ene weekend var i landet. På udstillingen fandt han sin blok frem og begyndte at tegne nogle af værkerne af.

LÆS OGSÅ100 John Lennon-tegninger udstilles i Danmark

»Jeg tegner ofte for at få en mere intens oplevelse. Det samme har jeg gjort på museer i Europa og i USA på udstillinger, hvor man ikke må fotografere«, forklarer han.

Uforudsete konsekvenser
I løbet af cirka 45 minutter kradsede Jan Mortensen syv tegninger ned på sin blok i fuld offentlighed, men da han nåede til Lennons erotiske værker, der var placeret mere afskærmet, blev han stoppet af en repræsentant fra udstillingen.

Det var amerikanske Abigail Esman, der synes, at han virkede lusket, som han stod i det skjulte og tegnede. Hun fik forevist tegningerne og reagerede:

»Han er meget talentfuld, og det lignende rigtig godt. Da vi har haft problemer med uautoriserede kopier, bad jeg ham om at udlevere tegningerne«, siger hun og fortæller, at de også altid beder folk, som fotograferer, om at slette billederne – og at der aldrig har været problemer med det.

LÆS OGSÅScorseses portræt af Harrison er langt men fremragende

Det opstod der til gengæld denne dag. For Jan Mortensen kunne ikke forestille sig, at der var noget ulovligt i det, og da der ikke var skiltet med, at tegning skulle være forbudt, nægtede han at udlevere dem. Ifølge Abigail Esman blev han også højrøstet.

Derfor sendte hun bud efter hotellets sikkerhedspersonale.

Der var imidlertid ingen vagter denne dag, og i stedet ankom en medarbejder fra receptionen, dagens hotelchef og endnu en repræsentant for udstillingen. Det fortæller Hotel Crowne Plazas direktør, Allan Agerholm.

LÆS OGSÅDe to sidste beatler har mistet magien

Hvad skete der egentlig?

Og herfra begynder de forskellige parters udlægning af situationen at stikke af fra hinanden. Ifølge hoteldirektøren oplevede hans personale manden som aggressiv og intimiderende og ville derfor have ham ud af udstillingsrummet, ja, gerne helt ud af hotellet.

Ifølge Jan Mortensen var hotellets receptionist til gengæld den aggressive og gjorde ham nervøs. Hotellets folk bad ham følge med til et kontor, men det nægtede han, da han havde en aftale med sin datter og derfor ville forlade stedet.

Og herfra udarter situationen sig for alvor.

Han (receptionisten, red.) ville derfor foretage en civil anholdelse af mig, indtil politiet - som han påstod, de ville tilkalde - ankom. Jeg foretrak derfor at blive i udstillingslokalet, for jeg havde ingen tillid til det personale

Jan Mortensen, tegner

»Han (receptionisten, red.) ville derfor foretage en civil anholdelse af mig, indtil politiet – som han påstod, de ville tilkalde – ankom. Jeg foretrak derfor at blive i udstillingslokalet, for jeg havde ingen tillid til det personale«, oplyser Jan Mortensen.

Derfor ringede han til sin datter, som han havde en aftale med, og fortalte, at han blev forsinket.

Ifølge hoteldirektøren foregik det sådan, at Mortensen har misforstået, hvad receptionisten sagde:

»Mens min duty manager ringer til mig for at afklare, hvad vi skal gøre, vælger manden – der hidtil har nægtet at forlade lokalet, at nu vil han gå. Så kan det være, der falder nogle ord, der kan give ham indtryk af, at han er tilbageholdt, men det er han ikke. Min medarbejder siger: »Du må lige vente, fordi sagen er ved at blive afklaret med hotellets ledelse, så vi kan få styr på det«. I øvrigt var politiet allerede tilkaldt, for det havde han selv bedt om«, siger Allan Agerholm.

Da duty manageren vender tilbage, får Jan Mortensen lov til at gå. Og han tager tegningerne med, hvilket hoteldirektøren ikke havde indvendinger imod.

LÆS OGSÅ Beatles-piger frygter Lennon og McCartney

Tegningerne var lovlige
Her halvanden uge efter føler Jan Mortensen sig stadig dårligt behandlet og mener ikke, at det er rimeligt at gribe til en civil anholdelse, fordi han har tegnet nogle værker af til privat brug.

Og det giver de to juraprofessorer Morten Rosenmeier og Søren Sandfeld Jakobsen fra henholdsvis Københavns og Aalborg Universitet ham ret i.

»Hvis det bare er til privat brug, kan de ikke bede ham udlevere tegningerne. Det er lovligt at tegne til privat brug, og det kan man ikke bare sådan sætte ud af kraft«, siger Morten Rosenmeier.

»Han tog noget, der ikke var hans«
»Ophavsretsloven skal sikre, at kunstnere kan tjene penge på deres værker, og at vi derfor ikke må snylte på det. Men gør man det rent privat, er det ikke noget, ophavsretsloven blander sig i«, supplerer Søren Sandfeld Jakobsen.

Abigail Esman mener dog stadig, at hun handlede rigtigt, da hun krævede tegningerne udleveret:

»Jeg vil ikke undskylde for noget. Han tog noget, der ikke var hans. Ifølge amerikansk ret må man ikke kopiere værker, og vi beskyttede retten«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Annonce
Annoncer
Politik
27. maj. KL. 13.02
Skattereform. Johanne Schmidt-Nielsen kalder regeringens planer om ændringer i reguleringen af overførselsindkomsterne »det mest vanvittige set fra denne regering«. - Foto: Per Folkver

Johanne Schmidt-Nielsen: I chok over regeringen

Enhedslisten vil ikke acceptere ny regulering af overførselsindkomsterne.

Gadeplan
27. maj. KL. 11.48
Overtalelse? Det ville være rart, hvis kommunen tændte på ideen om en smukkere Rådhusplads, mener man på Politiken. Fra venstre er det teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal, arkitekturredaktør Karsten Ifversen, journalist Kjeld Hybel og overborgmester Frank Jensen. Borgmestrene er skeptiske. - Foto: FINN FRANDSEN

Frank Jensen vil ikke lave rådhuspladsen om til en stor vandseng

Overborgmesteren er glad for forslagene til en ny rådhusplads. Mange andre ting er bare vigtigere.

Dine penge
27. maj. KL. 11.50
Fornuftigt. 13-årige Clara Hjersgaard Grant planlægger ikke at shoppe alle sine konfirmationspenge op, men sætte dem i banken. Privatfoto

Konfirmanden: Jeg regner med at sætte de fleste af pengene i banken

Opsparing på en konfirmandkonto i fars og mors bank. Nykonfirmerede Cara Kjersgaard Grant ved godt, hvad der skal ske med de 17.700 kroner, hun fik ved konfirmationen.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

01:03

27. maj. KL. 11.30 TV Soluna: Jeg kommer aldrig til at glemme det

Det sker
bøf. Burgerne hos Vesterbros originale burgerrestaurant er blandt de bedste i byen. - Foto: Peter Hove Olesen
26. maj. KL. 10.31

Gammel homosauna serverer byens bedste burgere

ibyen anbefaler

restaurant & cafe