Nationalmuseet i den vestpolske by Poznan har fået en af sine kostbareste skatte igen.

Det drejer sig om et maleri af den franske impressionist Claude Monet, 'Stranden i Pourville', hedder billedet, der er malet i 1882. Maleriet blev stjålet 19. september 2000. Politiet var overbevist om, at billedet siden var endt hos en professionel samler i udlandet.

Men en enkelt kriminalbetjent var knap så sikker. Tyven havde efterladt sine fingeraftryk på det glas, der havde siddet foran lærredet.

Med regelmæssige mellemrum lod han sin computer arbejde med aftrykkene og sammenligne dem med andre fingeraftryk efter mistænkelige personer i politiets arkiv. I ti år forgæves.

Ingen forsikring
Tyveriet var et stort tab for museet i den polske provinsby. Man havde indrettet en hel sal til Monets maleri, som Polen havde erhvervet i 1906. Men forsikret det havde man ikke.

Præmien var for høj, mente museumsdirektøren. Det var heller ikke beskyttet med sikkerhedsglas, og rummet havde ingen overvågningskameraer.

Siden 2000 er intet Monet-billede blevet solgt til under fem millioner euro – 37,5 millioner kroner. Der var altså tale om et millionrøveri, der sandsynligvis havde gjort tyven til en holden mand.

Fælden klappede
Men så skete der noget.

I december i fjor havde den nidkære kriminalbetjent omsider bid. En 41-årig social taber, Robert Z., var gået bersærk på et fogedkontor i byen og havde smadret alt. Han fik taget sine fingeraftryk, og så klappede fælden.

Da politiet mødte op hos ham og spurgte, hvor Monet-maleriet var, tilstod han alt.

12. januar i år førte han politiet til forældrenes hjem i den sydpolske by Olkusz. Her stod lærredet sammenrullet i et klædeskab. Sagen var opklaret, og billedet var igen i offentlighedens eje.

Robert Z.'s forældre anede intet om det kostbare billedes eksistens. Og nu oprullede manden så den utrolige historie om tyveriet.

Robert Z. var allerede i 1990'erne kendt som småkriminel, tyv og hæler med speciale i stjålne bilradioer. Han var fraskilt, og fogeden måtte indkræve børnebidrag hos ham til parret fælles datter. På et vist tidspunkt rejste Z. til Paris, hvor han som så mange af sine landsmænd fik arbejde som håndværker i byggebranchen.

En ny passion
I sin fritid gik han på museum og opdagede her de franske impressionister. Han fattede en særlig kærlighed til Claude Monet, den måske største af dem alle.

Da han havde skrabet penge nok sammen, vendte han tilbage til Poznan. Her blev det enestående maleri i nationalmuseet en besættelse for ham. I sommeren 2000 besluttede han sig for at stjæle det.

Han gik således frem: Først anskaffede han sig malergrej, og så fik han museets tilladelse til at kopiere nogle billeder i samlingen i studieøjemed, herunder selvfølgelig 'Stranden i Pourville'. Efterhånden vænnede kustoderne sig til den ivrige unge mand, og man holdt ikke længere et vågent øje med ham.

Hjemme malede han en nøjagtig kopi af Monets motiv efter en reproduktion, og 19. september 2000 smuglede han kopien med ind på museet under sin trøje. I et ubevogtet øjeblik snittede han Monets original ud af dens ramme og monterede sin egen kopi i stedet. Derefter forsvandt han lige så stille.

Gemt væk i et klædeskab
Naturligvis var politiet også rundt om Robert Z., men man tog ikke hans fingeraftryk, og man fandt intet mistænkeligt.

Z. havde skjult maleriet hos sine forældre i Olkusz, og han så det kun, når de ikke var hjemme. Så hentede han mesterværket frem fra klædeskabet, rullede det ud på et spisebord og nød det. Han elskede det billede.

Småkriminelle kan også stjæle store ting – og Robert Z. drømte aldrig om at skille sig af med sit kæreste eje. Ifølge politiet har billedet ikke lidt overlast, mens det var i den private samlers varetægt.