Den radikale kulturminister, Uffe Elbæk, kunne formentlig have fået gennemført sin gamle ambition om at omfordele penge fra den klassiske til den rytmiske musik med støtte fra Venstre.

»Han kunne sagtens være kommet langt med os. Vi ville ikke være med til at lukke et symfoniorkester, men alt andet ville vi godt se på. Vi er enige i, at den rytmiske musik trænger til et væsentligt større løft, end der nu er lagt op til. Men vi er aldrig blevet inviteret til en forhåndsdrøftelse eller sonderingsmøder«, siger Venstres kulturordfører, Michael Aastrup Jensen.

I den handlingsplan, kulturministeren i går fremlagde, er der heller ikke taget en øre fra den klassiske musik, men derimod er det lykkedes ministeren at få 7-9 millioner kroner ekstra om året fra tipsmidlerne, heraf 5 millioner til de rytmiske spillesteder.

LÆS ARTIKELKritik: Uffe Elbæk oversælger sin store musikplan

Og på spillestederne var skuffelsen enorm. Dansk Live, der repræsenterer spillestederne, kaldte det »svagt, at ministeren ikke står fast på at prioritere den rytmiske musik«. Flere analyser og rapporter har peget på, at den rytmiske musik desperat trænger til et løft.

En analyse fra musikudvalget under Statens Kunstråd vurderer, at der aktuelt er brug for 40 millioner kroner ekstra om året.

Venstre: Man vil ikke kunne mærke det om fire år
Venstre vil ikke sætte tal på, men er enige i, at der er brug for væsentlig flere penge. Og da der ikke er er flere penge til rådighed til musikken, er det nødvendigt at flytte penge fra klassisk til rytmisk musik, mener partiet.

»De 8 millioner kroner, som den rytmiske musik bliver styrket med, vil ikke rykke noget som helst. Jeg vil vædde mange flasker rødvin på, at man overhovedet ikke kunne mærke det om fire år, når den her handlingsplan udløber«, siger kulturordfører Michael Aastrup Jensen.

Han vil derfor forsøge at samle den borgerlige opposition bag et krav om, at den rytmiske musik får bedre vilkår, end Uffe Elbæk lægger op til. Men Venstres ordfører er bange for, at musikhandlingsplanen på forhånd er forhandlet mere eller mindre på plads med Enhedslisten.

»Og så kan vi tage det eller lade være«, siger Michael Aastrup Jensen.

Og det er rigtigt, at Enhedslisten er blevet konsulteret undervejs og har set udkast, selv om partiet ikke på forhånd har godkendt den endelige plan, fortæller kulturordfører Stine Brix.

»Men umiddelbart ser planen god ud. Vi har hele tiden sagt, at vi ikke ville acceptere, at man nedlagde et landsdelsorkester. Vi har tværtimod ment, at man skulle styrke symfoniorkestrene«, siger hun.

Selv om Enhedslisten er enige i, at den rytmiske musik har brug for flere penge, skal det altså være nye penge til musiklivet. Derfor er partiet også tilfredse med »det lille løft«, som den rytmiske musik trods alt får. Enhedslisten vil på ingen måde acceptere, at der bliver skåret i tilskuddene til den klassiske musik, siger Stine Brix.

»Den klassiske musik og landsdelsorkestrene spiller en enorm vigtig rolle for at bringe musikken ud i hele landet. Og orkestrene er nerven i musikskolen og som inspiration til at få unge mennesker til at spille musik. Fjerner man noget af det, skærer man fødekæden over, ikke bare til den klassiske, men også til den rytmiske musik«, siger Stine Brix.

Spørger man Dansk Folkeparti, roser kulturordfører Alex Ahrendtsen ministeren for at skrive folkeskoler og musikskoler ind som en del af planen. Og for at bevare alle landsdelsorkestrene. Men han er imod, at orkestrene til gengæld skal leve op til nogle krav om at tiltrække et bredere publikum og arbejde på tværs af musikalske genrer, sådan som planen foreslår.

»Han siger vel heller ikke til rytmiske spillesteder, at rockorkestrene skal tage et par strygere ind, eller at Det Kgl. Teater nu skal spille Holberg med en punker i hovedrollen. Det er ikke en politikers opgave at blande sig i det«, mener Alex Ahrendtsen.

Ingen salaminedskæringer
Musikeren og forfatteren Henrik Marstal sad for et par år siden sad i en tænketank om rytmisk musik. Han opfordrer politikerne til at genåbne debatten om fordelingen mellem klassisk og rytmisk musikstøtte.

»Der er ingen grund til at lukke et landsdelsorkester. Men man kunne godt sige: I skal finde lidt flere penge selv. Der er ikke særlig stor tradition i det klassiske musikliv for at arbejde med sponsorater, donationer eller strategiske partnerskaber med firmaer. Sammenlignet med dele af det rytmiske musikliv og teaterlivet er det klassiske musikliv langt bagefter i forhold til at hente penge selv ved forskellige samarbejder«, siger Henrik Marstal.

Den mulighed har kulturminister Uffe Elbæk ikke haft med i overvejelserne, siger han:

»Men der står udtrykkeligt ’udspil’ på planen, og alle ideer tager jeg stadig imod med kyshånd. At vi skærer noget på alle orkestre, synes jeg nu personligt er lidt en farlig vej at gå. Jeg er ikke fortaler for salaminedskæringer, og landsdelsorkestrene er i forvejen ikke fuldt bemandede«.

Hvad siger du til, at Venstre vil flytte penge fra den klassiske musik?

»Det er da en interessant udmelding. På det første møde i går, sagde Michael Aastrup ikke specifikt, at han var klar til at tage noget fra det klassiske«.

Hvad med Dansk Folkepartis kritik af, at I stiller krav til landsdelsorkestrene?

»Det forstår jeg slet ikke, for Alex Ahrendtsen fra DF har lige været med til at underskrive en aftale for Det Kgl. Teater, hvor vi netop stiller krav om at udvikle nye publikumsgrupper og åbne huset for scenekunstlivet uden for Det Kgl. Teater. Det er præcis det samme. Vi har jo ikke sagt, hvordan de skal gøre det konkret«.

Hvor meget kan rykkes i regeringens plan fra nu af?

»Hvis der kommer virkelig kvalificerede, gode ideer, lytter jeg. Jeg vil gerne have, at så mange som muligt har ejerskab til planen«.