Annonce
Annonce
Annonce
Musik 11. maj. 2012 KL. 10.51

Freddie Mercury dukker op til musical-jubilæum

Ti års-dagen for Queen-musical markeres med 'gæsteoptræden' fra det hinsides.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

På mandag fejrer Queen-musicalen 'We Will Rock You' ti års megasucces på Londons Dominion Theatre.

Og Queens afdøde frontfigur Freddie Mercury er også inviteret med til festen. Forstået på den måde, at han dukker op under jubilæet i en optisk illusion, der minder om den, man så under Coachella-festival i Californien i sidste måned.

Her dukkede den afdøde rapper Tupac Shakur i hologramform og gav en række numre sammen med Snoop Dogg og Dr. Dre.

»Det er lidt ærgerligt, at de lavede det med Tupac, eftersom vi i lang tid har forsøgt at få Freddie til at dukke op på scenen«, siger Queen-guitaristen Brian May.

LÆS MERE Død raplegende optrådte som hologramfigur på festival

»Vi har selv overvejet at bruge den samme teknik, men for et show, der kører otte forestillinger om ugen, er det ikke rigtig praktisk muligt«, siger han til BBC.

»Så vi lige Freddie?«
Freddie Mercury døde af følgesygdomme fra aids i 1991. Men synsbedraget mandag aften i London vil være særdeles overbevisende, lover May.

»Folk vil forlade teatret og sige, »så vi lige Freddie?««.

En anden legende, og her af den levende slags, er også i London i forbindelse med ti-års jubilæet for 'We Will Rock You'. Den 68-årige Hollywoodstjerne Robert de Niro, som har været med til at producere musicalen, flyver ind fra New York for at kaste glans over showet, siger Brian May.

LÆS PORTRÆT Rockens sidste revolutionær

Baron Cohen som Mercury
Næste gang, Freddie Mercury gestaltes på den store scene, bliver, når en længe ventet film om den karismatiske forsanger bliver realiseret.

En stor del af benarbejdet til filmen er lavet - der er betalt for rettighederne til en stribe af bandets største hits, og Sacha Baron Cohen er tårnhøj favorit til at skulle spille hovedrollen.

LÆS OGSÅ Borat skal spille Freddie Mercury

Britiske Stephen Frears ('The Queen', 'High Fidelity', 'Mit Smukke Vaskeri') skal med stor sandsynlighed instruere filmen, der vil fortælle historien om Queen i tiden frem til en legendarisk optræden ved et 'Live Aid'-arrangement på Wembley i 1985.

FACEBOOKBliv ven med Politiken