Tænk engang, en filosof springer ud som dramatiker og kalder sit værk »et lærestykke« med reference til arven fra Brecht og hans didaktiske principper om at bruge teatret til at lære at agere kritisk i samfundet. Er vi nu ude i noget, der lugter af aflagt 1970’er-realistisk pegepindsteater?

Men det er altså ikke længere tabu for teatret at skilte med, at det godt vil lære publikum noget om virkeligheden – ligesom det siden slutningen af 90’erne har været en gennemgående tendens med forestillinger, der går i kritisk, autenticitetssøgende clinch med samfundet.