Firmaer som Kellogg's, McDonald's og Arla kan fortsat reklamere for fede fødevarer, selv om de har vedtaget et reklamekodeks, der skal beskytte børn mod reklamer for usund mad.

Det siger en række ernæringseksperter til Børsen, efter at have kigget på hvordan branchen selv definerer, hvornår en vare er usund.

Problemet er, at branchen ikke følger de grænser, som ligger til grund for regeringens og detailhandelens 'spis mest'-mærke. På den måde kan varer, som myndighederne mener er for fede og søde, alligevel havne i reklamerne.

Forbrugerne bliver taberne
Eksperterne kalder det »utroligt ærgerligt«, at branchen ikke følger det officielle mærke, som der er brugt mange kræfter på at få op at stå.

Mærket fortæller forbrugerne, hvilke varer det er godt at spise mest, spise mindre eller spise mindst af. Men nogle af de varer, fødevarebranchen fortsat vil reklamere for, er ikke i 'spis mest'-gruppen.

»Det skaber total signalforvirring, og forbrugerne bliver taberne. På den måde rykker vi ikke, når det handler om at bekæmpe det meget alvorlige problem med fedme og overvægt blandt børn og unge«, siger Anja Biltoft-Jensen fra Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet, DTU, til Børsen.

Ifølge Fødevareinstituttets nyeste kostundersøgelser spiser 80 procent af børn og unge dagligt alt for meget sukker og sød mad.

Forbrugerrådet: Forbyd usunde reklamer
En række andre eksperter fra Forbrugerrådet, Kræftens Bekæmpelse samt en af Danmarks førende forskere i børnefedme, Kim Fleischer Michelsen, slutter op bag Anja Biltoft-Jensens kritik.

Sidstnævnte kalder det »sørgeligt«, at branchen ikke har valgt at følge det officielle ernæringsmærke.

I Forbrugerrådet anbefaler fødevarepolitisk medarbejder Camilla Udsen, at EU forbyder børnerettede reklamer for usund mad.

Industrien afviser kritikken
I Fødevareindustrien mener branchedirektør Ole Linnet Juul ikke, at usunde produkter vil snige sig ind i reklamerne. I det nye kodeks er der nemlig mulighed for at trække produkter ud, selv om de overholder de grænser, der er sat.

»Et produkt som kakaomælk vil netop være et eksempel på, at fødevarebranchen alligevel ikke vil reklamere for netop kakaomælk, fordi det vil være et dårligt signal at sende«, siger han til Børsen.