Hold mere igen med reklamer for usund mad til børn, for de virker desværre.
Fødevareministeren offentliggjorde i går en ny rapport om markedsføring af usund mad og drikke til børn.
Rapporten slår fast, at reklamer selvfølgelig påvirker børn – ikke bare børns holdninger, men også deres faktiske adfærd. Børn, der har været udsat for tv-reklamer for usunde fødevarer, er signifikant mere tilbøjelige til at foretrække varer med højt fedt, salt- og sukker indhold.




























