Martin Lidegaard (R) fik endelig partiet i regering, mens Mona Juul (K) fik bundet sig til Venstre. Så meget, at hun skal overveje at frigøre sig lidt.

Midt i sammenbrud og politiske kriser er der to partiledere, der har grund til at smile. Og det gør de

Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Jeg skal da ellers love for, at rollerne i de seneste uger er blevet byttet om i en af dansk politiks mest sejlivede akser: VK-aksen. Engang det borgerlige mantra om, at kun hvis Venstre og Konservative holdt sammen, var der politisk styrke i det borgerlige Danmark.

Aksen røg sig en tur ved valget i 2022, da nu afdøde Søren Pape (K) udfordrede Venstres Jacob Ellemann-Jensen som statsministerkandidat. Det slap de begge uendeligt dårligt fra, og da Mona Juul overtog efter Søren Pape og med Venstre i regering, så hun ingen anden vej end at forsøge at genopbygge aksen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her