Annonce
Mad 22. jan. 2005 KL. 16.20

Lam med persille-solsikkecreme

Ingredienser

3-4 personer
1 dl solsikkekerner
100 g krølpersille, finthakket
2 dl vand
1/2 tsk. fishsauce
1-2 laurbærblade
1/4 stang vanilje, finthakket
frø fra tre grønne kardemommekapsler
hav- eller stensalt
friskkværnet sort peber
400 g lam, der kan steges (lammeryg, lammekoteletter e.l.)
smør, uhærdet kokosolie el. ekstra jomfruolivenolie til stegning
friskpresset citronsaft



Når solsikkekerner ligger i blød, udvikler de en let, meget charmerende sødme.

Når de blendes med blancheret persille, får man en klar grøn kulør, ærter kun kan drømme om, og en himmelsk smag. Godt lammekød og masser af friskpresset citronsaft er alt, der skal til, og måske et stykke hjemmebagt brød. Så er måltidet i vinkel.

Sådan gør du
Læg solsikkekernerne i blød i cirka dobbelt så meget vand natten over. Kom persille, vand, fishsauce, vanilje, kardemomme, salt og peber i en lille gryde og bring det hele i kog under omrøring.

Lad persillen koge i 2-3 minutter, til det lige er mørt.

Hæld vandet fra solsikkekernerne og kør dem på en blender sammen med persille m.m. fra gryden, til cremen er helt glat og fin.

Steg lammekødet og server det med persille-solsikkecremen og evt. andet tilbehør, gerne lidt salat og brød eller kartofler.

Se også

Tilmeld dig Politiken Mad Nyhedsbrev

Annonce
Annoncer
Annoncer