Annonce
Annonce
Annonce
Mad 28. jul. 2012 KL. 10.00

Få et sukkerknald med lystige sommerdrikke

Sukkerknalder er sjove, fordi de smelter syndigt på tungen. Og fordi ordet i sig selv er lidt frækt. Tina Scheftelowitz bruger knalderne i drinks, der er perfekte til sommervarmen.

Jeg har altid godt kunnet lide ordet sukkerknald. Selv om den korrekte betegnelse for sukkerknald er hugget sukker – det kaldes hugget sukker, fordi det oprindelig vitterlig var hugget ud af større blokke – så sværger jeg til sukkerknald: Ordet smager af noget sødt, frækt og lystigt.

Hugget sukker er nu heller ikke helt af vejen. Hvis du har en let pervers hjerne som min, kan du måske også indlæse nogle dobbelttydninger?

Andre associationer hober sig hurtigt op i hjernebarken. Hjulpet godt på vej af historien om, at man engang kunne bruge sukkerknalden som signal til seksuelle affærer. I hvert fald hvis man satte sig i cafeteriet i Illum eller Magasin og diskret stablede to stykker sukker oven på hinanden.

Som mand var det et signal til ældre kvinder om, at de var villige til at hygge om hende for et mindre beløb. Som kvinde signalerer man, at man er villig til at betale for mandligt selskab. Om det har hold i virkeligheden, er svært at sige; jeg kan tydeligt huske historierne, og når jeg var på de egne, løb øjnene på stilke for at pintpointe de små hvide stabler.

Lystige sommerdrikke
Oprindelsen til ordet sukkerknald fortaber sig desværre i det uvisse, men det har i hvert fald inspireret undertegnede til at udvikle nogle lystige sommerdrikke med de små hvide gnallinger – det giver ingen mening at komme dem i maden.

LÆS ARTIKELFem cocktails til sommerfesten

Hvem husker ikke den syndige fornemmelse af at stikke hånden i sukkerskålen efter endnu en knald, mens ens mor står i baggrunden og skælder ud? Lade den lille terning knase og smelte langsomt på tungen, lade den søde smag forplante sig og fylde én med vellyst.

Når nu pakken med hugget sukker er fremme igen her i sommervarmen, får jeg lyst til at lege med de hvide terninger, bygge pyramider og vælte dem igen. Lave en berusende champagnedrink og udveksle knalder mellem tunger. Eller hvad med den mørke model: sætte rock på anlægget, drikke øl af flasken, lave iskolde vodkashots med ild i – og råkneppe natten lang?

Salget af hugget sukker daler
Da jeg var barn, var der sukkerknalder overalt, men nu er der strøsukker eller intet sukker til kaffen. Salget af hugget sukker daler i Danmark. Nordic Sugar oplyser, at salget alene siden 2007 er faldet med 30 procent – og fortsat falder hvert år. Nordic Sugar giver selv som begrundelse en ændring i folks kaffevaner.

Ib Lyck Hansen, tidligere leder af et sukkerraffinaderi, der indtil 1997 producerede styksukker i Danmark, fortæller:

»Det huggede sukker havde sin storhedstid i 1950’erne-1970’erne. Det huggede sukker var mere kompakt end det, vi kender i dag, idet man tog et stykke i munden og sugede kaffen igennem – og så nyttede det jo ikke noget, hvis det smuldrede«.

»I slutningen af 1960’erne og starten af 1970’erne ændrede folks kaffevaner sig. Man sugede ikke længere kaffen gennem sukkeret, men opløste det i stedet direkte i drikken. Det betød, at man ikke længere havde behov for det hårde krystalsukker. Den ’moderne’ sukkerknald blev produceret på en trykpresse importeret fra Frankrig og fik tilnavnet ’løs raffinadesukker’ – i modsætning til det ’hårde raffinadesukker’«. Knalderne fik dog præcis samme mål som det huggede sukker: 16 x 12 x 9 mm.

LÆS ARTIKELTre lækre og harmoniske drinks

Sukkerhistorie
I løbet af 1980’erne og 1990’erne begyndte salget af hugget sukker at dale, og ifølge Ib Lyck Hansen mødte sukkerknalden især konkurrence i restaurationsbranchen fra sukker i rør og i små 6-grams poser.

Om få år er det sikkert slut med knalderne. Det er utrendy at bruge sukker i kaffe og te – lidt som at ryge. Sukkeret bliver i stedet sneget ind i form af aromatiserede sirupper. De mere hygiejniske og brandvenlige papirposer har taget over på cafeerne.

Men det er lidt trist, at den lille knald skal lade livet, ikke? Den er smart, parat og kubisk. Den er sukkerhistorie. Den er sød og syndig. Giv knalden kunstigt åndedræt her i sommervarmen med drinks og drikke, som får lysten til at florere.

Klik på de tre opskrifter i bunden af denne artikel for at se, hvordan du laver de søde sommedrikke:

Sukkerknaldens historie

Sukker blev oprindelig solgt i toppe fremstillet af rent rørsukker, der blev hældt ned i en kræmmerhuslignende form med et hul i bunden, hvor overskydende væde kunne løbe fra. Sukkertoppene vejede typisk mellem 5 og 15 kilo og blev derfor skåret i stykker efter behov enten hos købmanden eller i hjemmet.

Det var dog ikke alle, der syntes, at udskæringen af sukker fra en sukkertop var en lige nem opgave. I 1841 skar husmoderen Juliana Rad sig i fingeren, da hun var i færd med at skære en sukkertop ud i mindre stykker. Det var hun langtfra den eneste, der havde været udsat for, men forskellen på hende og andre uheldige husmødre var, at hun var gift med direktøren for Dacice Sukkerfabrik i Moravia i det nuværende Tjekkiet. Efter ulykken bad hun sin mand og andre fra fabrikken om at finde på en måde at omgås den besværlige opgave på med at skære sukkeret ud fra en stor sukkertop. Hun foreslog at fremstille sukkeret i små terninger, der nemt kunne tælles og stables.

Og som sagt, så gjort. To år senere kunne hendes mand, Jakub Krystof Rad, præsentere hende for en boks indeholdende 350 stykker hugget sukker fremstillet ved hjælp af en pressemaskine. Hvert stykke vejede 4 gram og svarede til en teske sukker – præcis som i dag.

Patentet til fremstillingen af hugget sukker blev i løbet af kort tid spredt til resten af Europa. I Storbritannien var det eksempelvis industrimanden Henry Tate – ham, hvis kunstsamling, der senere blev til Tate Gallery – der købte patentet på fremstillingen af sukker i 1872.

Hugget sukker bruges primært som sødestof i drikkevarer, hvorfor det til at begynde med også gik under navnet 'tea sugar'. Det var dog ikke kun de varme drikke, sukkerknalden blev brugt til. Eksempelvis kom man som regel en sukkerknald i absint – primært for at overdøve bitterheden i de mere tvivlsomme absinter.

I dag er det huggede sukker dyrere at producere end løst sukker, idet det huggede sukker skal fugtes med vand, presses og pakkes, inden det er salgsklar. I begyndelsen af 1990'erne blev al produktion af hugget sukker i Danmark flyttet til Sverige, hvor det fortsat produceres.

Kilder: Nordic Sugar/Dansukker, vaccination.dk, Turistbureauet i Dacice, Ib Lyck Hansen m.fl.
Research: Emilie Taulø-Jacobsen