Annonce
Annonce
SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Se opskrifterne her
TEMA
Sukkersøde sommerdrinks
Annonce
Seneste madnyt
-
19. maj 06.00
-
19. maj 06.00
-
17. maj 10.33
-
16. maj 05.00
-
15. maj 06.00
-
14. maj 07.00
-
13. maj 15.12
-
13. maj 09.38
-
08. maj 13.23
-
08. maj 07.00
-
07. maj 14.31
-
07. maj 07.00
Mest læste denne uge
-
13. maj 15.12
-
15. maj 06.00
-
16. maj 05.00
-
17. maj 10.33
-
13. maj 09.38
-
14. maj 07.00
-
01. nov 15.00
-
25. mar 10.56
-
13. jan 13.04
-
08. maj 07.00
Seneste opskrifter
-
14. maj 07.00
-
14. maj 07.00
-
14. maj 07.00
-
14. maj 07.00
-
08. maj 07.00
-
08. maj 07.00
-
08. maj 07.00
-
07. maj 14.31
-
07. maj 14.31
-
07. maj 14.31
-
30. apr 11.38
-
30. apr 11.38
Bamix Stavblender Mono sort
Bamix kan knuse is til cocktails, blende frosne bær, lave müsli og sund babymad, samt fremtrylle de skønneste saucer og supper.
Klubpris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
|
|
||||
|
Klubpris 999 kr.
Alm. pris 1500 kr
|
|
Klubpris 595 kr.
Alm. pris 735 kr
|
|
Klubpris 165 kr.
Alm. pris 199 kr
|
|
Klubpris 550 kr.
Alm. pris 649 kr
|





Få et sukkerknald med lystige sommerdrikke
SØDT. Ordet sukkerknald har inspireret kokken Tina Scheftelowitz til at lave nogle søde sommerdrinks. - Foto: Per Morten Abrahamsen
Sukkerknalder er sjove, fordi de smelter syndigt på tungen. Og fordi ordet i sig selv er lidt frækt. Tina Scheftelowitz bruger knalderne i drinks, der er perfekte til sommervarmen.
Send artikel
(E-mail, adskil flere med komma)
Fra (E-mail): Besked:Madklub
135 kr.
165 kr.
365 kr.
339 kr.
Jeg har altid godt kunnet lide ordet sukkerknald. Selv om den korrekte betegnelse for sukkerknald er hugget sukker – det kaldes hugget sukker, fordi det oprindelig vitterlig var hugget ud af større blokke – så sværger jeg til sukkerknald: Ordet smager af noget sødt, frækt og lystigt.
Hugget sukker er nu heller ikke helt af vejen. Hvis du har en let pervers hjerne som min, kan du måske også indlæse nogle dobbelttydninger?
Andre associationer hober sig hurtigt op i hjernebarken. Hjulpet godt på vej af historien om, at man engang kunne bruge sukkerknalden som signal til seksuelle affærer. I hvert fald hvis man satte sig i cafeteriet i Illum eller Magasin og diskret stablede to stykker sukker oven på hinanden.
Som mand var det et signal til ældre kvinder om, at de var villige til at hygge om hende for et mindre beløb. Som kvinde signalerer man, at man er villig til at betale for mandligt selskab. Om det har hold i virkeligheden, er svært at sige; jeg kan tydeligt huske historierne, og når jeg var på de egne, løb øjnene på stilke for at pintpointe de små hvide stabler.
Lystige sommerdrikke
Oprindelsen til ordet sukkerknald fortaber sig desværre i det uvisse, men det har i hvert fald inspireret undertegnede til at udvikle nogle lystige sommerdrikke med de små hvide gnallinger – det giver ingen mening at komme dem i maden.
LÆS ARTIKELFem cocktails til sommerfesten
Hvem husker ikke den syndige fornemmelse af at stikke hånden i sukkerskålen efter endnu en knald, mens ens mor står i baggrunden og skælder ud? Lade den lille terning knase og smelte langsomt på tungen, lade den søde smag forplante sig og fylde én med vellyst.
Når nu pakken med hugget sukker er fremme igen her i sommervarmen, får jeg lyst til at lege med de hvide terninger, bygge pyramider og vælte dem igen. Lave en berusende champagnedrink og udveksle knalder mellem tunger. Eller hvad med den mørke model: sætte rock på anlægget, drikke øl af flasken, lave iskolde vodkashots med ild i – og råkneppe natten lang?
Salget af hugget sukker daler
Da jeg var barn, var der sukkerknalder overalt, men nu er der strøsukker eller intet sukker til kaffen. Salget af hugget sukker daler i Danmark. Nordic Sugar oplyser, at salget alene siden 2007 er faldet med 30 procent – og fortsat falder hvert år. Nordic Sugar giver selv som begrundelse en ændring i folks kaffevaner.
Ib Lyck Hansen, tidligere leder af et sukkerraffinaderi, der indtil 1997 producerede styksukker i Danmark, fortæller:
»Det huggede sukker havde sin storhedstid i 1950’erne-1970’erne. Det huggede sukker var mere kompakt end det, vi kender i dag, idet man tog et stykke i munden og sugede kaffen igennem – og så nyttede det jo ikke noget, hvis det smuldrede«.
»I slutningen af 1960’erne og starten af 1970’erne ændrede folks kaffevaner sig. Man sugede ikke længere kaffen gennem sukkeret, men opløste det i stedet direkte i drikken. Det betød, at man ikke længere havde behov for det hårde krystalsukker. Den ’moderne’ sukkerknald blev produceret på en trykpresse importeret fra Frankrig og fik tilnavnet ’løs raffinadesukker’ – i modsætning til det ’hårde raffinadesukker’«. Knalderne fik dog præcis samme mål som det huggede sukker: 16 x 12 x 9 mm.
LÆS ARTIKELTre lækre og harmoniske drinks
Sukkerhistorie
I løbet af 1980’erne og 1990’erne begyndte salget af hugget sukker at dale, og ifølge Ib Lyck Hansen mødte sukkerknalden især konkurrence i restaurationsbranchen fra sukker i rør og i små 6-grams poser.
Om få år er det sikkert slut med knalderne. Det er utrendy at bruge sukker i kaffe og te – lidt som at ryge. Sukkeret bliver i stedet sneget ind i form af aromatiserede sirupper. De mere hygiejniske og brandvenlige papirposer har taget over på cafeerne.
Men det er lidt trist, at den lille knald skal lade livet, ikke? Den er smart, parat og kubisk. Den er sukkerhistorie. Den er sød og syndig. Giv knalden kunstigt åndedræt her i sommervarmen med drinks og drikke, som får lysten til at florere.
Klik på de tre opskrifter i bunden af denne artikel for at se, hvordan du laver de søde sommedrikke:
Sukkerknaldens historie
Sukker blev oprindelig solgt i toppe fremstillet af rent rørsukker, der blev hældt ned i en kræmmerhuslignende form med et hul i bunden, hvor overskydende væde kunne løbe fra. Sukkertoppene vejede typisk mellem 5 og 15 kilo og blev derfor skåret i stykker efter behov enten hos købmanden eller i hjemmet.
Det var dog ikke alle, der syntes, at udskæringen af sukker fra en sukkertop var en lige nem opgave. I 1841 skar husmoderen Juliana Rad sig i fingeren, da hun var i færd med at skære en sukkertop ud i mindre stykker. Det var hun langtfra den eneste, der havde været udsat for, men forskellen på hende og andre uheldige husmødre var, at hun var gift med direktøren for Dacice Sukkerfabrik i Moravia i det nuværende Tjekkiet. Efter ulykken bad hun sin mand og andre fra fabrikken om at finde på en måde at omgås den besværlige opgave på med at skære sukkeret ud fra en stor sukkertop. Hun foreslog at fremstille sukkeret i små terninger, der nemt kunne tælles og stables.
Og som sagt, så gjort. To år senere kunne hendes mand, Jakub Krystof Rad, præsentere hende for en boks indeholdende 350 stykker hugget sukker fremstillet ved hjælp af en pressemaskine. Hvert stykke vejede 4 gram og svarede til en teske sukker – præcis som i dag.
Patentet til fremstillingen af hugget sukker blev i løbet af kort tid spredt til resten af Europa. I Storbritannien var det eksempelvis industrimanden Henry Tate – ham, hvis kunstsamling, der senere blev til Tate Gallery – der købte patentet på fremstillingen af sukker i 1872.
Hugget sukker bruges primært som sødestof i drikkevarer, hvorfor det til at begynde med også gik under navnet 'tea sugar'. Det var dog ikke kun de varme drikke, sukkerknalden blev brugt til. Eksempelvis kom man som regel en sukkerknald i absint – primært for at overdøve bitterheden i de mere tvivlsomme absinter.
I dag er det huggede sukker dyrere at producere end løst sukker, idet det huggede sukker skal fugtes med vand, presses og pakkes, inden det er salgsklar. I begyndelsen af 1990'erne blev al produktion af hugget sukker i Danmark flyttet til Sverige, hvor det fortsat produceres.
Kilder: Nordic Sugar/Dansukker, vaccination.dk, Turistbureauet i Dacice, Ib Lyck Hansen m.fl.
Research: Emilie Taulø-Jacobsen
Se opskrifterne her
Få et sukkerknald med lystige sommerdrikkeTilmeld dig Politiken Mad Nyhedsbrev
KOGEBOGEN
Udvalgte opskrifter
Bag med ungerne: Ali Abdullahs arabiske pitabrød
Key Lime Pie
Grace Wilson Løvig
Thailandsk fiskesuppe
Fearnley-Whittingstall
Vildtfilet med svampe, løg og balsamico
Kyster
Græskarsuppe
Rasmussen
Ribbensstegsmadder
Rode
Frisk savojkålsalat med æble, valnødder og ravigottemarinade
Larsen
Æg benedict på chilihakkebøf med spinat
Rode
Napoleonskagen anno 2011
Frese
KOGEBOGEN
Seneste på Mad
Madklub
389 kr.
Torsdag 6. juni
24. og 25. maj
23. maj kl. 8.15
1.950 kr.
999 kr.
75 kr.
189 kr.
Seneste opskrifter
14. maj. KL. 07.00 Makrel på dåse går amok
14. maj. KL. 07.00 Tunet tun med spaghetti, persille og kapers
14. maj. KL. 07.00 Torskerogn som forårsdip med masser af urter og grissini
14. maj. KL. 07.00 Pæresorbet direkte i dåsen
8. maj. KL. 07.00 Mælkeis med quinoa og kaffe
8. maj. KL. 07.00 Ansjoser, quinoa og fedtegrever
8. maj. KL. 07.00 Quinoakage med vanilje og mandler
7. maj. KL. 14.31 Kuller i karry med blomkålsris
7. maj. KL. 14.31 Jordbær-cheesecake som is