•Studievært og journalist ved DR, Eva-Marie Møller, skriver om forfatter og debattør Suzanne Giese, København, 66 år:

Suzanne Giese - min generations kvindekamps rollemodel - døde alt for tidligt. Som medsøster i kvindebevægelsens mest fantasifulde år med kvindefestivaler, teater og kvinderock var Suzanne en stærk drivkraft og en fortaler for tidens motto: »Gør det private politisk«. I basisgruppen Amazonerne blev der talt lige ud af posen om problemerne i vores unge parforhold, den tilkæmpede frihed skulle være et plus - hvordan kunne man som feminist skabe sig et godt liv med kærlighed og med mand og børn?

Suzanne Giese blev også en rollemodel for senere generationer, der i gymnasiet læste debatbogen 'Derfor Kvindekamp', og ved sine foredrag rundt om i landet. Senere i 80'erne, da samfundet ændrede syn på kvindeoprøret, kom bogen 'Drømmen om kvinden' (2001). Bogen beskriver kvindeidealer og feminisme i tre årtier og det markante tilbageslag, der angreb feminismen og ligestillingen som negative kræfter. En stykke samtidshistorie - skrevet med kant.

I de senere år viste Suzanne Giese en anden side af rollemodellen. I tidens ånd viste hun vejen for en velfungerende ny familie. Sammen med sin mand gennem de sidste 26 år, Mads Christoffersen, etablerede hun en storfamilie med 5 sammenbragte børn - og i dag et hav af børnebørn.

En storfamilie, der på mange måder mindede om de kollektiver, hun var med til at skabe som ung. En storfamilie, hvor der også var varme og rum til vennerne - et kærligt rum med fantasi, skarpe diskussioner og højt til loftet.

Suzanne Giese var et fyrtårn - nysgerrig, engageret og eksperimenterende. Trofast til det sidste mod sine idealer.